H.N. Clausen
København
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
The commentary for this document is not available at the moment.
Forhandlinger
angaaende
de Thorvaldsenske Konstværkers
Opstilling over Frue-Kirkes Portal.
–––––––––
I “Kjøbenhavnsposten” Nr. 29 har Hr. Professor Malling Yttret Beklagelse over, at den Anledning, som saa naturligen frembød sig ved Reformations-Jubelfesten, ikke er bleven benyttet af Patronatet for Frue Kirke, Festlighedernes Middelpunkt, til at foranstalte de Thorvaldsenske Konstværker opstillede til offentlig Beskuelse i Kirkens Fronton, hvortil de ere bestemte, medens de nu have henstaaet flere Aar useete i en aflukket Kirkegang.
Consistorium er Frue Kirkes Patron, og Undertegnede Den, der paa Consistoriums Vegne er, som akademisk Værge, nærmest beskikket til at varetage Kirkens Tarv. Jo mere der er Grund til at haabe, at den offentligt yttrede Beklagelse udtaler, hvad Mange have følt, – saa Mange nemlig, som kjende Noget til Værdien af den indelukkede Konstskat –, desto mere maa Consistorium ønske enhver Formodning fjernet om, at fra dets Side Noget var forsømt, som kunde skyldes Interessen for Konsten, for Kirken og den kirkelige Høitidsfest; og jeg efterkommer et af Samme yttret Ønske, ved at meddele de nedenstaaende Oplysninger. Meddelelsen er alene bleven forsinket ved Nødvendigheden af at indsamle de fornødne Actstykker fra forskjellige Steder.
Under 6te Februar 1836 modtog Consistorium en Skrivelse fra den kgl. Universitets-Direction, hvorved Samme, efter foregaaende Anmodning fra det kgl. danske Cancelli, udbad sig Consistoriums Betænkning, efter foregaaende Overveielse med Frue Kirkes academiske Værge og Overbygnings-Directeuren, om hvorvidt de til Kirken udarbeidede Konstværker kunne være at opsætte paa deres Sted til den forestaaende Jubelfest.
Denne Betænkning indsendte Consistorium under 12te April, ledsaget af tre særskilte Betænkninger af Overbygningsdirecteuren, Professor Freund, og Kirkens academiske Værge. Ifølge en traditionel, almindelig udbredt Mening mangle de til Kirken hidsendte Arbeider i Marmor – Christus-Statuen og en knælende Engel som Døbefont – endnu den sidste Fuldendelse. Det var altsaa alene den store Gruppe i brændt Leer – Johannes Døberen, prædikende i Ørkenen –, som man antog at have Ret til at disponere over. Overbygningsdirecteurens Betænkning gik i det Væsentlige ud paa, at Opstillingen af disse Figurer i Frontonen over Portalet maatte ansees som saare betænkelig, eftersom den betydelige Vægt, der ved en simpel Opstilling vilde trykke Gesimsen for meget, gjorde Anbringelsen af stærke Jernnagler i Muren nødvendig, for at aftage det svære Tryk paa Gesimsen; til dette Foretagende vilde udfordres lang Tid og vidtløftigt Stillads, hvilket, saafremt Udførelsen skulde blive forhindret ved en eller anden uforudseelig Omstændighed, vilde vanzire Kirken ved Festen og heller ikke kunde borttages uden betydelig Bekostning. Hertil føiedes, at tvende af Figurerne trængte til en betydelig Reparation, som vilde optage megen Tid, og endelig, at et Ønske var bleven yttret i en Privatskrivelse af Etatsraad Thorvaldsen, selv at være tilstede ved sine Konstværkers Opstilling. – Professor Freunds Erklæring angik de enkelte beskadigede Figurer, idet han forklarede, at samtlige Brudstykker vare tilstede, saa at intet vilde være i Veien for at sammensætte dem med Cement; de saaledes restaurerede Figurer vilde da i Tiden kunne ombyttes med nye; til Udførelfen af dette Restaurations-Arbeide tilbød han sin Hjelp. – I Undertegnedes Betænkning var det bemærket, med Hensyn til Spørgsmaalet om Tidens Tilstrækkelighed, at der havdes Raadighed over sex Maaneder, regnede fra sidste April til sidste October, eller over 150 Arbeidsdage, i Aarets bedste Arbeidstid. Med Hensyn til det andet Punkt bemærkedes: at det maatte være et naturligt Ønske hos Konstneren, da han et Par Aar tidligere betragtede sin Reise til Danmark som ganske nær forestaaende, selv at være tilstede ved sine Konstværkers Opstilling, men at en saadan Yttring ikke kunde, efter at Omstændighederne synlig i denne Henseende havde forandret sig, gjelde som Grund for Vedkommende, der have bestilt og betalt Arbeiderne, til at lade dem henstaae i Skjul fra Aar til Aar. “Og dersom den i Gjerning udviste Paaskjønnelse af Konstnerens Værker er Konstnerens bedste Hylding, skulde det da vel kunne omtvivles, at Konstneren vil føle sig ligesaa hædret som Konstens Venner ville glæde sig, ved at see Opstillingen og Afsløringen af det ædle Konstværk sat i umiddelbar Forbindelse med den store Fest i den danske Kirke?” — Consistorium erklærede sig enig med Indholdet af den academiske Værges Betænkning.
Under 3die Mai næstefter modtog Consistorium den kgl. Universitetsdirections Skrivelse, hvorved det, efter det kgl. danske Cancellies Bestemmelse, overdroges til Consistorium at foranstalte, at de for Frontonen over Frue Kirkes Portal bestemte Figurer bleve opsatte paa deres Plads inden Festen. Tillige blev forlangt speciel Opgivelse af Grundene, hvorfor de øvrige for Kirken bestemte Thorvaldsenske Konstværker ikke ligeledes kunne anbringes paa deres Plads til samme Tid.
Saavel om denne sidste Punkt, der her ikke vedkommer os, som om den besluttede Opstilling af Figurerne over Kirkens Portal blev dernæst udførligere, skjøndt uden Tilføielse af nye Grunde, handlet af Overbygningsdirecteuren, til hvem ovennævnte Directionsskrivelse var bleven meddeelt af Undertegnede, i en Erklæring af 24de Mai, som indsendtes til Consistorium. Der bemærkes, at Portalbygningen oprindeligt har været bestemt til et Basrelief, ikke til fritstaaende Figurer, hvis Opstilling derfor gjør Forsigtighedsregler nødvendige, som kræve vidtløftigt og bekosteligt Arbeide; videre anføres den forhen paaberaabte Yttring af et Brev fra Thorvaldsen af 6te April 1834, hvorved Konstneren, idet han omtaler sin Ankomst til Kjøbenhavn som umiddelbart forestaaende, tilkjendegiver: at det vel ogsaa er godt, at han selv er tilstede ved Opsætningen af Frisen paa Frontonen af Frue Kirke; endelig omtales den betydelige Beskadigelse af tvende Figurer, i Forbindelse med den Formodning, at Thorvaldsen maaskee efter sin Hjemkomst agter at ommodellere disse Figurer. Paa disse Grunde støttedes en motiveret Advarsel imod at anbringe Thorvaldsens Arbeider paa en Maade, som Mesteren maaskee selv vilde misbillige; og ved Siden af den Erklæring, at Arbeidet, naar bestemt Ordre blev given, skulde ufortøvet blive paabegyndt med den Iver og Kraft, som Omstændighederne tillode, tilføiedes, at Bygmesteren hverken kunde give Løfte om den heldige Fuldførelse af et saa omfattende, og for uforudseelige Hindringer udsat Arbeide til den bestemte Tid, eller turde paatage sig Ansvaret af at lægge Haand paa Thorvaldsens Mesterværker. – Ved at indsende denne Betænkning (Undertegnede var paa den Tid fraværende paa en Reise), udbad Consistorium sig nærmere fornøden Bestemmelse: om og naar Arbeidet med de omhandlede Figurers Opsætning skulde paabegyndes.
Under 20de August næstefter tilmeldtes Consistorium af den kgl. Universitetsdirection en kgl. Resolution af 30te Juli: “at det med Opstillingen af indbemeldte Konstværker skal beroe, indtil Etatsraad Thorvaldsen kommer til Kjøbenhavn.”
Kjøbenhavn, den 7de Februar 1837.
H. N. Clausen.
Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavnsposten, 11te Aargang, Nr. 41, 1837.
|
|
En jæger, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A67 |
|
|
Johannes Døberen, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A59 |
|
|
En ung mand, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A60 |
|
|
En søn med sin far, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A61 |
|
|
En mor med sit barn, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A62 |
|
|
En gammel skriftklog, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A63 |
|
|
En liggende dreng, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A64 |
|
|
En dreng, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A65 |
|
|
En farisæer, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A66 |
|
|
To børn, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A68 |
|
|
En mor med sin søn, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A69 |
|
|
En hyrde, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A70 |
Last updated 18.12.2014