Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
The commentary for this document is not available at the moment.
Kjøbenhavn den 15de December 1832.
‒ Hr. Prof. Thieles Værk over Thorvaldsen, (hvis 2det Bind, i den danske Udgave, som bekjendt, for faa Uger siden har forladt Pressen, og af hvis tydske Udgave det 1ste Bind er udkommet), tildrager sig ogsaa udenfor Fædrelandet almindelig Opmærksomhed og Interesse, og er allerede i flere videnskabelige og artistiske Tidsskrifter omtalt med fortjent Erkjendelse. I “Foreign Quarterly Review” XIX. læses saaledes en fordeelagtig Anmeldelse af det første Bind, med Uddrag af dettes biographiske Deel. Den vel fra flere Sider gjorte Erindring, at man af denne havde ventet sig endnu Mere, kan besvares deels ved at gjøre opmærksom paa den Utilbøielighed til detaillerede Meddelelser af denne Art, som Thorvaldsen deler med flere berømte Mænd, deels ved den Bemærkning, som man synes at oversee: at Biographien er skreven i Kunstnerens levende Live, og med det til denne Omstændighed skyldige Hensyn. Iøvrigt behøver man kun at sammenligne de biographiske Efterretinger, Thieles Værk indeholder, med hvad der tidligere, adspredt paa flere Steder, har været bragt til almindelig Kundskab, for ogsaa i den Henseende at kunne vurdere dets Fortjenstlighed. I Slutningen af den nysnævnte Anmeldelse sammenstiller den engelske Rec. Thorvaldsen med Canova: “Thorvaldsen”, siger han, “ansees almindelig for en troe Efterligner af Naturen, og for at være meget kydskere i sin Meisel end Canova, der havde lidt Anstrøg af gallisk Maneer, medens Thorvaldsen viser sig ganske reen og simpel, med en dyb Sands for Skiønhed, der undertiden gaaer til det Pathetiske. Paa den anden Side sætter man Canovas Technik i Marmorets Behandling høiere. Thorvaldsens Kjød er ikke saa fuldkomment Kjød. Hvis Italiens hedenfarne Stolthed har havt en Medbeiler heri, saa skulde det være Britternes Chantrey. Basrelieffet holder man imidlertid for Thorvaldsens høieste Virtuositet. Imidlertid eier Englænderen Baring en Merkur, der er et Værk af hans Meisel, og som i Fortræffelighed kappes med det Fortrinligste i Friesen og lader forblive uvist, i hvilken Art af Plastiken han er størst Mester.” ‒ En kort, men interessant Anmeldelse af Thieles Værk har den agtede Archæolog, Hofraad Böttiger, leveret i det med Abendzeitung følgende Notizenblatt, October d. A. Vi hidsætte deraf følgende Yttringer, der bære lige glædeligt Vidnesbyrd om denne Kunstkenders Beundring og Kærlighed for den Kunstner, der er Danmarks Stolthed, og hans Erkjendelse af et fra dansk Grund udgaaet Værks Fortjenstlighed og Værd, hvis Tendents er at udbrede Kundskab om Kunstneren og hans udødelige Arbeider: “Hvad den veltalende Grevinde Isabella Albrizzi, for 10 Aar siden, i sin Forklaring og biographiske Efterretning om Ridder Canova, bestræbte sig for at sige, paatog sig her, til Ære for sin Ven, den endnu levende Thorvaldsen, en aandsbeslægtet Landsmand i Kjøbenhavn, kun med den Forskjel, at i det første Tilfælde en blot lovprisende Dame næsten stedse lader os forblive i Uvidenhed om Oprindelsen og Historien af den berømte Passano’ske Mesters Productioner; men her Alt hvad Thiele var istand til at udforske om den store Danskes tidligste Dannelseshistorie og hans sig stadse mægtigere udviklende Virksomhed, fra hans Indtrædelse i Rom, den 8de Marts 1797 (hvilken Dag han stedse har feiret som sin sande Fødselsdag) Alt dette, chronologisk ordnet og indflettet i hans borgerlige Liv, fremstilles for os, med Thieles ejendommelige Kunstanskuelse, og lægges os for Øie i correcte Omrids paa de med Texten følgende Kobbertavler (en Verden fuld af Kunstevne og Genialitet). Det Hele tilendebringes med den ligeledes færdigværende anden Afdeling, og saaledes vil man vinde en hidtil forgjæves ønsket fuldkommen Oversigt af den Mester, der, under Hæderstitelen il gran Danese kjendes og hædres ligesaa meget ved vor Elbflod som ved Tiberen.”
Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavns-Posten, Sjette Aargang, No. 194.
Last updated 04.03.2015