Redaktørerne ved Dagen
København
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
The commentary for this document is not available at the moment.
Kjøbenhavn, den 21de Juni.
“I Berlinerbladet: “Der Freimüthige” Nr. 94 og 95, Maj d. A., har den som Forfatter af flere interessante Rejseskizzer og æsthetiske Meddelelser bekjendte W. v. Lüdemann leveret en artikel om vor Thorvaldsen”, der læses oversat i de sidst udkomne Numere af “Kjøbenhavnsposten,” hvorfra vi meddele vore Læsere Slutningen: “I Aaret 1819 gjensaae Thorvaldsen sit Fædreland. Hans Rejse gennem Tydskland lignede et Triumphtog. I Waschau, Dresden og Wien beredtes ham festlige Hyldinger, to Rejsere, Polakkerne, Schweitserne fordrede af ham Kjendelse over offentlige Mindesmærker, Warschau overdrog ham Udførelsen af Poniatowskys Rytterstatue. Han vendte tilbage til Rom, som han ikke siden har forladt. Hans Beskytter, Pius den Syvendes,.og Consalvis Gravmonumenter vare hans Genies næste Frugter. Siden den Tid har han ej alene gandske frasagt sig Büste-Arbejdet, men ogsaa gandske trukket sig tilbage i den skabende Kunstners Gebeet. Han lader sig nu nøie med at opfinde i Leer, og overlader til yngre Talenter at udføre hans poetiske Udkast. – Thorvaldsen har hævet sig selv til Rigdom og høi Rang; intet er en større Vildfarelse, end den Fabel, der kalder ham gjerrig: for den i Nød betrængte Fortjeneste er hans Børs stedse aaben; men han holder ikke af Bram og hader Pralerie. Hans Atelier, i en lille Gade, nærved Paladset Berberini, bestaaende af en Række smaae Træbygninger, er i 30 Aar forblevet uforandret; kun har massen af Arbejder efterhaanden gjort dets Udvidelse nødvendig. En Hær af Haandværkere og Kunstnere finder her Beskjæftigelse og riig Anledning til Studium. En Have, en lille Kilde, sønderbrudte Buster, Søjler, Indskrifter, endelig et mægtigt Forraad af Marmorblokke ere dette Steds Prydelser. Samme Simpelhed og Foragt for alt Yddre, som Manden viser, røber også hans Bolig. Thorvaldsen er ugift, ligesom Canova. – Kunsten er hans stedse ungdommeligt blomstrende Brud. Indretningen af hans Bolig i Via Sestina er et Billede paa hans Fordringsløshed. Vaser og en Skat af Gemmer, en Række af malerier, kjøbte af tydske Kunstnere, blandt hvilke Kochs er hans Yndlingsstykker, et Huus næsten uden Meubler, en Philosophs Garderobe og en Seng, men en samling af skjønne Gjenstande fra alle Kunstfag, er hvad man finder her. Blandt disse er Thorvaldsen gjerne og med Forkjærlighed selv Cicerone, idet han med Ligegyldighed kaster Ordener og Decorationer ihob, for i deres Sted at lade os see Gemmer og Cameer. – Det er en Vildfarelse, der med Kunstnerstorhed forbinder de moralske Love. – Thorvaldsen er et Mønster paa christelig Vandel, en Mand fra den gamle Tid, simpel, kraftig, undertiden barsk, stedse velvillig, alvorlig og fuld af Følelse for Skjønhed; uden Skinsyge, aaben for Venskab og saa fjernet fra Forfængelighed som fra Misundelse og Higen efter Hæder. Han er forbleven en Tydsker (en Dansk) blandt Italienerne, og selv det Italienske taler han, uagtet 30 Aars Ophold i Rom, mandigt og haardt som en Tydsker. Man bliver aldrig træt af at høre på ham. Hans Sundhed er fast – men, ihvor længe han endnu maatte blive en Ziir for Verden – stedse vil han forlade den altfor tidligt.”
Denne tekst blev trykt i Dagen , Nr. 147, 1832.
|
|
Monument over Józef Poniatowski, Ultimo 1826, inv.nr. A123 |
|
|
Pius 7., marts 1825, inv.nr. A142 |
|
|
Kardinal Ercole Consalvi fører de pavelige provinser tilbage til Pius 7., Primo 1825, inv.nr. A612 |
Last updated 07.03.2015