NN
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
The commentary to this document is not available at the moment.
Thorvaldsens Monument over Hertug Eugen af Leuchtenberg har siden 12 Marts d. A. været aabnet i den St. Michaelske Hofkirke i München. Dets Historie er korteligen følgende: Da Hertugen var død i Febr. 1824 gav den udmærkede Architekt Hr. v. Klenze et Udkast til et Mindesmærke over ham, paa hvilket den Afdøde skulde fremstilles, hvorledes han, staaende for Gravens Port, havde aflagt al Verdens Værdighed og Herlighed, saaledes at han nu kun havde den Hæders Laurbærkrands han ved mandig Dyd og Heltesind havde erhvervet sig, hvilken han overrakte Historien, der nu begyndte at optegne hans Daad. Enke-Hertuginden, som bifaldt Udkastet, overdrog Hr. v. Klenze i Henseende til Udførelsen at træde i Forbindelse med Thorvaldsen. Endskjøndt denne Kunstner ikke var vant til at arbejde efter fremmede Udkast, var han dog, efterat nogle af ham foreslagne Forandringer bleve antagne, villig til at udføre Monumentet paa den Maade, at Figurerne vel i Almindelighed efter hin Idees Angivelse, men i det Enkelte frit bleve udkastede og udførte i Marmor af ham, men de architechtoniske Dele forfærdigedes i München, efter Hr. v. Klenzes Tegninger. Ogsaa underkastede han sig den Betingelse, naar de i Rom udførte Statuer vare oversendte, da selv at komme til München og være nærværende ved Monumentets Opstilling. Efterat Thorvaldsens Andeel af Arbejdet var tilendebragt i Sommeren 1829, og Statuerne i Efteraaret ankomne til München begyndtes strax paa Oprejsningen af de architechtoniske Dele. Da dette var fuldendt, kom Thorvaldsen til München i Febr. d. A., men han ønskede nu nogle Forandringer ved Anordningen af Statuerne; og nogle Uger henrandt førend Afdækningen kunde finde Sted. Hertugens Figur er staaende og af 6 Fods Højde. Bag ved samme er en Gravdør. Paa højre Side noget dybere og længere fremad er Historiens Sindbillede, siddende. Paa venstre Side af Hertugens Figur har Thorvaldsen tilføjet en liden Gruppe, Livets og Dødens Genier. En udførlig Beskrivelse og Kritik er af Hr. Schorn givet i „Kunstblat” for April d. A., − paa dansk i Kjøbenhavns-Posten Nr. 110, 11 og 12. −
Deri tillægges den efter Thorvaldsens egen Idee tilføjede Gruppe den meest ubetingede Ros, og nævnes som en Gjenstand for alles enstemmige Beundring; hvorimod forskjellige Bemærkninger gjøres over de efter en fremmed Idees Tvang udførte Dele.
Denne tekst udkom i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, Syvogtyvende Aargang. No 41, 1830.
Eugène de Beauharnais, 1827, inv.nr. A156 |
Last updated 28.08.2014