Redaktørerne ved Dagen
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
The commentary for this document is not available at the moment.
(Indsendt.)
Om Thorvaldsens Museum.
En Betragtning.
Det hører med til Tidernes Tegn, at Rygter om fredelige Foretagender, og Efterretninger om bilagte Stridigheder optages med langt mindre Interesse, og udbredes sildigere og langsommere end Fortællinger om Kiv, Strid og Trætte. En øieblikkelig Meningsforskiellighed, som opstod i Committeen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum, begyndte strax at sætte vedkommende og uvedkommende Tunger og Penne i Bevægelse, til Forargelse for Enhver, som det var om Sagen og Konstneren at giøre. Men ligesaa vist, som det er, at ingen fornuftigviis burde forundre sig over, at der mellem en Snees Mennesker kunde være to eller tre forskiellige Meninger, ligesaa ønskeligt maatte det være, at det snart bragtes til almindelig Kundskab, at Dissonancerne havde opløst sig i fuldkommen Harmonie, saa at der ligesaalidt i forbemeldte Committee som i Magistraten og hos de 32 Mænd længere hersker nogen Tvivl om, at den af Hans Majestæt til Museet skienkede Bygning kan og vil vorde et værdigt og hensigtsmæssigt Opbevaringssted for Thorvaldsens Konstsager. Et Resultat, som absolut maatte fremkomme, da den øverste Instants, Thorvaldsen, havde kiendt i Sagen, ved uforbeholden og ubetinget at erklære sig fuldkommen tilfreds med, at denne Bygning blev indrettet for hans Gaves Modtagelse.
Det sig for Sagen interesserende store Publikum kan altsaa med Sikkerhed see den Tid snart imøde, da disse stærke Mure skulle være omdannede til en simpel og smagfuld Bygning, der skal opbevare det Skiønneste, dansk Konst har frembragt.
Glædeligt for os, og af høieste Vigtighed for Foretagendet, er det, at Thorvaldsen er her tilstede og kan foreskrive hvorledes han ønsker sit Huus indrettet indvendigt og udvendigt, thi hans Mening og Villie deri bør ingen kritisk eller konstnerisk Aand eller Haand forvanske eller forstyrre. Med fuld Fortrøstning kan man sige sig, at Hans Majestæt ved Tegningens Bedømmelse vil tage Thorvaldsens Ønsker i fortrinlig Betragtning. Kongen og Thorvaldsen ere i denne Sag Hovedgiverne, og at dem tilkommer den afgiørende Stemme, derom vil der ligesaalidt i Committeen som i Magistraten kunne reise sig nogen Tvivl. Communens Repræsentanter og øvrighed, der ved Gavebrevets Modtagelse have paataget sig Forpligtelsen at sørge for et værdigt Giemmested til Gaven, ville aldrig glemme, at meget, ja det Vigtigste, hvortil Kongens Hielp behøves, staaer endnu tilbage, for at Museet kan komme i Stand: nemlig Konstværkernes Tilstedeværelse; kun en liden Deel af dem er her; at faae den store Rest, som staaer i Rom, hertil, det tør man haabe, at Hans Majestæt landsfaderlig vil drage Omsorg for, thi ellers vare Committeens og Statsbestyrelsens Bestræbelser, for at faae Huset bygget, spildte.
Paa architectonisk Pomp og Pragt bør derfor Pengene ikke daarlig ødsles. Det er en maadelig Compliment, man troer at giøre den store Konstner, naar man siger, at det er af Beskedenhed han baade i Rom og her gientagne Gange om det vordende Museum har erklæret: „Jeg forlanger kun fire stærke „Mure og et godt Lys.” Den Mand veed vel, hvad han er, og hvad Værd hans Arbeider have; det har han tilfælles med enhver stor Mand. Det er netop i den sanddrue og uforstilte Erkiendelse af sit eget Værd, at han ikke ønsker en pyntelig Skal om hans solide Kierne, og man maa ikke have seet den Mine eller hørt den Tone, hvormed han ofte har sagt hine betydningsfulde Ord, eller intet Begreb have om en kraftfuld og dygtig Mands sande og simple Tale, naar man vil underlægge den en Beskedenhed, som man vel maatte ønske at finde hos Legionen af Kritikere og Konstnere, men som Hos vor Thorvaldsen vilde være paa det urette Sted.
Denne tekst blev trykt i Dagen, 37. Aarg. Nr. 33.
Last updated 15.05.2015