P. Blicher Olsen
Bertel Thorvaldsen
Dateringen fremgår af dokumentet.
The commentary to this document is not available at the moment.
Thorvaldsøn!
(Seent Prosit‒)
Velkommen Thorvaldsøn hos os tilbage,
Du veed, Du føler alt, Du være maa!
Blidt Aasyn, Haandrag, Staal og Høitids Kage
Du hos hver Landsmand der forkynde faae!
Vi stolte vare jo af Dig derude,
Med Vellyst sporgde, hørte Alt om Dig.
Hvorledes andet da end Dig forgude,
Nu vi Dig faae igien udødelig!
I Snese Aar vi saae Dig hisset vandre!
Omsider lønnes vi for tunge Savn:
Til Roe nu slaae Dig Hjemme Snese andre.
Lad Dem hist borte nøies med Dit Navn!
Høi Tid, Du os ei blot med Lyd henrykker,
Med al den Ære sørg og for vort [G?]avn!
Til Rom os kalded’ dine Mesterstykker,
Lad Dem nu kalde Rom til Kiøbenhavn!
Dog, for ei reene at tee os som Banditer,
(For din Skyld have vi hver Romer kiær)
Vi offre villig gyldent Skind, Chariter,
Naar vores Du igien alene er!
Om Eet vi broderlig Dig kun advare,
Som langtid borte Du maaskee har glemt:
Ei Rariteter ere hvertsteds rare,
Hvad godt er hisset, her er ofte slemt.
Hvert Jordstrøg har sin Skik, har sine Noder:
Paa Gudeglands Hesperien er rig;
Men vil Du skabe ret en ægte Broder,
Vort Nord da Værksted er og blier for Dig!
Vist nok Du mærkes har, paa alskens Ynde
Her kiendes ei til Trang: paa saadan Tid
Det var da s[t?]ik mod Fædreland at synde
Ny Ladninger deraf at føre hid.
Ondt flere Gratier kun ville stifte,
Afsætningen alt hinker Dag fra Dag:
U[m?]uelig vi vore Døttre gifte,
Hvis end paa fremmed Skiønhed vi faae Smag.
Velsign os blot med egne Idealer
Paa christelig, paa ærbar dansk Maneer;
Da elsker hver Dig, fro Dig hver betaler,
Hin største Kunstner Danmark i Dig seer!
For Alt læg Vind paa kostelige Minder
Af mangen tilbedt Høvding, Fader, Ven,
Af disse Dannemænd Og Danneqvinder,
Hvorom knap aner meer Italien.
Vor hele Æt et rig paa slige Navne
Fra Borgen ned til Hytten overalt:
Din Skaberglød stal aldrig Næring savne,
Og det af Virkeligt, ei blot Fortalt!
Forsag ei meer de Dig saa hulde Egne,
Dig Andre lange nok beundret har:
Nu lad dem strømme hid fra Allevegne,
Kun man vor Thorvaldsøn ei fra os taer!
Paa nordisk Viis og vi forstaae Talenter
At krone og besynge her tillands:
I Syden der trods alle Complimenter
Dog gies ei bedre Sang, ei bedre Krands.
Tilsidst kun denne hør af Landsmænds Bøn
Vend ikke al din Hu til bare Steen!
Imellem fryd os og med Thorvaldsønner
Som Du, med samme Aand ‒ af Kiød og Been!!!
Lyngbye, den 16de October 1819.
P. Blicherolsen.
Dette digt udkom i Dagen d. 23. oktober 1819, no. 253.
Last updated 22.05.2014