Kiøbenhavn d. 10 Julii 1814
Høystærede Her Professor!
Tilgiv en ubekiændt den frihed hun tager sig i at uleylige Dem med nogle lieneder! Men denne ubekiændtte er Deres avdøde lærers Nicolai Abildgaards Enkke, der udbeder sig Deres veyledning – De ved paa vilken maade konsterne hær behandles, og næppe har De glæmt Deres lærers skiæbne – Det sees alt for tydeligt da De ey vænder tilbage til Dannemark, men vælger Rom til opholdsstæd, Som er og stædse bliver det sande konstneriæm, i den andledning er det ieg hændvænder mig til Dem Her Professor, i det ieg meddeler Dem minne Tankker. Siden abildgaard død er alt mig hær for hadt. ieg lever for vore børn, [XX] og hans arbeyder – og ieg lever med de siste i en ørk – abildgaard har efterladt arbeyder Som kan staa sin Prøve ved Siden af de mest berømtte Mæstere. hvor for skal han ey ske den rædt han fortiænner. hvor for skal ikke forakt for dem som behandlede ham slædt vorde løn som for skyldt og det skeer naar hans arbeyder for lader Dannemark – min beslutning er der for til den næste sommer at gaa over Paris til Rom. i Paris ophaalder ieg mig i nogle maaneder hvor ieg udstiller min Mands arbeyder og lader mig efter Pariser Mode betale – der paa gaar ieg til Foraarret 1816 til Rom. og seer ved at syselsete en duelig kaaberstikker at erværve formue for ham og mig. og da Her Professor nækte De ey abildgaards Familie Deres veyledning – i blandt min Mands efter laden skaber er et fuldstændigt værk fra de første grunde til den udførte figur. man har i Paris udgivet noget lignende efter antikkerne. men konstnerne ieg har vist det siger at der findes inttet værk som kan maale sig med det ieg eyier af Abildgaard og at det godt stukket vilde for trænge alle de andre – dær næst Her Professor. har skiæbnen givet abildgaards elste Søn. en gnist af faderens konst talent. tillad ham at danne sig hos Dem hans Fader veyledede Dem. De var ham stedse kiær – giæn giæld det ved hans søn, det øvrige kan hans moder give ham men hans konst dannelse udbeder hun sig af Dem.
De vil maaske undre Dem at en qvinde kan fatte slig beslutning der udfordrer saa meget mod – men ieg ved inttet dertil at svare. uden at det Fruentimmer abildgaard værdigede sin haand og sin hele tillid – maatte have noget for ud for mængden af hendes køn! for at giøre mig min reyse mere magelig har ieg besluttet at give en konstner fri reyse til Rom i mod at han viser mig bistand paa reysen saa væl som ved min udstilling i Paris – og der til har ieg valgt en mand af bekiændt Sædelighed. i en alder vor man har traadt Sinne børneskoe, hvad Dyrheden andgaar. da er vi hær der til vel vandt. og i et aar til tør man vel haabe Penge væssenet skulde tage en hældigere vænding. og kan ieg da leve vor ieg vil uden at bukke for nogen om naade naar De er saa god at be[sv]are midt brev da er min bopæl paa Kristianshavn i brogaden No 3. end nu en godhed udbeder ieg mig er Her Malling i Rom da blive han uvidende om midt brevs indhaald. thi etasraad Hanssens kreaturer er en Pæst for Abildgaarder, Sælv være De Her Professor forvisset om min Høyaktelse. min tillid til Dem er det største [bevis] [papiret mangler]
Forbindt[ligst] [papiret mangler]
Juliane Abildgaar[d] [papiret mangler]