Kiøbenhavn d. 18.d Sep: 1812.
Høystærede kiære T. Det er nu et Aar siden ieg forlod Rom, og tog Afsked med Dem beste Ven! Naar disse Tankker løbe mig i Minde om hvad ieg tabte ved at forlade Konstens Hoved Stad og en Ven ieg ingen anden Sted kan finde, er ieg til visse ikke munter – Dette maae nu være nok sagt om sligt, De kan let forestille sig Tilstanden her hvor man immer er sysselsat med Krigs-Udrustninger – Man maa finde sig i alt, nære Ønsket at det kuns ikke bliver være; At ieg i al denne Tiid ikke har seet Brev fra Dem har ofte foruruliget Deres inderlige hengivne Ven – Mit Brev af den 9d May: haaber ieg dog at være Dem tilhændekommet – Jeg gav Dem der i den ubehagelige Underretning: at Baron T-t renoncerer paa Figuren H- og den S[u]m han i Rom betalte Dem, imod at De igien betaler mig de 200 Scud som De af mig haver bekommet – Men haaber ieg De haver forstaaet tillige, at ieg haver giort alt, for at vilde spare Dem Uleilighed; Men her skrekkes man for alt hvad der ikke er Banko-Sædler. At fortælle Dem mere i detaille om denne Gienstand tillader vores Nutid ikke; Imidlertiid maa De ikke fortryde paa at ieg her ved venskabeligst bringer i Erindring om disse Penge saasom ieg hver Øyeblik paamindes af den stakkels Madm W: som er en fattig Enke og i meget trykkende Omstændigheder – Formedelst det Venskab De bærer for mig vil De venskabeligen spørge: hvorledes det gaar mig ? Jeg vil med Fornøyelse svare Dem her paa saa got som det i et aabent Brev lader sig giøre – For mine Malerier nemlig Socrates – Hero og de tvende Ossianer som Kongen naadigst sagde at han vilde have: har man betalt mig ikke hvad ieg forlangte men efter got-Befindende – nemlig den Giæld ieg var geraadet i formedelst min Hiemreyse og saa meget ieg til nød kan leve et Aar for – Jeg har malt til Receptions Stykke for Akademie – Signe og Habors Foreening ved Freya Altar En Fortælling af Sum – og er den 7d Sep: bleven optagen til Medlem – En Privat Mand som har fundet det: at være ubillig at man ikke giver mig Arbeyde til Slottet thi nu er det 7 Aar siden ieg blev smigret med Løfte har bestilt et stort Maleri hos mig for Børsen som skal anbringes mit for IndGangen – Men den Betaling som man har lovet mig for Samme vil formedelst det gale Pengevæsen ikke blive tilstrækkelig dersom at man ikke vil give meere end det Lovede – Hvad ieg fornærværende Tiid mest er bekymret for: er at faa et Sted hvor ieg kan arbeide – Saa som at ieg af Naturen er tilbøylig til at betragte alt fra den mørke Side kan De let forestille Dem hvorledes ieg i det heele taget har befundet mig hidendtil, ved min Hiemkomst – medens ieg med Sandhed kan sige, at have fundet Dørrene lukkede, mig syntes de ikkun stode aabne for Scarlataner – dog fra en anden Side, maa ieg tilstaae at have fundet gode Venner der have været villige til at hielpe med Raad og Daad for saa vidt disses Evner vare tilstrækkelige eller rettere sagt i fald ieg ikkuns havde været letsindig nok til at nytte Venners Hielp – Jeg har nu sagt Dem nok kiære T:-! for at give Dem en Idee om hvorledes ieg finder mig her med hensyn til at give Dem en Idee hvorledes man i det heele handler og tænkker her – Jeg er overbeviis om at man gierne vil De skal komme Hiem, og ieg tror tillige at man formedelst de høye Tankker man haver om Dem, ikke mangler paa Villien at giøre alt for Dem; Men der med er endnu intet giort naar man ikke forstaar at bringe til Virkelighed hvad man atraar Ved Deres Hiemkomst vilde sandsynlig ingen vinde meere end ieg, det er derfore fra flere Sider betragtet mit Høyeste Ønske; Men da ieg veed De er en Mand som kiænder Verden, der ikke lader sig forleede af Løfter, saa tør ieg neppe giøre mig Haab om denne Lykke – For nu at tale om andet! – Sommeren har været her meget ustadig for det meste Regnveier, dette har havt dette Gode med sig at det er virkelig et FrugtbaarAar, som er et særdeles Gode medens vi ere afskaarne fra al Tilførsel – Med alt dette at Skatterne voxe daglig og det meer end man forestiller sig: synes det næsten ikke mulig at ødelegge Landmanden, og hvorfor ? fordi Kornpriserne stiger tillige – Men Æmbedsmænd som leve af Gase kan man sige have ikke meer end til Huusleien – I egentlig forstand existerer her for nærværende Tiid ingen Handel, men ieg tror: at Børsen aldrig har været mere søgt end fornærværende Tiid – Dem som i senere Tiid ere blevne riige er fornemligen Jøderne og maaske nogle Bagere – Hvorledes det her seer ud med Sæderne og Tro og Love vil den som har et nogenlunde filosophisk Øye lettelig kunde see. – Blandt Dem som i Særdeleshed ønske sig i Deres venskabelige Erindring er min gode Ven Jeremias M: han er endnu ikke befordret De veed maaske at v: Smidten er bleven Amtman paa Samsøe – Lundbye er kommen her til Byen og lader Dem flittig hilse – At Sigr: Olinto er gift og hiemfaren veed De formodentlig – Til Stadens Nyhed hører: At her [i Gaar] er declareret Mariage mellem Hendes Konl. Høyhd: Prss: Caroline og hendes Unkel Hans Høyhed: Prs: [Christian] af Hessen – Byerykter siger at Maedo: vel havde forlangt hendes Portrait – Der var vel forskiællige Ting som ieg kunde meddeele Dem der fra Fædrenelandet ikke vilde være uden Interesse naar ieg kunde i et aabent Brev fortælle samme paa min Maade – Men vi maae i vores Tiid være tilfreds med at tale om Veier og Vind – Malling var saa god at give mig den behagelige Underretning fra Dem: at De venskabelig havde erindret min Sal. Moders Byste denne Efterretning var mig saa meget behageligere eftersom ieg har manglet Brev fra Dem da ieg altsaa billigen bør slutte nemlig at ieg i Deres Tavshed lever i Deres hulde Erindring – Kiære T:! Dersom det hænder sig at De haver noget at meddeele mig enten Dem selv angaaende eller mit Væl anbelangende – Da lad mig ikke være uvidende der om directe fra Dem Selv af – De veed, at alt hvad der angaar Dem er mig saa vigtig som mit eget Væl – Med et Par Linier kan man sige meget! Hils alle gode Venner og hvor De finder min Hilsen passende. Rom lever immer i min varmeste Erindring og min Ven der hvis Venskab er min Ære. Lev vel! Lev vel! Deres inderlige hengivne
C.F. Höyer.
Adresse – At afleve[re]s til H.r Casse paa Østergade N.o 19 –
[Rundt i brevets margin er skrevet følgende:]
Vær saa god at undskyld indlagte Bellet til vores fælles Ven Malling.
NB: Hvad De ønsker at bruge mig til beder ieg De meddeeler mig Deres skriftlige Fuldmagt.
Man har sagt mig: at De ved en vis leylighed havde anbefalet mig til at giøre et Malerie for en G:R: ??-
