Pisa den 10d. April 1812
Uagtet jeg ikke strax har besvaret Deres kiere Brev af den 24 Martii, saa har jeg ikke destomindre ufortøvet befordret Deres virkelig skiønne Skrivelse til vor gode Prinds Christian som vil vist giennemlæse det med sand Fornøyelse.
Jeg begriber let at De min gode Ven ikke kan forlade Rom førend De har fuldendt de begyndte Arbeider som vil end ydermeere forøge den ophøyede Tanke man har om Deres Talent; men jeg troer ikke destomindre at De bør, naar disse Arbeider ere tilendebragt sætte alt andet til side for paa nogen Tid at vende tilbage i Fædrenelandet, hvor saavel vor gode og Retskaffene Konge, som Prinds Christian og heele Nationen venter paa Dem med Længsel efter en saa lang Fraværelse. De vil lægge Grundvolden til Deres tilkommende Lykke, og befries herefter for de trykkende Nærings Sorger, som nedbøyer en Kunstners Sind og undertrykker hans Genie.
De kan ikke forestille Dem min bedste Thorwaldsen hvor ondt det giør mig at De i en Tid af 7 a 8 Maaneder har lidt af den afskyelige Feber, som ogsaa Tid efter anden har plaget mig siden min tilbagekomst til Italien. Min lange og sandelig besværlige Reise fuldbragte jeg lykkelig; men ved min Ankomst hertil blev jeg saare nedslaaet ved at finde min eyegode Kones Helbred saa nedbrudt. Hun er nesten bestandig lidende, og De kan let begribe hvor ulykkelig hendes Lidelser giør mig. Om nogle Dage flytter vi til vort yndige Montenero, som nu er blevet et sandt Paradis. De vil forundre Dem over de Forandringer som min Kone har giort i min Fraværelse. To ny skiønne Hauger har hun anlagt, og en Terasse oven paa Bierget hvor man nyder en fortryllende Udsigt.
Vedlagt et Brev til Herr Malling som jeg beder Dem at ville besørge. Ligeledes en Skrivelse til H Ferdo Mori som er Svar paa hans Brev, og som han vil være fornøyet med. Jeg ønsker at Publicum maatte være det med hans Kaaberstikning, og med Tegningerne. Jeg tvivler ikke paa, at disse sidste giøres under Deres Paasyn, og saa lykkes de ufeilbar. Hvad Beskrivelsen angaaer maatte den skee af en Kunstøvet Pen, med Smag, og med Talent. Jeg kiender ingen bedre til i det mindste at eftersee dette vigtige Arbeide, end Gian Gherardo de Rossi.
Jeg omfavner Dem hiertelig. Gud give at De endog i denne Sommer kunne besøge os paa Montenero. Det ville være os den største Glæde, og vi saae meget gierne at Herr Malling giorde Dem Sælskab. I August Maaned er Sommeren jo saa varm og usund i Rom, at der dog ikke kan arbeides det allermindste, og Helbreden er det kiereste Menesket kan have. Dette ville De begge finde paa vort sunde og balsamiske Montenero.
Min stakkels Kone hilser Dem flittigst saa og Olinto der i May Maaned vender tilbage til Kiøbenhavn for at ægte min Niece Louise Schimelmann
Deres oprigtigste Ven og Landsmand
B Schubart