Neapel d. 7d Jan. 1811.
Kiæreste T- lykkelige og vel ere vi ankomne til N- Veyret var som De veed ikke det beste og sandt at sige Reyse Selskabet underlig ieg levede for det meste i min Eenlighed foran udsat for Blæst og Kulde men synes det dog at mine Tænder har havt Respect for de Tvende Lægger bag – Hvad ieg til nu har seet paa min Reise er intet thi til Stæderne komme vi for det meste om Natten – Og om Neapel kan ieg endnu intet sige – Den forekommer mig: en Myretue ved Vandet – hvor vi i Gaaar omstrø[y]fede i et afskyelig Regnveier for at opsøge den Danske Consul og landede tilsist ved den Ottomaniske. Saaledes er nu Begiøndelsen – Men hvad den som en Gang har givet sig Fanden i Vold maa holde det ud. – At ieg kommer saa ganske harmonerende tilrætte inden Enden tager med Zoëga tviler ieg paa – Jeg vil imidlertiid tage mig iagt fore ikke at blotte mig for Penge – Thi min Frihed sælger ieg aldrig. – De faar denne Gang ikke meere – en anden Gang haaber ieg at kunde skrive meere – Skulde imidlertiid komme Breve til mig som indeholder noget trøstende, eller noget som er nødvendig at svare paa – er De saa god at meddeele mig samme – i anden fald skal ieg nok skrive Dem til før end De skriver mig til – Hils Huth og alle gode Venner fra Deres inderlig oprigtig hengivne –
CFHøyer.