No. 9320 of 10318
Sender Date Recipient
Slotsbygningskommissionen [+]

Sender’s Location

København

Information on sender

Sort laksegl med Christian 8.’s monogram og teksten: “SLOTSBYGNINGS COMMISSIONENS SEGL.”

15.2.1843 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Recipient’s Location

København

Information on recipient

Udskrift: Til / Hr Conferentsraad ThorwaldseN / Storkors af Dannebrog og Dannebr[xxxx] pp.
Tilskrift: Til / Hr Conferentsraad Thorwaldsen, / Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand pp.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

See Original

Undertegnede Commission har med stor Fornøielse modtaget Hr Conferenceraadens behagelige Skrivelse af 1ste. d:M:, ved hvilken man underrettes om, at de Forsøg, som ere anstillede hos Hofguldsmed Dalhoff, med at brænde Terracotta i den af ham indrettede Ovn, ere befundne tilfredsstillende, og at saaledes det store Parti, Jupiter med flere Figurer, som er bestemt for Christiansborg Slots Fronton ud til Slotspladsen, saavelsom det mindre, forestillende Opstandelsen, som er bestemt for Slotskirkens Portal, nu kunne udføres i Terracotta, overeensstemmende med det Bifald, Hans Majestæt Kongen allernaadigst har skjænket Brugen af dette Material til fornævnte Arbeider.

I Henhold hertil kan Commissionen, som med Begjærlighed seer den Tid imøde, da Foranstaltninger til disse Kunstværkers Anbringelse paa Slottet blive at træffe, alene yttre det Ønske, at de fornødne Modeller maatte vorde Hofguldsmed Dalhoff tilstillede til videre Udførelse og Brænding, samt at man om Bekostningen i det Hele maatte erholde Efterretning for, efterhaanden som Arbeidet fremmes, at kunne anvise Beløbet, efter Liquidation af forud betalte Summer.

Det vil imidlertid være i Hr Conferentsraadens gode Erindring, at der, foruden foranførte Basreliefs, ogsaa savnes nogle Statuer paa Slottet, om hvilke man, saavel i Skrivelsen af 31de. Aug: 1832 og 2o. Febr 1839, som i det af Hr. Conferentsraaden d. 22o. Febr 1839 bivaanede Commissionsmøde, har yttret sig, men derefter ikke modtaget nogen Bestemmelse. Disse Statuer ere:

a, 4 Stykker til det Gemak, hvor Alexanders Indtog er opsat.
b, 4 Stykker til Nischerne i Portalet til Slotspladsen, og
c, 2de. Do til Portalet i den indre Slotsgaard.

Det blev i hiint Møde vedtaget, at de under a benævnte Statuer maatte være i Marmor, hvorimod det formeentes, at de øvrige 6 kunde være at udføre i det mindre bekostelige Terracotta, eller i Bronce, i hvilken Henseende man nu, efter nærmere Overveielse, troer at burde give Bronce Fortrinet, saameget mere som det er bekjendt, at Hofguldsmed Dalhoff ogsaa kan paatage sig Metalstøbning, udentvivl for en temmelig billig Priis, skjøndt denne vistnok langt vil overstige hvad slige Figurer kunne koste at udføre af Terracotta.

Foruden at det stedse har været og fremdeles er Commissionens ivrigste Ønske at kunne fremme Udførelsen af disse Kunstværker fra Hr Conferentsraadens Atelier, saa har man ogsaa modtaget Hans Majestæts udtrykkelige Befaling, at det skal skee overeensstemmende med de Midler, der ved Normalreglementet ere satte til Commissionens Disposition, og det er med Hensyn hertil, at man gjentagende udbeder sig en foreløbig Efterretning om, hvilke Figurer der maatte være valgte til Fremstilling, samt naar og under hvilke Betingelser de efterhaanden maatte være at vente.

Slotbygnings-Commissionen d. 15.de Febr 1843.

  A.W. Moltke J.G.v Levetzau CF Hansen Kongslev


/ C Schram

Archival Reference
m25 1843, nr. 6
Thiele
Gengivet hos Thiele IV, p. 219-221.
Last updated 04.09.2014 Print