Høiædle Hr. Conferentsraad!
Jeg har ikke kunnet nægtet mig den Sjælsglæde at arangere en Almanak til Deres Høivelbaarenhed; vel veed jeg tilvisse at man aldrig har bydet Dem, Kunstens Elskelige! et meere simpelt og ubetydeligt Exemplar end dette, men jeg veed ogsaa, at det ingensinde faldt i Deres Høivelbaarenheds Hænder fra en hjerteligere, barnligere Villie end min!
Jeg har vovet at ledsage denne lille Tidsbog, med nogle af mine egne ubetydelige Arbeider; maatte nu disse vorde gjennemlæste med Hr Conferentsraadens vanlige: godmodige og sjælsfulde Opmærksomhed; da vorder der dem en høiere, end fortjent Skjæbne til Deel!
Hjertelig Tak for den blide og naadige Modtagelse jeg nød da jeg første Gang talte med Deres Høivelbaarenhed! og efter det kjærlige Tilsagn jeg da nød, at det maatte forundes mig oftere, er det mit Ønske snart at have den Ære at hilse paa Dem i det nye Aar! Maatte nu disse Linier træffe Hr. Conferentsraaden ved Helbred og i en fornøiet Stemning, da veed jeg at De ikke vredes, for at imodtage dette Bud fra mig.
Herren velsigne og bevare Deres Høivelbaarenhed! Og skjænke Dem Jordlivets længste Dage for en Dødelig herneden!
Min lidende Moder, venter endnu paa sin Gud. –
Til Slutning vil jeg bede om Tilgivelse, fordi jeg vover at oversende dette, og dog troer jeg: at denne lille Bog vil finde Naade for Hr Conferentsraadens blide, aandelige Øje fordi det kuns nu er en – Almanak.
Med dyb Høiagtelse
Julie Berg
Kjøbenhavn d. 6te Januar 1843.