Florents 26 Octob 1810
Tak for sidst, mine Venner; det var tillig om Morgenen, alt for tillig, en Daarlighed jeg ikke kan tilgive Deres Godhed for mig; skiønt uden Dem skulde vi maaskee have sovet endnu; og nu sidder jeg dog her, færdig at reise i Morgen Kl 5, med de samme Muler til Bologna; hvortil Veien, sige Reisende, er afskyelig ved stedsevarende Regn. Lykkelig slap vi hertil over det forbandede Radicofani ; thi det maa være Hexes og Dievles Residents, den femte Dags Aften Kl 6 1/2, efter at have reist disse magelige Dag Reiser fra Kl 1 og 2 om Morgenen, men det var kun første Act, første Scene af mit Skuespil; gid den følgende ikke vorde tragisk, fordi jeg fører med mig den tragiske Muse, som jeg har glædet Raphael Morgan og flere med, og som sidder saa net i sin Kasse, at hun vil i min Eie ikke komme ud af den, men bedækkes med et klart Glas.
Hvor lidet jeg lader mig rokke i mine Bestemmelser med Reisen og sligt, kan De skiønne deraf, min gode Professor, til Exempel for den næste Montenero Reise, at hverken mit Recommendations Brev fra Pr: Borghese til hendes Søster her eller mine Bekiendteres Overtalelse her have kunnet formaae mig til at lade mig præsentere, eller at deeltage i den store Fete, som Prinds Corsini giver i Morgen til Storfyrstinden. I Sandhed jeg vilde i 8 Dage være mere bekiendt her, end jeg endnu er i Rom, det er at sige, i Familier dersom jeg blev her. – Jeg kunde i Aften nytte 3 Invitationer, men bruger min Aften bedre, at skrive nemlig til mine Venner; om De kan læse det, lader jeg være Deres Sag. – I et Compliment Brev til Torlonia har jeg aviseret ham, at jeg har givet Dem en Ordre for de Udgifter, som nogle Kassers Expedition maatte medføre. De erindrer, at de adresseres til M. de Waitz, conseiller d’etat au service du roi de Dannemarck à Hambourg. Det samme skeer med Deres Büste, naar den bliver færdig. Skulde De finde et lidet skiønt Stykke Marmor hos Vitali, eller noget andet, som De finder skiønt, saa lad det følge i Kassen med den paa Gedebukkens Ryg svømmende Figur ; han har i det ringeste en Muursteen med Fabrik Mærket, og sæt Beløbet paa Omkostnings Regningen – –
Seer jeg, naar jeg kommer til Paris, at jeg faar Raad til det, saa giver jeg min gode Høier i Commission at kiøbe de to Berchem og Adrian v. Ostade hos Caparoni – –
De maae endelig, min gode Riddersmand, skrive mig Deres Dom over mit Fresco Malerie, baade for at give et Begreb om saadant et Arbeides Sieldenhed og for at constatere dets Oprindelse; thi hvad veed eller troer man ellers derom i Norden. De kan, om De vil, giøre en Paralel med Aldobrandinis. Jeg har skrevet til Torlonia, at begge de to Stykker maae sørge og længes efter at have været forenede i nær 2000 Aar, og nu maae skilles ad for min Graadighed.-
Grev Antonelli, som gav mig Brev til Antonini og Colonel Ricci, som hilser Prof. Thorwaldsen hiertelig har jeg introduceret til Blakenhagens, hvor vi spiste i Dag i Selskab med en russisk Geheimeraad Richtern, som jeg kiender vel fra Paris – Denne elskværdige Familie hilser Prof. Thorwaldsen med hiertelig Venskab. – Det hedder at Erkehertug Carl skal være Konge i Spanien for at forlige Gemytterne. Maaske kommer da Joseph til Rom. – Kardinal Mauri har modtaget Erkebisp Værdigheden i Paris, da Prinds P[xxx]s heller ikke vilde. – Min gode Ven Hertug Dalberg er bleven Statsraad – Nu arbeider Raph. Morgan paa et nyt Kobber af Transfigurationen. – Det vil overgaae alt hvad man har af ham. Han var reent fortryllet i min tragiske Muse, da han har udgivet, saavelsom hans Fader, mange Arbeider af Portici, hvor han er fød. – Vi har i Dag giennemvandret Galeriet, hvor jeg for første Gang saae den stolte Samling af Cameer og Gemmer. – siden efter saae vi Dubois’s Galerie, hvor der er meget Snaus – At dog de Mennesker stedse lade en Ocean skiønne Arbeider qvæles, i et Antal af 400!! Kiere Professor! De har endnu Gramaschis Qvittering for min Rubens ; kan De finde den, saa beed Grassi fra mig, at skrive paa godt Tydsk sin Mening om den. – Undskyld mig hos Landi, at jeg ei tog Afsked med ham. Hils Antonini. – Landsmændene Stub og Huth fortrinligen, og De, mine Herrer, som saa venskabeligen drog Omsorg for mig, være hierteligen takkede af Deres
hengivne West.
