No. 759 of 10319
Sender Date Recipient
Herman Schubart [+]

Sender’s Location

Montenero

27.7.1809 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

See Original

Montenero den 27 Juli 1809

Jeg har læst med sandeste Fornøyelse Deres Brev af den 22d Juli min gode Thorwaldsen, og det glade Haab at see Dem paa Montenero har frydet alle dets Beboere.

Opsæt ikke denne for os saa lykkelige Plan; men kom hid og forarbeid her Deres Gudinde Vesta. For at lette Dem Deres Afrejse fra Rom, og da jeg veed at De behøver at gjøre nogle smaae Anstalter førend De rejser saa skikker jeg Dem vedlagt en Assignation a vista paa 150 Scudi som Afbetaling paa det jeg skylder Dem. Oppebie ikke Hr Koes og Øhlenschlegers Afreise. Disse have endnu saa travelt, den eene med Grædske Manuskripter og den anden med hans Tragødie Corregio. Skal De vente til alt dette bliver færdig saa maae De endnu bie i Rom indtil den uudstaaelige Heede er forbi, og saa tillader Samvittigheden Dem ikke at forlade Deres Arbeider, da De tvertinod nu har Aarsag selv for Deres Helbred Skyld at forlade Roms usunde og brændende Sommer Luft. Her vil De finde behagelig Kiøle og De kan her gjøre en Basrelief til min Kones Geburtsdag som er den 10de September. Opsætter De Deres Rejse saa bliver der intet af. Reis med Coureren saa er De i tre Dage i Livorno. Det koster 20 Scudi; men disse vil jeg betale, fordi det er mig som bestiller Dem hid for at arbejde et Basrelievo til min Kone, følgelig er det billigt.
Hoyer er her siden nogle Dage. Jeg stræber at opmuntre ham; men det er saare vanskeligt. Naar De kommer min gode Ven saa vil De oplive alt. De skal faae en prægtig Attelier hvor De magelig kan arbeide, og vi vil daglig drikke Damnarks og Danskes Sundhed i god og kraftig Viin.

Jeg bifalder overmaade Herr Kochs Plan, og vil giøre mig det til en fornøyelig Pligt at bidrage til dens Udførelse. At De vil tilegne mig dette Arbeyde er mig meget kjert. Jeg tegner mit Navn for 20 Exemplairer, og min Kone sit for 10 Exenplairer. Behøver Herr Koch noget Forskud saa sig mig det oprigtig. En Snees Scudi staaer til hans Disposition, og desuden vil jeg betale hans Dedicace, i fald Værket udgives under hans Navn og under Deres Opsyn.

Gjerne ønskede jeg at De medtog et simpelt Omris af de to store Basreliever som De har gjort til Slottet. At opsætte vor udødelige Zoegas Büste i Panteon er en fortreffelig Tanke, og denne Plan vil vi mundtlig overlægge. Har De hans Büste?

Ventelig kan De medbringe detaillerne over Zoegas Sagers istandbringelse for hvilke De med saa megen Iver har arbeidet. Formodentlig er Boen Dem Penge skyldig; thi De fandt faae, og maatte dog bestride Begravelsens Omkostninger med meere. Alt dette vil vi mundtlig afgjøre.

Min Kone hilser Dem venskabeligst, og Olinto omfavner Dem, og det gjør jeg ogsaa af mit gandske Hjerte.

Hils alle gode Danske! Nu da Vaabenstilstand er sluttet vil Continental Freden snart blive det, og saa oplives Kunst og Alt.

Efter Abildgaards Død er det bedst at De skriver hjem for at man forbeholder Dem det som er Deres

oprigtigst
B[aron] Schubart

Archival Reference
m2 1809, nr. 16
Thiele
Gengivet hos Thiele II, p. 138-140.
Last updated 10.05.2011 Print