Comment on 24.8.1813
Thorvaldsen døjede ofte med Roms usunde luft, l’aria cattiva. Man antog, at luften især om sommeren kunne være skadelig på grund af varme vinde fra de Pontinske Sumpe syd for Rom, se f.eks. brev af 27.9.1803 fra C.F.F. Stanley til Thorvaldsen. De varme vinde bevirkede et højere antal myg, som medførte malaria.
Også forfatteren Karl Viktor von Bonstetten omtaler fænomenet i Reise in die klassichen Gegenden Roms, zur Schilderung ihres ehemaligen und gegenwärtigen Zustandes, vol. 2, Leipzig 1805, p. 7-11. Han kalder problemet cattiva aria, og skriver bl.a. om det område i Rom, hvor Thorvaldsen boede og arbejdede: “Im Jahr 1775 hielt man die Höhen von Trinita del monte frey von dem Einfluss der ungesunden Luft; im Jahr 1802 nicht mehr.”
Last updated 07.01.2013