This is a re-publication of the article: Dyveke Helsted: ‘Report 1978-1981’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum (Communications from the Thorvaldsens Museum) 1982, p. 107-120.
For a presentation of the article in its original appearance, please see this facsimile scan.
Bestyrelsen for Thorvaldsens Museum består af syv medlemmer, hvoraf tre er valgt af Københavns borgerrepræsentation, tre af Kunstakademiet og et af Højesteret.
Medlemmer 1978-1981: Borgmester Alsing Andersen, formand, indtil 1. april 1978; arkitekt M.A.A. Peter Koch, næstformand, indtil 26. marts 1979; billedhuggeren, professor Mogens Bøggild, indtil 26. marts 1979; højesteretsdommer Henrik Tamm, indtil 29. april 1979; kontorchef Agnete Laustsen, M.B., indtil 1. april 1980; fru Else Egelund, M.B., 1. april 1980- 15. september 1981.
Bestyrelsens medlemmer januar 1982: Borgmester Bent Nebelong, formand; seminarierektor Carl-Einar Jørgensen, M.B., næstformand; adjunkt Ivar Noes, M.B.; arkitekt, M.A.A. Hans Henning Hansen; billedhuggeren Erik Heide; maleren Ole Schwalbe; højesteretsdommer Henrik Urne.
Den 1. april 1978 trådte den nye styrelseslov for Københavns kommune i kraft. Fra samme dato indførtes en ny vedtægt for styrelsen af Københavns kommunale anliggender, ifølge hvilken Thorvaldsens Museum blev overført fra magistratens 2. afdeling til magistratens 1. afdeling. Den tidligere styrelsesvedtægts § 10, der omhandlede de særlige beføjelser, der er tillagt bl.a. Thorvaldsens Museums bestyrelse, er udgået af styrelsesvedtægten og i stedet optaget i “Vedtægt for Københavns kommunes tjenestemænd”, hvor det i § 1 a hedder: “Når der i tjenestemandsvedtægten tillægges den samlede magistrat eller den enkelte magistratsafdeling beføjelser, og der herved henvises til nærværende paragraf, må det forstås således, at beføjelsen, for så vidt angår det under skolevæsenet, Thorvaldsens museum samt direkte under borgerrepræsentationen ansatte personale, udøves henholdsvis af skoledirektionen, Thorvaldsens museums bestyrelse og borgerrepræsentationen, eller hvem disse vil overdrage beføjelsen på deres vegne”.
Museets ansøgning om statsanerkendelse tiltrådtes 1. april 1978 af kulturministeriet, og museet modtager herefter kvartalsvis økonomisk tilskud.
Efter forslag fra bestyrelsens formand bortfaldt 1. januar 1979 museets entréafgift.
I 1979 overdrog Thorvaldsens tipoldebarn, Mrs Elena Burns, Californien, sin renteandel af arven med ønsket om, at museet én gang om året skulle invitere en 2. eller 3. skoleklasse fra København til omvisning på museet og efterfølgende frokost. Gaven fik navnet Thorvaldsens familielegat, skænket af hans tipoldebarn Mrs Elena Burns.
Direktør: Dyveke Helsted.
Inspektører: Bjarne Jørnæs, Eva Henschen (deltidsansat indtil 31. december 1980, derefter fuldtidsansat) og Torben Melander (deltidsansat indtil 31. december 1981, derefter fuldtidsansat).
Fuldmægtig: Indtil 30. september 1981 Elisabeth Petersen, som fratrådte efter 45 år i kommunens tjeneste. Fra 1. december 1981 Anne Friis Jespersen.
Regnskabsfører: kontorchef i Økonomidirektoratets regnskabsafdeling Gert Schøller.
Vagtmester: Tage Larsen.
Undervagtmester: Indtil udgangen af september 1978 Erland Jacobsen. Fra 1. januar 1979 til 1. juni 1980 Ole Nielsen, hvorefter museumsbetjent Johannes Christensen fungerede som undervagtmester.
Museumsbetjente ved udgangen af 1981: Kurt Salskov Andersen, Wal¬ther Anton Boysen, Benny Steen Christensen, Johannes Christensen, Anert Bonde Gravang, Svend Åge Hansen, Jørgen Madsen, Ove Nielsen, Poul Otto Petersen, Lene Halse Rolfsen, Erik Vinholdt Schiøtt, Britta Skovsted, Svend Christian Tychsen.
Rengøringspersonale: Lena Esther Bruun, Pia Lindh, Kirsten Petersen, Inger-Lise Werge.
Snedker: Indtil udgangen af august 1979 Axel Harry Jakobsen, fra 1. februar 1980 Johnny Petersen.
Konservatorer: Ved udgangen af januar 1981 fratrådte billedhuggeren Sigurd Forchhammer som konservator efter 25 år i museets tjeneste. Den 4. december 1979 ansattes konservator Søren Rasmussen som langtidsledig for en periode af ni måneder for at restaurere Thorvaldsens græske vaser. Under Sigurd Forchhammers sygdom varetog Søren Rasmussen museets skulpturkonservering, og efter Sigurd Forchhammers fratrædelse ansattes Søren Rasmussen 1. februar 1981 som deltidsansat skulpturkonservator. Den 1. januar 1981 ansattes Kirsten Hauch som deltidsbeskæftiget papirkonservator med restaurering og konservering af Thorvaldsens tegninger som opgave.
Bibliotekar: Karen Ostenfeld.
Studentermedhjælpere, deltidsansatte: Hanne Abildgaard (indtil udgangen af 1980), Marit Ramsing, Lulu Salto Stephensen og Karina Mitens.
Museet besøgtes i 1978 af 63.168 personer, heraf 12.117 på betalingsdage. I 1979, det år da entréafgiften bortfaldt, var antallet af besøgende 112.526. Stigningen skyldtes to særligt godt besøgte udstillinger: børneudstillingen Slottet og John Flaxman. I 1980 kom 85.088 besøgende og i 1981 80.115 besøgende.
Blandt særlige besøg kan nævnes: Carlsberg-funktionærernes Kunstforening og Gemmologisk Selskab i 1978, DDRs kulturminister Hans Joachim Hoffmann og Det internationale råd for Museum of Modern Art i New York i 1979. I 1980 besøgte Ungarns finansminister Istwan Hetenye og Schleswig-Holsteinisches Landesmuseums Förderkreis, ledet af professor dr. Gerhard Wietek, museet. En gruppe kunsthistoriestuderende fra Universitetet i Kiel arbejdede 2.-5. marts 1981 under ledelse af professor Lars Olaf Larsson med tegninger af Carstens og Thorvaldsen. Den 11. september 1981 besøgte 57 medlemmer af Keramik-Freunde der Schweiz museet.
Bygningens vedligeholdelse varetoges af Stadsarkitektens direktorat og Københavns kommunes rådgivende ingeniørkontor.
I 1978 fortsattes fornyelsen af kobbertaget, og loftet over Kristussalen isoleredes. På dette loft indrettedes skabe med hylder til bøger, plakater, fotoudstyr m.m. Publikumstoiletterne i kælderen ombyggedes, og der indrettedes separate personaletoiletter.
I 1979 beskadigedes de dekorerede lunetter i rum 33 og 34 mod Slotskirken af regn og af smeltevand, og kobbertag og fodrender repareredes herefter yderligere.
I 1980 afsluttedes nyindretningen af rum 33 ved arkitekt Axel Bender Madsen, og i vestibulen installeredes en mønttelefon i en niche til brug for publikum. I december 1980 monteredes to branddøre i kælderen. Reparation og vedligeholdelse af loftsdekorationerne i korridoren på 1. sal fortsattes ved Robert Risager. To tegningsskabe af metal anskaffedes til en mere brandsikker opbevaring af Thorvaldsens tegninger.
I 1981 udførtes en isolering mod opstigende grundfugt i Heberummet (rum 49). I maj-juni blev chambranlerne omkring dørene i gården renset og malet op. Museets inventar udvidedes med fire vægmontrer, til udstilling af medaljer, udførte efter tegning af arkitekt Søren Sass. 30 polstrede Arne Jacobsen-stole anskaffedes til undervisningslokalet, rum 33.
I Museets kontor i rum 42 afsluttedes nyindretningen med anskaffelse af tre skriveborde fra Munch Møbler. Indretningen består nu af fire af disse skriveborde samt skabe og vægreoler tegnet af Mogens Koch. I løbet af 1981 indrettedes et konservatorværksted i kælderens rum 60. En skyllevask opsattes, gulvet blev belagt med linoleum, og arbejdsborde opstillet.
I 1978 blev blomsten på marmorstatuen Håbet, A46, afknækket, og konservator Sigurd Forchhammer udførte og påsatte en ny blomst i marmor. Tre malerier, J. C. Dahls Bugten ved Napoli, B177, og Indsejlingen til København, B187, samt P. C. Skovgaards Nysø, B450, blev restaureret i konservatorafdelingen på Aarhus Kunstmuseum.
I 1979 udbedrede Sigurd Forchhammer en skade på marmorstatuen Den triumferende Amor, A804, hvor den øverste del af buen var blevet afknækket. Et maleri af J. C. Dahl: Bugten ved Napoli i måneskin, B178, restaureredes på konserveringsafdelingen på Statens Museum for Kunst, og en Gliedermann, som efter traditionen skal have været Thorvaldsens, sattes i stand på Nationalmuseets konserveringsanstalt i Brede.
I 1980 rensedes Horace Vernets portræt af Thorvaldsen, B95, inden det udlåntes til en udstilling, og tre tegninger af Thorvaldsen restaureredes på konserveringsafdelingen på Statens Museum for Kunst.
I 1981 påbegyndte Kirsten Hauch restaureringen af Thorvaldsens tegninger. Som det første skridt fjernedes gamle opklæbninger, og blækæts¬ninger og svampeangreb standsedes. Ippolito Caffis maleri af en Moccoli- aften i Rom, B64, restaureredes på konserveringsafdelingen på Statens Museum for Kunst. Museets malerirammer, der stammer fra museets åbning, blev sat i stand, og restaureringen af museets sokler fortsatte.
Som led i Københavns kommunes sommerunderholdning har Fønixteatret to uger hver sommer spillet mimeforestillinger i museets forhal på foranstaltning af magistratens 1. afdeling, og der har været gratis adgang. I 1978 vistes forestillingen “Skyggebrillerne”, i 1979 “Hys—jeg sover”, i 1980 “Mælkevejen” og i 1981 “Spille-spille”. Hvert år er forestillingerne blevet set af ca. 2.000 tilskuere, fortrinsvis børn fra københavnske børnehaver.
Der har hvert år været foredrag og undervisning af forskellig art i museet. Både Københavns Universitet, Folkeuniversitetet og FOF har under museets inspektørers ledelse haft arrangementer i museet. For universitetsstuderende i klassisk arkæologi samt for gymnasieklasser er der holdt forelæsninger og omvisninger i antiksamlingen ved Torben Melander.
I januar 1979 indledtes en ny form for formidling i museet, de såkaldte nærintroduktioner, halvtimes foredrag torsdage kl. 13 i vinterhalvåret, holdt af museets direktør og inspektørerne. Der har været stor interesse for disse korte introduktioner til kunstværker i museets samlinger.
I efterårsferierne har hvert år tusindvis af børn modelleret i museets forhal. I 1980 og 1981 viste skulpturkonservator Søren Rasmussen, hvordan en lerfigur støbes i gips.
I samarbejde med Statens Museumsnævn arrangerede Thorvaldsens Museum 16.-17. september 1980 et seminar om museumsformidling under ledelse af Eva Nordenson, chef for Kulturhistoriska Museet i Lund, og Nils-Göran Hökby, leder af Stockholms Nationalmuseums Konstbildningsavdeling. Første dags undervisning fandt sted på Thorvaldsens Museum, anden dags på Ny Carlsberg Glyptotek.
Ide Løppenthins og Grete Zahles lysbilledforedrag på bånd om Thorvaldsen og om Sonnes frise er blevet vist henholdsvis hver sommer og vinter. Foredraget om Thorvaldsen holdes også på engelsk.
Der er i hele perioden blevet afholdt søndagsomvisninger, i sommerhalvåret udvidet med omvisninger på engelsk og tysk, samt omvisninger for skoleklasser.
N. A. Abildgaard. Dokumentation og konservering af værker fra Aarhus Kunstmuseum. 8. juni-3. september 1978.
Udstillingen blev stillet til rådighed af Aarhus Kunstmuseum, hvor den i Charlotte Christensens udformning var blevet vist fra 19. marts til 1. maj 1977, og bestod af to dele. Første del omfattede N. A. Abildgaards malerier og tegninger i Aarhus Kunstmuseums eje. I Thorvaldsens Museum føjedes til denne del malerier og tegninger til dokumentation af motivernes tilblivelse og udvikling, udlånt fra Statens Museum for Kunst, Den kongelige Kobberstiksamling, Ny Carlsberg Glyptotek og Nationalmuseum i Stockholm. Anden del, udformet af konservator Artur Ketnath, drejede sig om konservering og restaurering af malerier belyst ud fra et maleri af Abildgaard. I forbindelse med udstillingen vistes en tekstet lysbilledserie af Abildgaards hovedværker. Søren Sass var udstillingens arkitekt.
Slottet – Sansning og sammenhæng. Udstilling for børn. 9. februar-11. marts 1979.
I anledning af børneåret var kunstnerne Henrik Have og Susanne Ussing blevet bedt om at udføre et antal udstillinger på danske kunstmuseer, som svar på Kulturministeriets opfordring om at iværksætte museale tilbud for børn. Udstillingernes formål var at stimulere børns forståelse for kunstneriske sammenhænge og virkemidler. Projektet løb samtidig af stabelen på kunstmuseer og blev støttet af Statens Museumsnævn.
I Thorvaldsens Museums forhal opbyggedes et stort bjerg af stof og metal. Bjerget kunne bestiges ad en trappe, hvis trin bestod af forskellige materialer fra cement og rullesten til glas og fjer. En hvilebænk på toppen indbød til fordybelse i forhallens kæmpestatuer.
John Flaxman. Mytologi og industri. 28. juni-30. september 1979.
I samarbejde med British Council og Hamburger Kunsthalle arrangeredes en udstilling af et stort udvalg af den engelske billedhugger John Flaxmans værker: skulpturer, tegninger, stik og kunsthåndværk udført efter hans udkast. H. M. Dronning Elizabeth II havde stillet pragtstykker af forgyldt sølv til rådighed for udstillingen, og blandt andre udlånere kan nævnes British Museum, Victoria & Albert Museum og The Wedgwood Museum. Udstillingen vistes først i Kunsthalle Hamburg og sluttede i Royal Academy i London. Søren Sass var udstillingens arkitekt i København.
Martinus Rørbye. En rejsende guldaldermaler. 18. juni-30. september 1981.
For første gang siden 1905 præsenteredes Rørbyes kunst i alle dens aspekter fra løse rejseskitser til gennemarbejdede malerier i stort format.
En stor del af udstillingens 150 værker kom fra privateje og havde ikke været vist siden Rørbyes egen tid. Disse suppleredes med mere velkendte arbejder fra offentlige samlinger.
I forbindelse hermed vistes en ophængning af værker fra Thorvaldsens samlinger, “Rørbyes forbilleder”, malerier og tegninger af kunstnere, som Rørbye beundrede.
Biscuit efter Thorvaldsen. 1978. I anledning af udsendelsen af Bredo Grandjeans bog “Biscuit efter Thorvaldsen” udstilledes i en montre en række biscuitfigurer efter værker af Thorvaldsen fra Den kongelige Porcelainsfabrik og fra Bing & Grøndahl. Biscuitfigurerne tilhørte Thorvaldsens Museum og Den kongelige Porcelainsfabrik.
1979. Havnen i Pirano. En præsentation af Leo von Klenzes maleri i Thorvaldsens Museum forestillende havnen i den istriske by Pirano.
1979. Oehlenschläger i Thorvaldsens kreds. I anledning af Adam Oehlenschlägers 200-års fødselsdag 14. november 1979 vistes værker af Thorvaldsen med tilknytning til Oehlenschläger og kredsen på Nysø.
1979. Kunstnere i Fincks kaffehus i München. En præsentation af Wilhelm Bendz store maleri fra Thorvaldsens samling og studier til det. Fra Statens Museum for Kunst låntes tre og fra privateje seks malede forstudier, mens seks tegninger låntes fra Den kongelige Kobberstiksamling.
1980. Ferdinand Olivers litografiske landskaber fra Salzburg og Berchtesgaden. En ophængning af ni litografier fra Thorvaldsens samling.
1980. Thorvaldsens græske vaser. Udstilling fra museets konservatorværksted. Med eksempler fra Thorvaldsens vasesamling belystes, hvordan man restaurerede græske vaser på Thorvaldsens tid, og efter hvilke kriterier man i dag går frem.
1980. Fra en billedhuggers bibliotek. Thorvaldsens bogsamling rummer mange smukke og sjældne udgivelser. Tidligere var disse gemt i aflåste skabe. I nye bogskabe i rum 33 udstilles og kommenteres et udvalg af bøger, der kan betragtes både som udsøgt bogkunst og værdifulde kilder til Thorvaldsens kunst.
1979. Fotogeniske tegninger fra Thorvaldsens samlinger. 12 såkaldte fotogeniske tegninger, d.v.s. tidlige fotografiske aftryk optaget direkte på lysfølsomt papir, vistes sammen med A.-C.-T. Neubourgs daguerreotypi af Thorvaldsen.
1980. Thorvaldsen og medaljekunsten. I samarbejde med museumsinspektør Kirsten Bendixen fra Den kongelige Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet arrangeredes en udstilling af medaljer slået til Thorvaldsens ære og udført efter hans udkast eller værker. Præsentationen fik i vinteren 1980-81 af arkitekt Søren Sass en mere permanent form.
Til “H. C. Andersens blomster” i Statens Museum for Kunst 1.-16. april 1978 udlåntes J. L. Jensen: Nature morte med blomster i antik vase, B232. Da udstillingen 15. september-1. oktober 1978 vistes i H. C. Andersens Hus i Odense, udlåntes maleriet på ny.
Til ophængning i stedet for de Aarhus Kunstmuseum tilhørende malerier på N. A. Abildgaard-udstillingen i Thorvaldsens Museum udlåntes en række malerier af J. C. Dahl: Bugten ved Napoli, B177, og Indsejlingen til København, B187, C. W. Eckersberg: Portræt af Thorvaldsen, B419, Martinus Rørbye: Udsigt over Athen, B286, samt P. C. Skovgaard: Nysø set fra nord, B450.
Til “Det farlige liv”, der åbnedes i Nationalmuseet i Brede 3. maj 1978 og fortsatte i 1979, udlåntes en lille antik marmorstatue forestillende Asklepios, H1422. Udstillingen fortsatte som vandreudstilling i perioden 15. januar 1980-31. december 1981.
Til “Fædrelandshistoriske billeder” i Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot 7. oktober 1978-2. januar 1979 udlåntes to tegninger af Thorvaldsen fra Baronesse Stampes samling (nr. 54 og 78c).
Til “Darmstadt in der Zeit des Klassizismus und der Romantik” i Mathildenhöhe, Darmstadt, 19. november 1978-14. januar 1979 udlåntes Johann Heinrich Schilbachs to malerier forestillende Forum Romanum, B159 og B160.
Den af Thorvaldsens Museum arrangerede udstilling “Fotografernes Rom 1846-1878” vistes 13. september-29. oktober 1978 i Wallraf-Richartz-Museum-Museum Ludwig i Köln, og 7. december 1978-25. marts 1979 i Diözesanmuseum i Freising.
Til “Akademiet for de Skønne Kunster” på Sophienholm 5. maj-2. september 1979: J. F. Richardt: En malestue på Charlottenborg, B284, Thorvaldsens lysestativ, N127, og en Gliedermann, N188, der efter traditionen skal have tilhørt Thorvaldsen.
Til “Barnet i Oldtiden” i Ny Carlsberg Glyptotek 15. juni-10. oktober 1979: Otte genstande fra antiksamlingen.
Til “Salut for Bournonville” i Statens Museum for Kunst 17. november 1979-6. januar 1980: Thomas Fearnley: Norsk landskab, B190, Luigi Fioroni: Romersk Osteri, B78, Wilhelm Marstrand: Lystighed uden for Rom på en oktoberaften, B258, Ernst Meyer: En fisker på Capri, B270, August Riedel: En neapolitansk fiskerfamilie, B150, Ferdinand Thorning: Den blå grotte, B297, og Thorvaldsen: Forår-Barndom, A910.
Til “Münchener Landschaftskunst” i Städtische Galerie im Lenbachhaus, München 7. marts-31. maj 1979: Wilhelm Bendz: Kunstnere i Fincks Kaffehus i München, B197, Franz Catel: Natstykke, B111, J.N.Glowacki: Landskab fra Tyrol, B174, F. C. Kiærskou: Landskab fra bayersk Tirol, B240 og Thomas Fearnley: Landskabstegning, D799.
Til “Düsseldorfer Malerschule” i Kunstmuseum Düsseldorf 13. maj – 8. juli 1979 og i Mathildenhöhe Darmstadt 22. juli-9. september 1979: Peter Cornelius: Kristi gravlæggelse, B113.
Til “Wilhelm Waiblinger” i Stadtbibhothek Heilbronn 7. november 1979 -17. januar 1980, arrangeret af Schiller Nationalmuseum, Marbach: J. A. Koch: Landskab ved Olevano med selvportræt, B127.
Til “Horace Vernet” i Villa Medici, Rom 13. marts-24. april 1980 og i / École des Beaux-Arts, Paris 21. maj -11. juli 1980: Horace Vernet: Portræt af Thorvaldsen, B95.
Til “Wittelsbach und Bayern” i Völkerkundemuseum München 11.juni- 4. oktober 1980: Thorvaldsen: Ludwig I, marmorbuste, A232, og Baron Elias von Eichtal, gipsbuste, A 243.
Til “Dante — Vergil — Geryon” i Staatsgalerie Stuttgart 26. september- 23. november 1980: J. A. Koch: Dante og Vergil på Geryons ryg, D685, og Dante og Vergil i Underverdenen, D684, G. Romero: Akvatinte efter Thorvaldsen, E109, samt Thorvaldsen: Dante og Vergil på Geryons ryg, (tegning nr. 425 og dep.nr. 15).
Til “Restaureringer før og nu” i Ny Carlsberg Glyptotek 5. december 1979 – 31. januar 1981: Romersk marmorportræt, H1440 og et bogværk fra Thorvaldsens bogsamling, M153.
Til “Et Myntcabinet til Nytte og Ære” i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet 11. december 1980-1. april 1981: Thorvaldsen: Portræt af Zoéga (tegning nr. 494 a).
Til “Five Centuries of Sculptor Drawings” i The Drawing Center, New York 18. marts-20. juni 1981 og i Museum of Fine Arts, Houston 23. juli – 20. september 1981: Thorvaldsen: Bacchus (tegning nr. 50).
Til “Reflections on the Etruscan Mirror” in Fine Arts Gallery, Florida State University i Tallahassee 1.-31. oktober 1981: To etruskiske spejle, H2156 og H2175.
Til “Det danske landskab” i Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg 14. november 1981-10. januar 1982: Dankvart Dreyer: Et parti af kysten ved Aarhus, B208 og Jens Juel: Udsigt over Lillebælt, B238.
Julius Hellesen: Dansk Landskab, B222, blev i april 1978 deponeret i biblioteket på Vallø.
C. W. Eckersberg: Portræt af Thorvaldsen, B419, en replik af et portræt fra 1820, deponeredes i juli 1979 i Reventlow-museet på Pederstrup for en 5-årig periode.
Thorvaldsens forgyldte berlok, et vedhæng til en urkæde, med spilleværk, N256, blev i oktober 1979 deponeret i Musikhistorisk Museum for en 5-årig periode.
To af de aftrukne felter af Sonnes frise, N797 og N799, blev i januar deponeret i Marselisborg gymnasium i Arhus for en 5-årig periode.
Et prøvefelt af Axel Salto, N452, til Sonnes Frise med portrætter af Thorvaldsen og H.E. Freund blev i marts 1980 deponeret i Det danske Akademi i Rom.
En marmorbuste af en ubekendt kunstner forestillende Thorvaldsen deponeredes i september 1980 i Schleswig-Holstemisches Landesmuseum på Schloss Gottorp i Schleswig for en 5-årig periode.
Tidligere deponeringer i Aarhus Kunstmuseum, Victoria & Albert Museum, London, og Den danske Frimurerordens Museum forlængedes. I 1981 er deponeringen af et marmorhoved forestillende en græsk kriger, af Thorvaldsen udført som restaurering til en af Æginaskulpturerne i Glyptothek i München, udløbet.
Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1978. København 1978. 196 s. ill. Trykt hos Poul Kristensen, Herning.
Artikler af Maria Teresa Caracciolo Arizzoli på italiensk om Giuseppe Cades, af Sys Hartmann om Francesco Diofebi, af Marianne Saabye om familien Puggaard, af Charlotte Christensen om Constantin Hansen og af Axel Ravn om det Thorvaldsenske familielegat. Oversættelse af den italienske artikel, nyerhvervelser og beretning 1973-77.
Biscuit efter Thorvaldsen. Af Bredo Grandjean. København 1978. 64 s. ill. Trykt hos Poul Kristensen, Herning.
Tekst og katalog over biscuitfigurer efter Thorvaldsens værker fra Den kgl. Porcelainsfabrik og Bing & Grøndahl. Forord af Dyveke Helsted.
N. A. Abildgaard. Dokumentation og konservering af værker fra Aarhus Kunstmuseum. København 1978. 72 s. ill. Trykt hos Krohns Bogtrykkeri, København. Forord af Dyveke Helsted. Katalog ved Charlotte Christensen. Tekst om konservering ved Artur Ketnath. Udsendt i anledning af Abildgaard-udstillingen.
Marianne Saabye: Thorvaldsen. Album über einen dänischen Bildhauer. København 1979. 40 s. ill. Trykt hos Krohns Bogtrykkeri, København. Genoptrykt i 1980.
Flaxman. Mytologi og industri. København 1979. 24 s. ill. Trykt hos Krohns Bogtrykkeri, København. Hæfte i magasinformat udsendt i anledning af Flaxmanudstillingen. Tekster af Dyveke Helsted, Eva Henschen og Bjarne Jørnæs.
Thorvaldsen og medaljekunsten. Af Kirsten Bendixen. København 1980. 80 s. ill. Trykt hos Poul Kristensen, Herning. Med bidrag af Lise Funder, Dyveke Helsted og Bjarne Jørnæs. Udsendt i anledning af udstillingen Thorvaldsen og medaljekunsten.
Martinus Rørbye 1803-1848. Af Dyveke Helsted, Eva Henschen, Bjarne Jørnæs og Torben Melander. København 1981. 230 s. ill. Udsendt i 2. revideret udgave i 1981. Trykt hos Permild & Rosengreen, København, tilrettelagt af Poul Kristensen. En bog udsendt i anledning af udstillingen “Martinus Rørbye. En rejsende guldaldermaler”, med en tidstavle, artikler, ræsonneret katalog over 150 udvalgte værker, malerifortegnelse og litteraturliste.
Til udstillingen: N. A. Abildgaard. Dokumentation og konservering af værker fra Aarhus Kunstmuseum. 8. juni-3. september 1978. Motiv i farve: En romer dræber sig selv ved sin vens grav malet af Abildgaard, trykt hos Scanprint i Arhus. Tekst udformet af Mette Mourier og trykt hos Krohns Bogtrykkeri i København.
Til udstillingen: Slottet, et led i projektet Sansning og Sammenhæng 9. februar-11. marts 1979. En fælles plakat i farver for de ni deltagende museer, udformet af Susanne Ussing og Henrik Have. Trykt hos Permild & Rosengreen, København.
Til udstillingen: John Flaxman. Mytologi og industri. 20. juni-30. september 1979. Motiv: Kvinde med barn, en tegning af Flaxman, trykt i hvid streg på mørkeblå grund. Tilrettelæggelse og tryk: Hamburger Kunsthalle.
Til udstillingen: Martinus Rørbye. En rejsende guldaldermaler. 18. juni- 30. september 1981. Motiv i farve: Udsnit af Skibsbroen i Horten malet 1832 af Rørbye. Tryk: Permild & Rosengreen, København.
To figurskitser af Thorvaldsen blev 20. februar 1979 erhvervet på auktion.
I maj 1980 meddelte frøknerne Else og Lilly Bugge, at seks malede portrætstudier af Wilhelm Bendz til Thorvaldsens Museums store maleri af kunstnere i Fincks kaffehus i München fra 1832 i henhold til deres testamentariske bestemmelse vil tilfalde museet.
Wilhelm Bendz. Seks portrætstudier B458, B462, B459, B463, B460 og B461, til maleriet af kunstnere i Fincks kaffestue i München, B197.
En tegning af Thorvaldsen forestillende to engle, der læser et skriftbånd og signeret “A. Thorvaldsen Rom d 5 Juni 1842” blev 1. oktober 1980 skænket museet af kunsthandler Frode Andersen.
Bertel Thorvaldsen, To syngende Engle, C875.
En tegning af Thorvaldsen fra hans første tid i Rom, en kopi efter et antikt relief, blev 19. august 1981 erhvervet på auktion. Tegningen er opklæbet på karton med påskriften “tegnet af Conferentsraad Thorvaldsen C.Wilckens Custode”.
Bertel Thorvaldsen. Bacchus, Diana og Victoria. Efter romersk relief. C876r.
Last updated 11.05.2017