Dette er en genudgivelse af artiklen:
Elisabeth Petersen, Eva Henschen og Bjarne Jørnæs: ‘Bereting’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 1978, p. 171-187.
Se den oprindelige artikel i denne scanning.
I maj 1973 valgtes seminarierektor Carl-Einar Jørgensen til næstformand i bestyrelsen i stedet for arkitekt Peter Koch, der ønskede at afstå fra dette hverv.
I maj 1974 valgte borgerrepræsentationen kontorchef Agnete Laustsen som medlem af bestyrelsen i stedet for forvalter K.J. Becker, der var udtrådt af forsamlingen.
1. oktober 1974 trak borgmester Edel Saunte sig på grund af alder tilbage fra sin stilling som borgmester for magistratens 2. afdeling og hermed som formand for museets bestyrelse. Borgmester Alsing Andersen efterfulgte Edel Saunte i embedet og valgtes 4. februar 1975 af bestyrelsen til dens formand.
Højesteretspræsident Jørgen Trolle fratrådte 1. april 1975 sit embede og udtrådte hermed af museets bestyrelse. I hans sted valgte højesteret for resten af valgperioden til 31. marts 1976 højesteretsdommer Henrik Tamm som medlem af bestyrelsen.
Ved valgperiodens udløb 1. april 1976 genvalgtes borgmester Alsing Andersen, Carl-Einar Jørgensen og Agnete Laustsen af borgerrepræsentationen. Rektor for Kunstakademiets billedkunstskoler, maleren Ole Schwalbe genvalgtes af akademirådet, og højesteretsdommer Henrik Tamm genvalgtes af højesteret.
Bestyrelsens medlemmer ved udgangen af 1977 var: Borgmester Alsing Andersen, formand; seminarierektor, candipsych. Carl-Einar Jørgensen, M.B., næstformand; kontorchef, cand. jur. Agnete Laustsen, M.B.; billedhuggeren, professor Mogens Bøggild; arkitekt, M.A.A. Peter Koch og rektor for Kunstakademiets billedkunstskoler, maleren Ole Schwalbe. Hvervet som bestyrelsens sekretær varetoges af direktøren, Dyveke Helsted.
(Thorvaldsens Museum er efter den ny styrelseslov fra 1. april 1978 overført fra magistratens 2. afdeling til 1. afdeling, og 1. afdelings borgmester, Bent Nebelong valgtes derefter til formand for bestyrelsen i stedet for borgmester Alsing Andersen).
Som følge af nedskæring på budgettet 1976-77 blev to ledige stillinger som museumsbetjente ikke genbesat. Denne formindskelse af staben af vagtmandskab har medført, at museet må holdes lukket én dag om ugen i vintertiden. Museet har valgt at holde lukket for publikum om tirsdagen, som alternativ til andre museers gængse mandagslukning. Fra 1. april 1976 forhøjedes entréafgiften fra kr. 1- til kr. 2-.
I september 1975 afgik museumsbetjent Arthur Bjerregaard efter 18 års tjeneste og i januar 1976 museumsbetjent Frederik Kjærsgaard Nielsen efter ca. 10 års tjeneste, begge på grund af alder.
Med udgangen af november 1973 forlod rengøringsassistent Emmy Tvede museet efter eget ønske efter 18 års tjeneste.
Med udgangen af august 1974 fratrådte museets mangeårige vagtmester Niels Peter Thorkild Thiesen sin stilling ifølge ansøgning. Som hans efterfølger ansattes rådhuskustode Leif Tage Larsen fra 1. september 1974 som vagtmester. Fra 1. august 1976 ansattes mag. art. Eva Henschen som museumsinspektør (på deltid) med museumspædagogik som særligt område.
Fra 1. august 1976 til 31. januar 1977 beskæftigedes mag. art. Marianne Saabye i henhold til § 97a i lov om arbejdsformidling ved inventarisering af Thorvaldsens tegningsamling. Da Marianne Saabye fra 1. februar 1977 ansattes som konsulent i Museumsnævnet, varetog mag. art. Lise Funder fra 1. februar til 31. juli 1977 dette arbejde.
Museets medarbejdere med udgangen af 1977:
Museumsdirektør, mag. art. Dyveke Helsted
Museumsinspektør, mag. art. Bjarne Jørnæs
Museumsinspektør (deltid), mag. art. Torben Melander
Museumsinspektør (deltid), mag. art. Eva Henschen
Regnskabsfører, kontorchef Gert Schøller
Fuldmægtig Elisabeth Petersen
Skulpturkonservator Sigurd Forchhammer
Vagtmester Tage Larsen
Undervagtmester Erland Jacobsen
Snedker Axel Jakobsen
Som malerkonservator ved bygningen fungerer Robert Risager
Bibliotekar Karen Ostenfeld fører tilsyn med biblioteket
Som studentermedhjælpere fungerede i perioden 1973-1977:
Stud. mag. Eva Henschen, stud. mag. Anne Marie Thestrup Andersen, stud. mag. Anne Sophie Urne, stud. mag. Marit Ramsing og stud. mag. Hanne Abildgaard.
Tillidsmand for museumsbetjente og rengøringsassistenter har i perioden været Verner Christensen og Mogens Post.
Tjenestejubilæer i Københavns kommunes tjeneste:
1. september 1975 regnskabsfører, kontorchef Gert Schøller, 40 år.
1. oktober 1976 fuldmægtig Elisabeth Petersen, 40 år og
13. april 1977 vagtmester Tage Larsen 40 år.
Museet besøgtes i 1973 af 68.732 personer, heraf 14.095 betalende, i 1974 af 72.662 personer, heraf 14.374 betalende, i 1975 af 65.519 personer, heraf 14.023 betalende, i 1976 af 62.065 personer, heraf 13.372 betalende og i 1977 af 74.885 personer, heraf 16.003 betalende.
Blandt særlige besøg kan nævnes Polens udenrigsminister Stefan Olzowski, der 14. april 1973 fik forevist museet. 1. april 1974 Moskvas stadsarkitekt ledsaget af Københavns stadsarkitekt Eivind Lorenzen og vicestadsarkitekt Mogens Lillie. 8. april 1974 27 lektorer fra Oslo, der arbejdede med emnet »Kunst i skolen«. 31. oktober 1974 præsident Titos hustru, madame Broz med følge. 15. februar 1975 en delegation fra Roms bystyre. 1. juni 1975 to studentergrupper fra henholdsvis Frankfurt a.M. under ledelse af professor Gerhard Eimer og fra Amsterdam under ledelse af professor H. L.C. Jaffé. 13.juni 1977 aflagde medlemmer af antikfraktionen i numismatisk forening et aftenbesøg i museet, og i samme måned besøgte professor Karl Parlasca fra Arkæologisk institut i Erlangen museet med en gruppe studenter. I juni 1977 beså en gruppe arkitekter, økonomiske planlæggere og medlemmer af bystyret i Køln (ialt 12 personer) museet med henblik på nyopførelse af et museum i Køln.
De sædvanlige omvisninger på søndage blev i 1973 flyttet fra kl. 10.30 til kl. 13.30. I vintertiden arrangeredes med mellemrum specialomvisninger med emner som »Thorvaldsens Museum, arkitektur og udsmykning«, »Thorvaldsens velyndere«, »Kvinden i Thorvaldsens kunst«, »Thorvaldsen og den antikke mytologi«. I sommertiden arrangeredes søndagsomvisninger kl. 14 på engelsk og tysk. Desuden har der jævnligt været omvisninger for skolebørn.
Bygningens vedligeholdelse varetoges af stadsarkitektens direktorat og Københavns kommunes rådgivende ingeniørkontor.
I museets kælderetage er der i marts 1974 indrettet baderum til personalet. Foran museet er opstillet 2 plakatstandere og i forhallen en informationstavle. I foråret 1975 blev kobbertaget mod kanalsiden istandsat og i efteråret 1977 videreførtes reparationen af kobbertaget mod Slotskirken, inden isoleringen af lofterne kunne iværksættes. I januar 1976 opsattes som led i nyindretningen af museets kontor på l. sal (vær.42) Mogens Koch’s mahogniskabe og -reoler på væggen mod Slotskirken. I januar 1977 fortsattes nyindretningen. I sommeren 1976 istandsattes og nyindrettedes vagtmesterkontorerne. I marts 1977 tog museet en ny salgsdisk af mahogni, tegnet af arkitekt Jørgen Bo, i brug i forhallen. Disken, der også fungerer som salgsudstilling, består af flytbare sektioner på hjul.
Ved 15. almindelige vurdering 1. april 1973 og ved 16. almindelige vurdering 1.april 1977 fastsattes museets ejendomsværdi til kr.8.500.000.
18. februar og 11. marts 1973 spillede medlemmer af Det Unge Tonekunstnerselskab nyere musik; den 18. februar opførtes værker af Alexander Skrjabin, Josef Matthias, Karlheinz Stockhausen og Jan Maegaard; den 11. marts værker af Bent Wiinholdt, Michael Bertelsen, Yngve Trede og Finn Dornby.
28. marts 1973 spillede Niels Viggo Bentzon egne værker sammen med violonisten Ole Böhn.
I oktober-november 1973 holdtes en foredragsrække med lysbilleder fem tirsdage i træk over emnet »Kunst og miljø i Rom på Thorvaldsens tid«. Bjarne Jørnæs talte om »De arkitektoniske omgivelser«, Torben Melander om »Forholdet til antikken«, Erik Christensen om »Musikken«, Tove Bojesen om »Hvordan digterne oplevede Rom«, og Eva Henschen om »Billedkunsten«.
I november 1975 holdtes en foredragsrække med lysbilleder »Drøm og virkelighed i 1800-tallets billedkunst«. Bjarne Jørnæs talte om »Historie ‒ virkelighed og fantasi«, Steen Stegeager Hansen om »Satire, humor og eventyr«, Eva Henschen om »Hverdag, familie og venner«, Marianne Saabye om »Den romantiske natur« og Sys Hartmann om »Religiøs hengivelse«.
Den 4., 11. og 18. november 1975 stillede museet forhallen til rådighed for foreningen Norden til tre aftenforedrag med emnet »Kongelige Slotte i Norden«.
28. marts 1976, i forbindelse med Sergel-udstillingen, sang og spillede guitaristen Ingolf Olsen Bellman-sange.
6. august 1976 holdt museumsinspektør Bjarne Jørnæs foredrag om Thorvaldsens Museum for deltagere i foreningen Norden’s kursus om »Københavnske kunstskatte«.
Museets årlige foredragsrække med lysbilleder fandt i 1976 sted fire tirsdage i november med titlen »Danmarks og Italiens kulturelle forbindelser i 1800-tallet«. Dyveke Helsted talte om »Rom på pave Pius IXs tid«, Per Krarup om »Thorvaldsens arkæologiske vejledere: Georg Zoëga og Peter Oluf Brøndsted«, Marianne Plum om »Det italienske ekko i Københavns litterære kredse« (og Klaus Neiiendam om »Italien og dansk teater«.
I samarbejde med folkeuniversitetet arrangeredes i oktober-november 1977 fem museumsaftener på Thorvaldsens Museum, forestået af lektor, mag. art. Ide Løppenthin. Eva Henschen talte om »Malerne omkring Thorvaldsen«, Ide Løppenthin om »Thorvaldsens enkeltfigurer«, »Thorvaldsens figurkompositioner« og »Thorvaldsen og dansen«, og Lise Funder om »Historien om museumsbygningen«. Guitaristen Ingolf Olsen spillede musik fra Thorvaldsens tid, og danserinden Inge Jensen demonstrerede bevægelsesmønstre i samtidens danse i tilknytning til Thorvaldsens skulpturer.
Til støtte for »Flygtning 76« solgtes i november 1976 plakater modtaget fra andre museer og af egen beholdning. Der indkom ialt kr. 2.130.
Et lysbilledforedrag på bånd »En analyse af Thorvaldsens kunst« ved mag. art. Ide Løppenthin er siden foråret 1977 afspillet daglig kl. 11 og kl. 14 i værelse 33.
Den børnepædagogiske virksomhed er vokset i takt med den stigende interesse for museumsaktiviteter. I efterårsferien har der i forhallen hvert år været tegning, modellering og mimespil for børn arrangeret i samarbejde med Ingrid Dal, Harald Isenstein og Svend Wiig Hansen. Hele året har børn haft mulighed for at løse forskellige opgaver i museet, »Sporleg for børn« og »Find detaljerne i Thorvaldsens Museum«.
I juli-august 1976 opførte Fønixteatret en mimeforestilling »Liv og Dukken« i forhallen, og i samme tidsrum i 1977 mimeforestillingen »Maximiliam«, med fuldt hus til alle forestillinger.
Elisabeth Petersen
Tryksager i forbindelse med udstillingerne er nævnt under »Publikationer«.
»Mægtige Schweiz …«, Inspirationer fra Schweiz 1750-1850. 15. marts-30. april 1973.
På Thorvaldsens tid var Schweiz ‒ dets natur, dets folk og dets frihedsidealer ‒ allerede et levende begreb og et beundret ideal i Danmark. Udstillingens navn er et H.C. Andersen citat og angiver udstillingens idé.
I malerier og tegninger vistes schweiziske og danske kunstneres opfattelse al det dragende land. 53 værker var udlånt fra private og offentlige samlinger i Schweiz, de øvrige 65 fra danske. I forbindelse med udstillingen var rejst et telt med F.N. König’s (1765-1832) malede farvetransparenter og lydbånd med 1700-tals folkemusik, stillet til rådighed af Schweizerische Verkehrszentrale.
I samarbejde med museet tilrettelagde dr. Bettina von Meyenburg, Zürich udstillingens schweiziske del, og kunsthistorikeren Ellen Poulsen den danske. Udstillingen gennemførtes med støtte fra Pro Helvetia.
Thorvaldsen, Drawings and Bozetti. 30. oktober-14. december 1973 i Heim Gallery, London.
Tegninger og modellerede skitser af Thorvaldsen, udvalgt af Dyveke Helsted i samarbejde med A.S. Ciechanowiecki. Udstillingen var den første samlede præsentation af arbejder af Thorvaldsen i udlandet. Dronning Ingrid var udstillingens protektor.
Romantisk tegnekunst fra Tyskland. 14. februar-31.marts 1974.
Med 81 tegninger repræsenteredes en stor del af de tyske kunstnere, som i Rom havde været i kontakt med Thorvaldsen.
Udstillingen var sammensat af professor, dr. Fritz Schmalenbach og udlånt fra St.Annen-Museum i Lübeck. Bjarne Jørnæs varetog den danske bearbejdelse.
Danske museer gennem 200 år 1648-1848. 31. maj-3. november 1974.
Udstilling i anledning af kongressen i København for The International Council of Museums. Danske museers historie, fra Museum Wormianum til Thorvaldsens Museum, vistes i plancher og ved museumsgenstande.
Udstillingens arkitekt var Søren Sass, og for udvalg og bearbejdelse stod John Erichsen, Bjarne Jørnæs og Marianne Saabye.
Fransk Nyklassicisme. Tegninger fra provinsmuseer i Frankrig. 10. apri -1. juni 1975.
100 tegninger af franske repræsentanter for nyklassicismen. Lånt fra 41 provinsmuseer i Frankrig og stillet til rådighed af La Direction des Musées de France. Udvalg ved de franske kunsthistorikere Arlette Sérullaz, Jean Lacambre og Jacques Vi lain, Louvre.
Udstillingen afholdtes inden for rammerne af den dansk-franske kulturaftale.
Tegninger fra Leningrad. 10. juli-31. august 1975.
Et udvalg på 120 tegninger af russisk og europæisk tegnekunst fra renæssancen til vor tid, udlånt fra Eremitagemuseet og Det statslige russiske Museum i Leningrad.
Udstillingen afholdtes inden for rammerne af den sovjetisk-danske kulturaftale og vistes i juni måned i Aarhus Kunstmuseum.
Johan Tobias Sergel 1740-1814. 29. januar-1. april 1976.
Tegninger af den svenske billedhugger Johan Tobias Sergel, udlånt fia Nationalmuseum i Stockholm, Malmö Museum, Den kgl. Kobberstiksamling i København og private samlere. Udstillingen var en omarbejdelse af Sergeludstillingen, der vistes i Kunsthalle i Hamburg 1975. Thorvaldsens Museums bearbejdelse lagde særlig vægt på Sergels forbindelse med danske kunstnere.
Udvalg ved Per Bjurström i samarbejde med Thorvaldsens Museum.
Fondet for dansk-svensk samarbejde og Ny Carlsbergfondet gav tilskud til udstillingen.
Fotografernes Rom. Pius IX’s tid. Fotografier 1846-78 fra danske og romerske samlinger. 16. juni-2. oktober 1977.
Romerske bybilleder, portrætter og folkeliv fra fotografiets pionerperiode. Udlånt fra private og offentlige samlinger i Rom og København. Udvalg og arrangement ved Thorvaldsens Museum. Udstillingens arkitekt var Søren Sass.
Til udstillingen var knyttet en lysbilledserie, »Rom før og nu«, der parallelt viste gamle og nye fotografier fra Rom. Tekst og indtaling ved dr. phil. Per Krarup. De nye farvelysbilleder blev optaget i Rom september 1976 af Eva Henschen på samme sted og i samme lys som udstillingens ældre fotografier.
Udstillingen, der afholdtes inden for rammerne af den dansk-italienske kulturaftale, flyttedes i november 1977 til Museo di Roma i Palazzo Branchi i Rom. Her åbnedes den under dronning Margrethes protektion den 8. november side om side med den af Kulturministeriet arrangerede udstilling »Danske malere i Rom i 19.århundrede«.
Eva Henschen
Til udstillingen »J.C. Dahl og Danmark« i Nasjonalgalleriet i Oslo 3.februar-11.marts 1973 og i Statens Museum for Kunst i København 1.april-13. maj samme år udlåntes J.C. Dahl: Indsejlingen til København (B187). Thorald Læssøe: Valløby Kirke (B257) føjedes til udstillingen i København.
Til udstillingen »Sophienholm ‒ som det var engang« i Sophienholm, Kgs. Lyngby 11. august-23. september 1973 udlåntes to malerier af J.L. Lund: Den hellige Anna lærer Maria at læse (B251), hvortil Friederike Brun og Mimmi Zoëga sad model, og Parti af Sophienholm (B412), J.J. Buschs gipsbuste af Friederike Brun (G247), Friederike Brun, Gedichte (Zürich 1795) og et brev fra Friederike Brun til Thorvaldsen.
Til udstillingen »Thorvaldsen, Drawings and Bozzetti« i Heim Gallery, London 30. oktober-14. december 1973, udlåntes 77 tegninger af Thorvaldsen, 14 modellerede skitser, to marmorrelieffer (A905 og A906, deponerede i Victoria & Albert Museum) samt H.D.C. Martens: Pave Leo XII aflægger besøg i Thorvaldsens værksteder ved Piazza Barberini i Rom (Dep. 18).
Til udstillingen »Byron« i Victoria & Albert Museum, London 30. maj- 25. august 1974, udlåntes et gipseksemplar (A132) af statuen Lord Byron samt den modellerede skitse (A133), der havde været vist på udstillingen i Heim Gallery sidst på året 1973.
Til udstillingen » Ossian « i Grand Palais, Paris 15. februar-15. april 1974 og i Hamburger Kunsthalle 8. maj-26. juni samme år, udlåntes 26 tegninger og 2 raderinger af J.A. Koch.
Til udstillingen »Arte danese fra classicismo e romanticismo 1800-1850« i Museo di Roma, Palazzo Braschi, Rom 23. oktober-22. november 1974 udlåntes 5 malerier af malerne J.C. Dahl: Bugten ved Napoli (B178), Dankvart Dreyer: Et parti af kysten ved Aarhus (B208), C.W. Eckersberg: En sovende kvinde i antik dragt (B209), Constantin Hansen: Parti af Poseidon-templet i Pæstum (B220) og J.Th. Lundbye: En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs (B255), samt Thorvaldsen: Paolo og Francesca (tegning, 555) og Pius VILs gravmæle (tegning, Nysø 44).
Til udstillingen »Deutsch-Dänische Begegnungen uni 1800« i Altonaer Museum i Hamburg 20. juni-18. august 1974 udlåntes J.L. Lund: Sophienholm (B412), Thorvaldsens modellerede skitser: Goethe (A139) og Schiller (A138) samt Friederike Bruns »Gedichte«, trykt i Zürich 1795.
Til udstillingen »Dansk Kunst 1825-1855« i Kunstforeningen i København 12. september-19. november 1975 udlåntes Thorvaldsens modellerede skitse Herkules (A16), en sølvmedalje af F.C. Krohn (Müller 23), følgende malerier: C.W. Eckersberg: Thorvaldsens hjemkomst (B217), N.P. Holbech: En pilgrim hviler sig ved en fontæne i Rom (B225), F.C. Kiærskou: Landskab fra det bayerske Tyrol (B240), Julius Friedlænder: En hjembragt sildefangst i et sjællandsk fiskerleje, Tårbæk (B218), J.V. Gertner: Portræt af Thorvaldsen (B430) og G.E. Libert: En hedeegn ved Ålborg (B250), to tegninger af M.G. Bindesbøll til Thorvaldsens Museum (D1592 og D1597), en blyantstudie af Jørgen Sonne til frisen på Thorvaldsens Museum (D1732) samt et litografi efter F. Westphals maleri af Thorvaldsens hjemkomst.
Til udstillingen »Fotografien aus der Sammlung der Königlichen Bibliothek, Kopenhagen« i Museum Folkwang i Essen 17. januar-29. februar 1976 udlåntes A.-C.-T.Neubourg’s daguerreotypi fra 1840 af Thorvaldsen.
Til udstillingen »Gottlieb Schick zum 200 Geburtstag« i Staatsgalerie Stuttgart 15. juli 1976-16. januar 1977 udlåntes Gottlieb Schick: Landskab med Hagar og Ismael (B157) og Landskab med Ruth og Boas (B158).
Til udstillingen »Turner und die Landschaft seiner Zeit« i Hamburger Kunsthalle 19.maj-18. juli 1976 udlåntes Jens Juel: Udsigt over Lillebælt fra et højdedrag ved Middelfart (B238).
Til udstillingen »La peinture allemande à l’époque du Romantisme« i Orangeriet i Paris 25. oktober 1976-28. februar 1977 udlåntes Peter Cornelius: Kristi gravlæggelse (B113).
Wallraf-Richartz-Museum i Köln afholdt 5. februar-3. april 1977 den omfattende udstilling »Bertel Thorvaldsen ‒ ein dänischer Bildhauer in Rom« i Kunsthalle Köln. Til udstillingen udlånte Thorvaldsens Museum 58 skulpturer, 40 malerier, 75 tegninger og 27 andre genstande. En del af forarbejdet til udstilling og katalog udførtes af Thorvaldsens Museums medarbejdere.
Til udstillingen »Die Zeit der Staufer« i Württembergisches Landesmuseum, Stuttgart 25. marts-5. juni 1977 udlåntes originalmodellen til statuen af Konradin (A150).
Til udstillingen »Die Nazarener« i Städelsches Kunstinstitut i Frankfurt am Main 28. april-28. august 1977 udlåntes Friedrich Overbeck: Madonna (B136) og Den gode Hyrde (Dep.3) samt Peter Cornelius: Kristi gravlæggelse (B113).
Til udstillingen »Pompeji år 79« på Louisiana 10. september 1977- 15. januar 1978 udlåntes otte akvareller efter vægdekorationer i Napoli af C. Løffler (D1804, D1805, D1806, D1812, D1816. D1820. D1823 og D1824) og J.C. Dahl: Bugten ved Napoli (B179).
Til udstillingen »Runge in seiner Zeit« i Hamburger Kunsthalle 20. oktober 1977-8. januar 1978 udlåntes Thorvaldsen: Amor vækker Psyche (marmorrelief, A430), selvportræt (tegning, 493 p) og Venus og Amor (tegning, 538).
Til udstillingen »Leo von Klenze als Maler und Zeichner« i Bayerische Akademie der Schönen Künste, München 26. oktober 1977-29. januar 1978 udlåntes Leo von Klenze: Havnen i Pirano i Istrien (B124).
Til udstillingen »Pittori danesi a Roma nell’ottocento« i Palazzo Braschi i Rom 8. november-8. december 1977 under dronning Margrethes protektion og til den samme udstilling i Statens Museum for Kunst i København 26. december 1977-29. januar 1978 udlåntes C.W. Eckersberg: En romersk tigger (B211) og Det indre af Colosseum i Rom (B405), Wilhelm Marstrand: Lystighed udenfor Roms mure på en oktoberaften (B258), Ernst Meyer: En romersk gadeskriver læser et brev op for en ung pige (B266), Jørgen Roed: Albert Küchler som munk (B417), H.D.C. Martens: Pave Leo XII aflægger besøg i Thorvaldsens værksteder ved Piazza Barberini i Rom (Dep. 18) og Thorvaldsen: Barndom og forår (marmorrelief, A910), Pius VII (modelleret skitse, A149), Georg Zoëga (tegning, 494a), Aleksander den Store på triumfvognen (tegning, 122) og en skitse til Pius VII’s monument (tegning, Nysø 44).
I eftersommeren 1974 lod byrådet i Reykjavik opstille en bronzeafstøbning af Thorvaldsens statue Adonis i et parkområde i byens centrum. Museet udlånte en form af originalmodellen (A53) af Adonis til støbningen af gipsmodellen. Støbningen i bronze blev foretaget af Kristiania Kunst & Metalstøberi, Oslo.
17. juli 1973 deponeredes originalmodellen til De tre Gratier (A29) i Kunstmuseets magasin på grund af pladsmangel i Thorvaldsens Museums egne magasiner.
Deponeringen af reliefferne Dagen og Natten i Victoria & Albert Museum, London, blev i maj 1976 forlænget for en 5-årig periode.
5. april 1977 blev i forbindelse med nyindretningen af museets kontor tre skabe af egerod, bestående af underdel med skabsdøre og overdel med glasdøre, tegnet af Kaare Klint, udført af Rudolf Rasmussen 1922, deponeret på Kunstakademiet.
17. juni 1977 deponeredes tre værker af Thorvaldsen på Aarhus Kunstmuseum, de to modellerede skitser Minerva 1843 (A17) og Nemesis 1843 (A19) samt marmorbusten af Giovanni Battista Sommariva (A741), foreløbig for en 2-årig periode.
Deponeringen i Thorvaldsens Museum af det Staatliche Antikensammlungen und Glyptothek, München, tilhørende »trojanske krigerhoved« af Thorvaldsen, udført som tilføjelse til den østlige gavlgruppe på Aphaia templet på den græske ø Aigina, blev i marts 1975 forlænget for en treårig periode.
Elisabeth Petersen
»Mægtige Schweiz …«. Inspirationer fra Schweiz 1750-1850. Udstilling med støtte fra Pro Helvetia 15. marts-30. april 1973. København 1973. Med oversættelse til tysk. 204 s. ill.
Artikler af Bettina von Meyenburg, Ellen Poulsen, Dyveke Helsted, Torben Nielsen og Finn Friis. Katalogtekster af Bettina von Meyenburg, Ellen Poulsen, Dyveke Helsted, Bjarne Jørnæs og Torben Nielsen. Oversættelse fra tysk til dansk ved Christy Grandjean, fra dansk til tysk ved Ingrid Gunesch Villadsen.
Thorvaldsens Museum København 1959. 162 s. 32 pl.
Fotografisk genoptryk 1973 af dansk katalog med bidrag af Sigurd Schultz og Dyveke Helsted.
Thorvaldsen ‒ Drawings and Bozzetti. A loan exhibition from the Thorvaldsen Museum in Copenhagen under the gracious patronage of Her Majesty Queen Ingrid of Denmark. 30.oktober-14.december 1973. Heim Gallery (London). København 1973. 62 s.80 pl.
Forord og katalog af Dyveke Helsted. Oversættelse til engelsk ved Ann Thornton.
Romantisk tegnekunst fra Tyskland. Tegninger fra St. Annen-Museum Lübeck. 14. februar-31. marts 1974. København 1974. 50 s. ill.
Forord og katalog af Bjarne Jørnæs.
Thorvaldsens Museum. Kopenhagen 1962. 176 s. 32 pl.
Fotografisk genoptryk 1974 af tysk katalog med bidrag af Sigurd Schultz og Dyveke Helsted. Nyt omslag med gengivelse af Rudolph Suhrlandts portræt af Thorvaldsen, malet i Rom 1810.
Fra Thorvaldsens Samlinger. En udstilling af malerier og tegninger. København 1974. 29 s. Rotaprint.
Revideret genoptryk af katalog fra 1970 af Bjarne Jørnæs og Lise Funder.
Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1973. København 1974. 160 s.ill.
En kommenteret udgave af C.W. Eckersbergs dagbog og brevkoncepter fra Rom 1813-16 ved Henrik Bramsen og Hannemarie Ragn Jensen. Artikler af Henrik Bramsen og Adam Raft. Noter ved Hannemarie Ragn Jensen, Bjarne Jørnæs og Marianne Saabye. Oversættelse til italiensk af de indledende artikler ved Teresa Davini Hansen.
Fransk Nyklassicisme. Tegninger fra provinsmuseer i Frankrig. 10. april-1. juni 1975. København 1975. 92 s. ill.
Forord og katalog ved Jean Lacambre, Arlette Sérullaz, Jacques Vilain og Nathalie Volle. Oversat fra fransk af Christy Grandjean, delvis i samarbejde med Francois Marchetti, og bearbejdet af Dyveke Helsted og Bjarne Jørnæs.
Tegninger fra Leningrad. Tegninger fra Det statslige Eremitage-Museum og Det statslige russiske Museum i Leningrad. 10. juli-31. august 1975. Arhus 1975. 20 s. 12 pl.
Forord af Dyveke Helsted. Katalog ved Charlotte Christensen. Revideret udgave af katalog til samme udstilling i Aarhus Kunstmuseum.
Thorvaldsens Museum ‒ Katalog. København 1975. 362 s. 64 pl. med 88 ill. Bidrag af Dyveke Helsted, Bjarne Jørnæs, Ide Løppenthin, Lisbet Balslev Jørgensen, Emma Salling og Helle Salskov Roberts. Katalog over Thorvaldsens værker ved Eva Henschen, Bjarne Jørnæs, Hans Edvard Nørregaard Nielsen og Marianne Saabye. Katalog over malerisamlingen ved Lisbet Balslev Jørgensen og Bjarne Jørnæs.
Johan Tobias Sergel 1740-1814. Catalogue with an English translation. 29.januar-1.april 1976. København 1976. 128 s. ill.
Forord af Dyveke Helsted, Per Bjurström og Torben Holck Colding. Katalog ved Per Bjurström. Oversættelse til dansk af Dyveke Helsted og Eva Henschen. Oversættelse til engelsk af Ann Thornton.
Fotografernes Rom 1846-1878. Håndkatalog til udstilling i Thorvaldsens Museum sommeren 1977. Lund 1977. 59 s.
Tekster af Piero Becchetti, Dyveke Helsted, Eva Henschen, Bjarne Jørnæs, Torben Melander og Henrik Pers.
Fotografernes Rom ‒ Pius IX s tid. Fotografier 1846-78 fra danske og romerske samlinger, København 1977. (Trykt i Berlingska Boktryckeriet, Lund). 480 s. 211 pl. Indklæbet reproduktion af kort over Rom fra 1847. 2. reviderede oplag udsendtes 1977.
Artikler af Dyveke Helsted, Henrik Pers, Carlo Pietrangeli og Piero Becchetti, tekster til fotografierne af Piero Becchetti, Dyveke Helsted, Eva Henschen, Bjarne Jørnæs, Torben Melander og Henrik Pers. En italiensk oversættelse af bogen blev 1977 udgivet af Museo di Roma.
Rome in Early Photographs ‒ The Age of Pius IX. Photographs 1846-1878 from Roman and Danish Collections. Translated by Ann Thornton. Copenhagen 1977. 484 p. 211 pl. Oversættelse af Fotografernes Rom ‒ Pius IX’s tid ved Ann Thornton.
Bjarne Jørnæs
Til udstillingen: »Mægtige Schweiz …«. Inspirationer fra Schweiz 1750- 1850. 15. marts-30. april 1973. Motiv: Andet Staubbachfall, af C. Wolff. Tryk: Permild og Rosengren.
Til udstillingen: Thorvaldsen. Drawings and Bozzetti, i Heim Gallery, London. 30. oktober-14. december 1973. Motiv: Adonis, tegning. Tryk: Permild og Rosengren.
Til udstillingen: Børn ser på Thorvaldsen. 19. november-6. januar 1974. Motiv: Børn i Thorvaldsens Museum, foto af Søren Smith. Tryk: Eks-skolen.
Til udstillingen: Romantisk tegnekunst fra Tyskland. 14. februar-30.marts 1974. Motiv: Studie af hånd, tegning af J. Schnorr von Carolsfeld. Tryk: Permild og Rosengren.
Til: Sporleg for børn. Motiv: Detalje af Thorvaldsens statue Ganymedes med ørnen, foto af Ole Woldbye. Tryk: Eks-skolen.
Til udstillingen: Danish Museums 1648-1848. 30. maj-30. september 1974. Motiv: Kobberstik af Museum Wormianum. Layout: Søren Sass. Tryk: Tutein og Koch.
Til udstillingen: Fransk Nyklassicisme. 10. april-1. juni 1975. Motiv: Le Peletier de Saint Fargeau på dødslejet, af A. Devosge. Tryk: Permild og Rosengren.
Til udstillingen: Tegninger fra Leningrad. 10. juli-31. august 1975. Motiv: Stående skuespiller, af Rembrandt. Tryk: F. Hendriksens eftf. Reproduktionsanstalt.
Til: Detaljeleg for børn. Motiv: 16 detaljer af malerier og skulptur i Thorvaldsens Museum. Tryk: Eks-skolen.
Til udstillingen: Johan Tobias Sergei. 29. januar-1. april 1976. Motiv: Gustav 1 år gammel, af J.T. Sergei. Tryk: F. Hendriksens eftf. Reproduktionsanstalt.
Til udstillingen: Fotografernes Rom, 1846-1878. Sommer 1977. Motiv: Passeggiata di Ripetta. Layout: Søren Sass. Tryk: Permild og Rosengren.
Eva Henschen
Last updated 11.05.2017