Tilbage til F

Hermann Ernst Freund

Denne biografi er under udarbejdelse.

Den dansk-tyske billedhugger Hermann Ernst Freund var i næsten 10 år Thorvaldsens nærmeste medarbejder i værkstedet ved Piazza Barberini og hans bofælle i Casa Buti.

Rejsen til Rom

For relieffet Abraham, der lader Hagar og Ismael fare, vandt Freund i oktober 1817 Kunstakademiets store guldmedalje, der udløste det rejsestipendium, som 3.5.1818 bragte ham til Rom. Han og rejsekammeraten Jørgen Koch medbragte adskillige breve og anbefalinger til Thorvaldsen.

Hverdag i Rom

Freund boede i Rom i ti år fra 3.5.1818 til 21.12.1827. Han havde en daglig og tæt kontakt med Thorvaldsen, både fordi han var Thorvaldsens assistent, og fordi han boede i Thorvaldsens gæsteværelse i pensionatet – eller kunstnerkollektivet om man vil – Casa Buti. Flere af de hverdagsbegivenheder, som Freund og Thorvaldsen oplevede sammen, er dokumenteret via dette Arkivs breve, og begivenhederne kan studeres nærmere i Thorvaldsen-kronologien; her er fx sociale sammenkomster såsom:

  • April 1825 Fest og nattevandring på Forum Romanum

Den tabte bestilling til Vor Frue Kirke

Forinden sin afrejse til Rom i 1818 var Freund blevet betroet den store opgave med at udføre de tolv apostle til Vor Frue Kirke i København. I vinteren 1819-1820 udførte han den første apostel Thaddæus i fuld størrelse, men netop samtidig var Thorvaldsen på skæbnesvangert besøg i København. Her ønskede man nu, at Thorvaldsen skulle overtage apostel-bestillingen, således at dekorationen af Vor Frue Kirke – der også skulle indbefatte Thorvaldsens Kristus, jf. A82 - fik et enhedspræg. Thorvaldsen indvilgede i at overtage apostlene, men kun såfremt Freund blev tilbudt andet og tilsvarende arbejde, jf. breve af 27.12.1819 og 25.5.1820.

Den nye bestilling

De opgaver, som Freund blev tilbudt som erstatning for de mistede tolv apostle til Vor Frue Kirke, var fire evangelister til Christiansborg Slotskirke, to figurer til slotskirkens portal, samt figurer til 24 meterstore nicher i Kongens henholdsvis Dronningens trappeopgang på Christiansborg Slot, jf. dokumenter vedrørende emnet Christiansborg Slot og Kirke, H.E. Freunds kunstværker.

Opgaverne, som var udtænkt af C.F. Hansen, blev formuleret i brev af 26.1.1821 til Christian (8.) Frederik. Christian Frederik overbragte personligt den nye bestillingen til Freund – og Thorvaldsen – i Rom den 2.3.1821, og her blev erstatnings-opgaverne accepteret af begge. “Thorvaldsen”, skriver Christian Frederik “var meget tilfreds derover og har strax begyndt paa at modellere Schizzerne til Christus og Apostelfigurerne.”

Freunds nye bestilling var som følger:

Til Christiansborg Slotskirke

  • De fire evangelister, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, til fire nicher af ca. 110 × 300 cm.
  • To udendørs-figurer til to nicher af ca. 115 × 303 cm i kirkens portal.

Til Christiansborg Slot, Kongens trappe

  • En siddende figur og en lille gruppe til to nicher af ca. 140 × 345 cm.
  • Seks figurer til seks nicher af ca. 95 × 250 cm.

Til Christiansborg Slot, Dronningens trappe

  • Seksten figurer til seksten nicher af ca. 95 × 250 cm.

I brevet af 26.1.1821 til Christian Frederik foreslår C.F. Hansen, at man kunne fylde nogle af slotstrappernes mange nicher med nogle af de gipsafstøbninger efter Thorvaldsens kunstværker, som Kunstakademiet havde bestilt, jf. artiklen Bestillingen til Kunstakademiet. Denne idé var allerede formuleret på mødet den 24.11.1819 mellem Thorvaldsen og Slotsbygningskommissionen, og selvom Thorvaldsen venligt havde afvist idéen, jf. brev af 25.5.1820 og jf. Thiele III, p. 51, så blev den altså fremført igen den 2.3.1821 i Rom med Christian Frederik som mellemmand:

“Nogle skiøndt ej mange af Afstøbningerne af Thorvaldsens Statuer kunne anvendes i disse Nischer, men Hensyn hertil giør Freund færre”.

Grunden til, at dette forslag ikke faldt i god jord hos Thorvaldsen var, at han gerne ville styrke akademiets studiesamling og derfor ikke ville afgive akademiets afstøbninger til slottet. Han foreslog, at Slotsbygningskommissionen selv kunne bekoste nye gipsafstøbninger til formålet. Måske ønskede Thorvaldsen heller ikke, at han endnu en gang blev årsag til, at opgaver blev taget fra Freund?

Freund lykkedes, af grunde som endnu er uafklarede, ikke med den store bestilling: Af de 24 figurer til slotstrapperne blev kun én figur, Merkur, udført i 1821 og det endda kun som gipsmodel og ikke i marmor. Af evangelisterne blev kun én figur, Lukas, fuldført i 1823 og afleveret. Figuren blev dog henlagt og først efter Freunds død i 1840 opstillet i slotskirken. Det vides endnu ikke om der, trods Thorvaldsens modvilje, kom til at stå nogle af Kunstakademiets gipsafstøbninger efter hans kunstværker på slottets to hovedtrapper.

Kurerrejser for Thorvaldsen

Hjemrejsen fra Rom

Den 21.12.1827 forlod Freund Rom og påbegyndte sin rejse mod Danmark, hvor en stilling som professor i billedhuggerkunst ved Det Kongelige Danske Kunstakademi ventede ham. Efter først at have fungeret som kurer for Thorvaldsens kunst på sejlruten Rom-Livorno fortsatte Freund på en ni måneder lang fodtur, der blandt andet bragte ham over Firenze, Paris og Berlin til København, hvortil han ankom i efteråret 1828 (jf. Baumann, op. cit., p. 145-151).

Vel hjemme igen blev Freunds første bundne opgave at udføre den nordiske tordengud Thor som det medlemsstykke, hvormed han blev agreeret ved Kunstakademiet. Det er nærliggende at konkludere, at Freund indirekte fik til opgave at hylde “den nordiske kunstnergud Thorvaldsen”, som han jo kendte så indgående. Skulpturen blev en noget “træt” udgave af den ellers så potente gud.

H.E. Freund, Thor, siddende, støttet til sin hammer, 1828-1829, marmor, Statens Museum for Kunst
H.E. Freund, Thor, siddende, støttet til sin hammer, 1828-1829, marmor,
Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS5224 og KMS6245
.

Freund var 8.3.1830 en af initiativtagerne til festforeningen De danske Romere i København.

Karakteristik

Den danske forfatter N.C.L. Abrahams lærte Freund at kende i Rom i 1826-27 og gav ham i sine erindringer følgende skudsmål, jf. Abrahams, op. cit.:

Han var en mærkelig Charakteer, om hvem man kunde sige, at han var en tenax propositi vir [En mand der er fast i sit fortsæt]. Det Maal, han efter modent Overlæg havde sat sig, det stræbte han hen til uden at ændse Hindringer eller Vanskeligheder. Ikke ganske ung, da han betraadte Kunstnerbanen, arbeidede han ufortrødent; uden at være begavet i høi Grad med den Genialitet, der egentlig gjør en Kunstner betydelig i sin Retning, bragte han det dog ved Alvor, grundigt Studium og stærk Villie til at frembringe agtværdige Arbeider. I 11 Aar [i.e. knap 10 år] boede han hos Thorvaldsen, og mangen undsluppen Yttring overbeviste mig om, at dette Samliv just ikke altid var ham behageligt; men han vilde være den store Kunstner nær, han vilde see Mesterværkerne opstaae og lære deraf uden at efterligne, og han holdt ud i den lange Tid…
Den alvorlige Freund var som en Formynder for de unge Kunstnere i Rom; hvad der saa blev foretaget, om det var Alvor eller Spøg, var han altid i Spidsen og beherskede Alle ved sin forstandige Optræden og ved den Tillid, som hans retsindige Charakteer, hans gode Hjerte indgød Alle. Ogsaa efter sin Hjemkomst var han mig en kjær Omgangsven. Med høi Interesse fulgte jeg hans Arbeider og glædede mig over den smagfulde Maade, hvorpaa han udstyrede sin Bolig, der vidnede om, med hvormegen Skjønsomhed han havde seet paa Oldtiden. Vel blev hans Dygtighed ikke altid paaskjønnet, og hans Arbeider som Billedhugger vare ikke mange, thi Bestillingerne vare sparsomme; men han var tilfreds, som han sagde, “naar han hørte det klappre i Værkstedet”, om det saa kun var et simpelt Gravmonument i Sandsteen, hvorpaa der blev arbeidet, thi selv dette blev udført med Smag og Kyndighed. Hvorvidt den nordiske Mythologi egner sig til at fremstilles i Malerkunsten og Plastiken, er vistnok endnu et uafgjort Spørgsmaal. Men af Alt, hvad der er forsøgt i denne Retning, er udentvivl Freunds Frise “Ragnarokr” det betydeligste Tilløb, og under alle Omstændigheder vidner dette Arbeide om hans Tænksomhed, hans utrættelige Stræben for at arbeide sig frem paa et hidindtil udyrket Gebeet og om hans Villies Alvor og Fasthed.

Grav

Freund ligger begravet på Assistens Kirkegård i København. Hans nære ven H.W. Bissen udførte gravmælet 1843-44. Bronzerelieffet på granitstelen forestiller Freund i dybe tanker foran en antik Athene-herme.

Freunds gravmæle på Assistens Kirkegård
H.W. Bissen: Gravmæle over H.E. Freund, 1843-44
Assistens Kirkegård

Værker omtalt i Arkivet

  • Abraham, der lader Hagar og Ismael fare, 1817, 1. Mosebog, 21.14, Akademiraadet, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, inv.nr. KS 333, jf. Oppermann, kat.nr. 17 og jf. brevet 1.1.1818.
  • Chloë udført og afstøbt i gips 1818, men først færdighugget i marmor 1851 efter Freunds død af nevøen Georg Christian Freund. Statuen gik tabt under branden på Christiansborg Slot i København 1884, jf. brev af 11.4.1826.
  • Apostlen Thaddæus, statue, gips, 1820, ødelagt, jf. Oppermann, kat.nr. 25 og jf. brevene 10.7.1819; 15.2.1820.
  • Evangelisten Lukas, statue, gips, 1823, Slotskirken, København, jf. Oppermann, kat.nr. 33.
  • Skitse til Ragnarokfrisen, gips, 1825-1826. Endelig bestilling på frisen afgivet 19.1.1827 af Slotsbygningskommissionen. Efter Freunds død blev frisen, under H.W. Bissens ledelse, udført i det endelige mål, ca. 56 meter lang, og anbragt i Marskaltaffelsalen, Christiansborg Slot. Frisen blev ødelagt ved slottets brand 1884, jf. Oppermann, kat.nr. 37 og 140.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Freund repræsenteret i Kataloget.

Referencer

  • Thiele II, p. 396.
  • N.C.L. Abrahams: Meddelelser af mit Liv, København 1876.
  • H.R. Baumann (ed.): Hermann Ernst Freunds Levned ved Victor Freund, København 1883.
  • Th. Oppermann: Hermann Ernst Freund, København 1914.

Sidst opdateret 12.02.2020

Portræt af billedhuggeren Hermann Ernst Freund #

Hermann Ernst Freund

1786-1840 Dansk, tysk Billedhugger
Fra Thorvaldsen3 dok.
Til Thorvaldsen16 dok.
I alt19 dok.

Koncipist for Thorvaldsen2 dok.
Til og fra andre26 dok.
Omtalt i180 dok.