Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 4.4.1800

I brev af 12.10.1799 til Kunstakademiet meddelte Thorvaldsen, at han havde kopieret den ene af dioskurerne i hel figur, men i halv størrelse efter originalen. Han havde fået tilladelse til at stå og arbejde i Palazzo Consulta, der ligger lige ud til dioskurerne på Piazza di Monte Cavallo. Han siger også, at han har ladet sin kopi afforme, samt det er denne afstøbning, han har sendt til Kunstakademiet. Originalen befinder sig nu på Thorvaldsens Museum, A54.

Sidst opdateret 19.01.2015