Kommentar til 28.7.1805

Dvs. en mappe med kobberstik, jf. portefeuille i Ordbog over det danske Sprog. Mappen kendes ikke i dag. Thorvaldsen havde spurgt efter den i sit brev af 6.8.1804, og Abildgaard havde svaret 31.1.1805, at han ikke kendte noget til sagen.
Mappen blev sendt i en af de kasser, der blev fragtet med fregatten Triton fra Livorno til København 1802, og var omtalt i Thorvaldsens brev af 4.4.1800.
Mappen var ved en fejltagelse blevet overdraget til Friedrich Münter, men var tiltænkt Jørgen West. Det fremgår af et senere brev af 19.10.1805, at mappen var havnet hos Münters søster Friederike Brun, som på Abildgaards foranledning afleverede den til Jørgen West.
West nævner i brev af 11.3.1803, at han på det tidspunkt ikke havde modtaget noget fra Italien.

Sidst opdateret 08.09.2016