Kommentar til 2.10.1819

Thorvaldsen havde i marts 1817 modtaget bestilling på en rytterstatue af Józef Poniatowski af den komité til oprettelse af et mindesmærke over generalen, der var sammentrådt i Warszawa. Formentlig har det været denne bestilling, som har fået Brøndsted til at mene, at Thorvaldsen burde rejse over Warszawa til Danmark.
Brøndsteds formaninger har dog muligvis haft en vis effekt, idet Thorvaldsen på hjemrejsen fra København til Rom rejste via Warszawa. Han ankom 19.9.1820 og rejste derfra 21.10.1820. Her modtog han i øvrigt bestilling på Nicolaus Copernicus (originalmodel A113), som bestiltes af La Societé Royale des Amis des Sciences et des Belles lettres i Warszawa.

Sidst opdateret 22.03.2015