Kommentar til 30.12.1827

Det bestilte eksemplar af Alexander 1.s buste kendes p.t. ikke. Thorvaldsen havde i 1820 modelleret to buster af den russiske zar og konge af Polen, jf. A715 og A246. Flere marmoreksemplarer findes i dag på Eremitagemuseet i Sankt Petersborg, på Nationalmuseet i Warszawa, på Nationalmuseet i Yerevan, Armenien og på Thorvaldsens Museum, jf. A883. Sidstnævnte eksemplar blev oprindelig bestilt af den russiske ambassadør i Danmark Paul von Nicolay. Sandsynligvis er eksemplaret, som Osterman-Tolstoj bestilte, det samme som findes på Eremitagen, hvor statuen af hans hustru Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja også befinder sig, jf. A167.

Sidst opdateret 10.03.2020