Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 1.12.1822

Francesco Tantini og Conrad Rantzau lærte antageligt hinanden at kende i forbindelse med Rantzaus hjemrejse efter besøget i Rom i 1819. Muligvis mødte de hinanden under Rantzaus ophold i Firenze fra 16.17.1819, efter han havde fulgt Thorvaldsen dertil på dennes Danmarksrejse, til december samme år (Otto Neumann (afskrift): Uddrag af Conrad Rantzau-Breitenburgs rejsedagbog 1819, Schleswig 1969 (maskinskrevet manuskript i museets besiddelse), p. 8). Det kan dog ikke udelukkes, at Rantzau ligeledes skulle have opholdt sig i Pisa et par måneder efter opholdet i Firenze – i givet fald i begyndelsen af 1820. Således er det sandsynligvis mere end to år siden, at Rantzau og Tantini lærte hinanden at kende.

Sidst opdateret 16.04.2009