Kommentar til 17.1.1804
Thorvaldsens mor, Karen Thorvaldsen døde 7.1.1804 og blev begravet på Nikolaj kirkegård i København, se hendes biografi for mere herom.
Thorvaldsen reagerede med tavshed på Abildgaards meddelelse i sit svarbrev af 25.2.1804.
Han forsøgte først at omtale det stærke indtryk, moderens død havde gjort på ham, over for Abildgaard nogle måneder senere i et brevudkast af 6.8.1804: “Jeg har i sin Tid imodtaget det Brev som Deres Vel: har beæret mig med, og hvis Indhold var desto smertefuldere for mig, da jeg paa engang, og uden at være derom i nogen Maade forekommet [dvs. forberedt] maatte erfare min elskede Moders Død. De meddeelte mig denne sørgelige Nyhed i faae Ord, og Gud veed hvor smertefult det var for mig. Imidlertiid er jeg fuldkommen overbeviist om at Deres Vel: ikke troede at nedslaae mig i den Grad ved de faa Linier De tilskrev mig.”
Men i det endelige brev af 6.8.1804 til Abildgaard forblev sagen alligevel uomtalt, så det har tydeligvis faldet Thorvaldsen svært at indvie Abildgaard i sin sorg.
Thiele I, p. 209 mener, at Abildgaards meddelelse om moderens død blev formidlet på “en meget uskaansom og ligegyldig Maade”, som vakte en “bitter Følelse” hos Thorvaldsen, men spørgsmålet er dog, hvad Abildgaard skulle have skrevet for at formilde den ubehagelige nyhed. Thiele fortsætter p. 210: “Sin Uvilie mod Abildgaard over dette Brev [af 17.1.1804] dulgte Thorvaldsen fortiden, saa godt han kunde ved ikke med et Ord at omtale Moderens Død i det Brev, han derpaa skrev til ham…” Uanset, om man skal forstå Thorvaldsens tavshed som uvilje mod Abildgaard, er det dog en kendsgerning, at billedhuggeren undertrykte sin reaktion i både sit første brev af 25.2.1804 og også i det andet seks måneder senere.
Sidst opdateret 22.01.2018