Kommentar til 2.12.1815

Christian Daniel Rauchs gravmæle over dronning Luise af Preussen, udført i marmor 1812-14 og opstillet i maj 1815 i et mausoleum i slotsparken bag Schloss Charlottenburg i Berlin, jf. Jutta von Simson, Christian Daniel Rauch. Oeuvre – Katalog, Berlin 1996, p. 64-66. Også Thorvaldsen blev, sammen med Rauch og Canova inviteret til at komme med et tegnet forslag til skulpturen, men begge afslog, hvilket Thiele forklarer således: “Men Thorvaldsen havde ikke alene ikke villet stille sig i Veien for den yngre, talentfulde Kunstner, hvor det gialdt et Arbeide, som kunde giøre hans Lykke i Hiemmet, men synes også at have opmuntret ham til selv at indtræde i denne Concurs, og dette Raad fulgte Rauch ogsaa, idet han udkastede sin Composition og sendte Tegningen deraf til Kongen i Berlin.”, jf. Thiele II, p. 166.

Sidst opdateret 14.10.2018