Kommentar til 1.4.1837
[Redaktørens note i den trykte tekst:]
Om der kunde kommet noget Bedre ud af den gamle Ruin, vide vi ikke, men det vide vi, at man i dette Tilfælde hellere maatte sløifet det Hele, end opføre en Bygning, som siges at være usolid, som i høi Grad støder Øiet og som ikke er passende til det Brug, hvortil den er bestemt. Hvortil overhovedet saadanne store Skrumler af Kirker? At man bruger de gamle, finde vi begribeligt; men at man opfører nye eller med næsten ligesaa megen Bekostning restaurerer gamle, er os ufatteligt. Disse store, kolde Kirker ere hverken skikkede for vort Klima eller for vor Protestantisme, hvor Præstens Ord udgjør den vigtigste Deel af Gudstjenesten. Den legemlige Uhyggelighed, man føler, hindrer den aandelige Virksomhed, og i det store Rum, hvor Gaaende og Kommende desuden gjøre Støi, kan Præstens Tale ikke paa alle Steder høres. Naar det endda er en grandios gothisk Kirke, som den Roeskildske, saa faaer man i det ophøiede Indtryk Erstatning herfor; men saadanne Kirker opføre vi ikke nu. Bedre havde det udentvivl været, om man istedetfor at restaurere Fruekirkes gamle Mure, havde opført et Par smukke Capeller, saaledes indrettede, at baade Præsten kunde høres, og Lokalet opvarmes. Saaledes bærer man sig ad i London, hvor der netop i de senere Decennier er bygget en Mængde saadanne Capeller. Maaskee var det ei afveien at være betænkt herpaa, hvis Fruekirke virkelig skulde love liden Varighed. — Dens Bygmester ville vi hermed ikke træde for nær; vi mene kun, at den, der kan levere et smukt Genre-Maleri (man tænke bl. a. paa de smukke Vaaningshuse i Altona, som han har opført), ikke altid er istand til at give en grandios Composition.
Sidst opdateret 08.02.2016