Kommentar til 1820

I denne passage laver Elmes en komparativ vurdering af Thorvaldsen, den italienske billedhugger Antonio Canova og den engelske billedhugger John Flaxman.

Thorvaldsen bedømmes som:
  • Canova overlegen når det handler om fremstillingen af maskulin kraft (“masculine vigour”).
  • Flaxman underlegen i den visuelle fremstilling af historien fra Iliaden (“invention”).
  • Canova underlegen i finheden i udførelsen af detaljer som hår og lemmer (“delicacy of execution and fine finishing”).
  • Flaxman overlegen i skulpturel karakter og anatomisk korrekthed (“sculpturesque character and anatomical correctnes”).

Bag Elmes’ hierarkisering af de forskellige kunstneres kunnen og hans ordvalg generelt, lurer det 18. og 19. århundredes tankegods omkring skulpturens væsen.

Sidst opdateret 27.12.2015