Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til Thorvaldsens gravmæle over Arthur Potočki

[Forfatterens note i teksten] J.M. Thiele: Thorvaldsen, II, Kbhvn. 1852, p.394. Grev Leon Potočki (1788-1860), russisk gesandt i Neapel, sendtes i 1817 i diplomatisk mission til Rom. Om hans tilknytning til Poniatowski-monumentets historie, se Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1952, Kbhvn. 1952, index. Thorvaldsen havde modelleret Merkurstatuen i 1818. Der eksisterer tre marmoreksemplarer af denne statue. Det første blev erhvervet af den engelske bankier Alexander Baring, senere lord Ashburton, fra hvis efterkommere det i 1938 blev købt i London til Thorvaldsens Museum. Et andet eksemplar uden petasos blev på auktionen over Thorvaldsens efterladenskaber i 1849 erhvervet til Spanien og er nu i Museo de arte moderna i Madrid. Det tredie købte grev Arthur Potočki i 1829.

Sidst opdateret 11.11.2015