Kommentar til Efter 7.12.1817
Thorvaldsen endte med at afbilde Byron uden laurbær. Som det fremgår, var Hobhouses argument for at undgå dem, at de blev brugt i for vid udstrækning til at ophøje “prinser og erobrere”. Hans bekymring for, at laurbær ville blive set som udtryk for forfængelighed, kunne desuden læses som afledt af en generel bekymring for Byrons omdømme. (Byron var ikke bange for at iscenesætte sig som dandy eller klædt fx i albansk eller græsk nationaldragt). Hobhouse var imidlertid talerør for Byrons egen holdning. I et brev af 7.12.1817 til Byrons forlægger, John Murray, skriver Hobhouse: “I would have had a wreath round the brows, but the poet was afraid of being mistaken for a king or a conqueror, and his pride or modesty made him forbid the band.” Mens Hobhouse havde tilskyndet til denne hovedprydning, havde Byron altså selv frabedt sig den. Hobhouse viderebringer Byrons ønske i nærværende brev til Thorvaldsen, men skriver i sit brev til Murray, at han selv vil pryde busten med en gylden laurbærkrans, når han får den i hænde: “(...) when the marble comes to England I shall place a golden laurel round it in the ancient style (...)”. Han ville desuden supplere busten med et digt netop om laurbærkransning, der skulle mane alle tanker om forfængelighed i jorden. Se hertil brevet i sin helhed på sitet Lord Byron and his Times.
Sidst opdateret 24.03.2015