Kommentar til 24.4.1804

For at undgå kurstab blev de 300 rigsdaler indbetalt i Altona og omregnet til valutaen hamburger banco, som skulle sikre Thorvaldsen mod kurstab, jf. Ernst Schimmelmanns indstilling til kongen, gengivet i Rigsarkivet (ed.): Fonden ad usus publicos. Aktmæssige Bidrag til Belysning af dens virksomhed, 2. bind, 1801-26, København 1902, p. 75: “[...] Directionen udbeder sig tilladelse til: at anvise ham denne Sum paa Bankcomptoiret i Altona i Hamburger Banco for at skaane ham for Tab ved Coursen.” Anmodningen blev approberet den 14.3.1804, ibid. Af samme koncept i fondens arkiv fremgår det, at man antagelig først havde regnet med at lade pengene udbetale gennem den danske konsul i Livorno J.C. Ulrich.

Sidst opdateret 20.07.2015