Kommentar til 30.11.1804

Dvs. postdagen. Den efterfølgende postdag må have været i begyndelsen af november.
Schubarts brev af 2.11.1804 må Thorvaldsen have modtaget o. 5.-8.11.1804, da postgangen mellem Livorno og Rom normalt tog mellem to og seks dage, se Postekspeditionstider.

Det er tvivlsomt, om Thorvaldsen faktisk sendte et brev umiddelbart efter modtagelsen af Schubarts brev.
Han har nemlig overstreget det første han skrev, nemlig at han skulle have skrevet et brev af 22.11.1804 og dernæst ændret det til, at han havde skrevet umiddelbart efter at have modtaget Schubarts brev i begyndelsen af måneden. Denne ændring tyder på, at han her søger at undskylde sit manglende svar med en mindre nødløgn.
Se mere om, hvornår Thorvaldsen fik sendt et svar i den generelle kommentar til brevudkast af 7.12.1804.

Sidst opdateret 13.07.2015