Kommentar til 18.6.1805

Thorvaldsen blev i kraft af Abildgaards lobbyvirksomhed optaget som medlem af Kunstakademiet og ved samme møde, 6.5.1805, udnævnt til professor i billedhuggerkunsten efter afdøde Andreas Weidenhaupt. Udnævnelsen skete officielt 7.6.1805.
I den forbindelse fik Thorvaldsen stillet Weidenhaupts embedsbolig til rådighed – i overensstemmelse med praksis ved professorudnævnelser. Men da Thorvaldsen ikke vendte tilbage til København, flyttede akademisekretæren og slotsforvalteren Torkel Baden ind i de ledige værelser.
Jf. i øvrigt referenceartiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.

Sidst opdateret 18.02.2014