Lauritz Kruse
København
Omnes
Danmark
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af Thiele II, p. 360. Subskriptionsindbydelsen blev sendt til Thorvaldsen med Kruses brev af 1.1.1818.
En subskriptionsindbydelse hvormed Kruse opfordrer sine landsmænd til at bidrage til indkøb af Thorvaldsens Alexanderfrise, jf. A503, og to karyatider, jf. A55 og A56, i marmor til Frederik 6.s Tronsal på Christiansborg Slot.
Opfordring.
––––––––––––––––––––
Thorvaldsens Navn og Kunstværd er saa almindelig bekjendt og paaskjønnet, at vist nok ingen Mand af Dannelse i Fædrenelandet kan være uvidende derom, men tværtimod med Stolthed fryder sig ved sin Landsmands Roes; imidlertid, medens Italien, Tydskland og Engelland kappes om at tilegne sig hans Arbeider, besidder Dannemark næsten aldeles intetI deraf, og Landets Hovedstad slet intet, end sige eet, som kan bære synligt Vidnesbyrd om, at Kunstneren var paaskjønnet og opmuntret af sit Fædreneland, og tillige lære hans Landsmænd at erkjende et Kunstværd, som hidindtil kun, som en utydelig Tradition har stillet sig for deres Øie.
Det Kunstværk, som synligst bærer Præg af Thorvaldsens rige skabende Genie, dybe Studium og Slægtskab med AntikerneII, der tillige paa engang stillede ham i Spidsen for den nyere Kunst er hans berømte Fregio di Monte CavalloIII, forestillende i en Frise af 1½ Alens Høide, til henimod 100 Alens Længde rundtom, ved flere end 100 Figurer Alexanders Triumpftog til Babylon;IV alt bekjendt for Kunstelskere uden for Italien i OmridsV af Ferdinando Mori;VI og udkommer efter fuldstændigere Tegning med det første i Frankfurt. Dog existerer dette herlige Værk, hvorvel opstilt i det forhen Napoleonske nu pavelige Slot paa Qvirinale, kun endnu i Gips;VII og Kunstnerens kjæreste Ønske, saavel som enhver af Venners og Beundrernes af hans sjeldne Kunst er den, at see det udført i Marmor, og i denne evigere Steen fremstaae med al den Fuldendelse, som Skizzen i Gibs alt bærer Præg af; ogsaa er det ved mere end en Leilighed blevet omtalt, at dette herlige Kunstværk vilde blive bestilt til EngellandVIII, hvor det efter dette Lands bekjendte Skik vist vilde blive omhyggelig sørget for, men tillige gaae tabt for Mængden af Kunstelskerne, og derfor alt i Forveien har opvakt disses Frygt.
I det denne Tanke ogsaa beskjæftigede mig, der har havt den Lykke i samme HuusIX hos min Ven, ikke alene daglig at see saa mangt et herligt Kunstværk at opstaae og uddannes, men og at fatte en levende Kierlighed derfor, faldt en anden Idee mig ind, hvilken jeg her vover at meddele mine Landsmænd, i det Haab, at den vil finde deres Bifald, saa meget mere, som den gaaer ud paa ved eet Middel at opnaae et tredobbelt skjønt og godt Øiemeed. SlottetX, der længe har staaet under Bygning, nærmer sig under en erkjendt og høitagtet KunstnersXI Bestyrelse mere og mere sin Fuldendelse. Kongeborgen, der ikke alene er bestemt til at omfatte de høieste Gjenstande for et heelt Riges Kjærlighed og fromme Ønsker, men og alt hæver sig af sine Ruiner, som en Frugt af disse, kan vist ikke modtage nogen værdigere Prydelse end ved en af de første nu levende Kunstneres Haand, saameget mere som denne tillige er Dansk, og fortjener vor Paaskjønnelse og Høiagtelse, som den der i Kunstens Verden atter har hæftet Blikket paa Dannemark; ogsaa vilde den ovennævnte Friis, i Forening med to herlige forlængst modellerede CaryatiderXII, skikkede til at bære en Baldaquin, være en høist passende Prydelse for en ThronsalXIII. Kunstneren, hvem jeg meddeelt denne Idee, og som glæder sig dobbelt ved den Tanke, ei alene at see sit berømteste Værk opstilt i sit Fædreneland, men og bidrage til at udsmykke hans ærværdige KongesXIV Borg, hvis første tidligere UnderstøttelseXV gav ham Anledning til at blive en saa høi Borger i Kunstens egentlige FædrenelandXVI, vil fra sin Side for ogsaa at kunde deeltage i dette Øiemeeds Opnaaelse, skjænke dertil, som sit Bidrag, den hele Løn, han som Kunstner af enhver anden for sit Arbeide ellers vilde fordre, og i det han kun anslaaer Tiden og Marmoret, samt dets Bearbeidelse, tilbyder han i ovennævnte Tilfælde, at levere hele Frisen, samt begge Caryatider for den (i deres Øine som kjende slige Arbeiders Værdie og Kostbarhed) ringe Sum af 15,000 Scudi, eller ikke fuldt saamange Specier *)XVII. Jeg indbyder derfor alle mine Landsmænd, saavel høie som lave, alle de som har Evne til at fremme og Kjærlighed for de skjønne Kunster, at bidrage hver efter sin særegne Drivt til dette tredobbelte Øiemeeds Opnaaelse:
1) At give den SalXVIII i vor Konges Borg, hvori hans egen og Nationens Værdighed mægtigst skal udtale sig, en sjelden, riig og med Sagens Natur høist passende Prydelse.
2) Virksomt at paaskjønne vor berømte Landsmands Fortjeneste, ved at forskaffe os et betydeligt Værk fra hans Haand; et Værk, som ethvert andet Land, hvori den plastiske Kunst erkjendes, vil misunde os; – og
3) Endelig i dette Værk selv, at hæfte Verdens Øine paa den Stad, der besidder saadant et Kunstværk, og tildrage den Kunstelskeres og Reisendes Opmærksomhed; hvorved der tillige bevises, at i det, der i det gjenfødte Tydskland, i München og i Berlin, ja i Rusland selv en virksommere Kunstsands bevæger sig, det lille Dannemark efter sin Evne ikke staaer tilbage i en ædel Fremstræben; saameget mere som vi derved give Anledning til en nye Anskuelse ikke alene for den unge Kunstner men for Kunstsandsen i Almindelighed; og afværger den Bebreidelse, at vort Land er det eneste, der intet Arbeide besidder fra den Kunstners Haand, som det har Ret til at være stolt af.
Det overlades aldeles til enhver, at bestemme sit Bidrags Størrelse og de Terminer hvori han behager at indbetale samme. For Øieblikket aabnes kun en Underskrivt, hvorved den fornødne Summe forsikres. Fremmer Lykken, Kierlighed til Kunsten og Kongehuset, samt fædrenelandsk Erkjendelse af Kunstnerens Værd denne Opfordring saa rigeligt, at man kan skride til Udførelsen, vil de indsendte Lister blive Hans Majestæt forelagt, med Bøn om, at vælge en Commission til efter Bestemmelsen at indsamle Bidragene; hvoraf efter almindelig Skik, HalvdelenXIX strax tilstilles Kunstneren og den anden opbevares til Arbeidets Fuldendelse; hvilken imedens kan gjøres frugtbringende, saa at, af de indkomne Renter, Transportbekostninger kunne bestrides. Kunstneren har desuden foresat sig, hvis Tingen kan udføres, personlig at besørge Værkets Opstillelse. Maatte nu Iver for at være Kongehuset nyttig og behagelig, Kierlighed for Kunsten og Taknemmelighed mod Kunstneren, bringe denne velmeente Plan i Opfyldelse.
L. Kruse, Professor.
| Biedrag | i Species | i Rbd. S.V. |
* ) Det kan ikke være afveien at tilføie, at enhver anden berømt Kunstner vist ikke under 30,000 Scudi paatage sig et saadant Arbeide; et talende Beviis paa en Kunstners Patriotisme, der har Overflod paa Bestillinger.
Denne subskriptionsindbydelse er et trykt dokument. Kruse sendte den til Thorvaldsen med sit brev af 1.1.1818.
Subskriptionsindbydelsen blev også udsendt på tysk til den dansk-tyske befolkning i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
|
|
Karyatide, 1813, inv.nr. A56 |
|
|
Karyatide, 1813, inv.nr. A55 |
|
|
Alexander den Stores indtog i Babylon, Tidligst 1812, inv.nr. A505 |
Sidst opdateret 03.01.2017
I 1818 havde man i Danmark endnu kun set:
At studere, tilegne sig og efterligne den antikke kunst var nyklassicismens fremmeste doktrin og er formuleret af den tyske kunsthistoriker og arkæolog Johann Joachim Winckelmann.
Alexander den Stores indtog i Babylon (Alexanderfrisen), 1812, originalmodel, Palazzo del Quirinale, Rom, jf. A503, jf. dokumenter vedrørende emnet Alexanderfrisen, Palazzo del Quirinale, Rom.
Quirinale-paladset ligger på den af Roms syv høje, der tidligere var kendt under navnet “Monte Cavallo”.
Alexanderfrisen forestiller den unge græske konge af Makedonien, Alexander 3. den Store (356-323 f.Kr.), da han uden sværdslag bemægtiger sig oldtidsbyen Babylon (i det nuværende Irak) i år 331 f.Kr. Alexander og hans hær bliver modtaget af fredelige babylonere, der kommer med gaver til sejrherren.
Jf. Riepenhausen og Mori: Le statue e li bassirilievi inventati e scolpiti in marmo dal cavaliere Alberto Thorwaldsen scultore danese incisi e pubblicati da Ferdinando Mori, tomo I, Rom 1811 [udgivet efter 1817].
Bogen findes i Thorvaldsens bogsamling, M1.
Den italienske kobberstikker og tegner Ferdinando Mori.
Thorvaldsen modellerede og færdiggjorde Alexanderfrisen til Palazzo del Quirinale på blot tre måneder, og resultatet var, at selve originalmodellen i gips blev opsat i paladset. Heldigvis nåede Peder Malling at tage et aftryk af frisen i ler. Denne lerform blev brugt til at danne en gipskopi, der dannede forlæg for alle senere udgaver af Alexanderfrisen, jf. Thiele II, p. 206-207.
Der var planer om, at Thorvaldsen skulle udføre Alexanderfrisen i marmor til hertugen af Wellington, Arthur Wellesleys (1769-1852) ejendom i London, jf. Thiele II, p. 297. Dette blev dog ikke til noget.
Lauritz Kruse boede i en årrække i Casa Buti, hvor også Thorvaldsen boede, jf. artiklen Thorvaldsens bofæller i Casa Buti.
Dvs. Christiansborg Slot, der var under opførelse ved arkitekt C.F. Hansen.
Den danske arkitekt C.F. Hansen.
Karyatider, jf. A55 og A56, som Thorvaldsen havde udført i 1813 til et aldrig realiseret monument i Warszawa over Napoleon 1.s forbund med Polen.
Se også dokumenter vedrørende emnet Christiansborg Slot, Tronsalen.
Den danske kong Frederik 6.
Jf. Thorvaldsen-kronologien 6.3.1804.
Dvs. Italien.
Her er indsat en fodnote i teksten, se noten nederst i dokumentet.
Altså Tronsalen på Christiansborg Slot, hvor de to karyatider kom til at flankere tronstolen. Alexanderfrisen derimod blev opsat i det såkaldte “Mellemværelse”, der ledte ind til Riddersalen, jf. dokumenter vedrørende emnet Christiansborg Slot, Mellemværelset (Thorvaldsens Gemak).
Se også dokumenter vedrørende emnet Thorvaldsens værker, betaling i rater.