Franziska Caspers
Wien
Bertel Thorvaldsen
Rom
Dateringen fremgår af brevet.
Caspers tænker tilbage på stunder tilbragt i Thorvaldsens selskab i Rom og håber, at deres venskabsbånd stadig er intakt. Hun håber en dag at kunne præsentere Thorvaldsen for sin mand Stanislav og deres datter Maria. Brevet overleveres af Sophia Coudenhofen og indeholder også et brev til en Fru Rosa. Sluttelig håber hun en dag at få den Amor, som Thorvaldsen gav hende på hendes sidste navnedag i Rom.
Carissimo Amico,
Presentandosi una buona occasione, di darvi qualche mia notizia, non voglio mancarla per richiarmarmi alla cara sua memoria. Jo spesso penso a Roma, ai belli momenti che passai nella dilei compagnia, tanto nella casa HumboldtI ed altre, che nel museo del VaticanoII, dove guidata dal di lei genio, godei doppiamente la felicita d’ammirare, quei capi d’opera dell’antichitaIII. Tanta contrasegni d’amicizia ch’ebbe da lei durante il mio soggiorno a Roma mi fanno sperare chè il nome Fanisca non sarà del tutto dimenticato dal mio amico. Alberto, spero che il tempo non ha distrutto il ricordo fragile d’una amicizia inalterabile, sul quale è inciso: “Nei giorni tuoiIV felici ricordati di me!” e spero che questi versi mi avranno qualche volta ramemorato al dilei pensiero!
Vivo colla speranza di poterle un giorno presentare il mio caro sposo e la mia gentile MariaV, che certamente non dubito, troverebbe in lei un ammiratore ed un amico; se l’amor mio materno non m’inganno e gentilissima e bellina al detto di tutti! Capelli biondi, occhi celesti, carnagione delicata –—e di più si applica in tutto ciò ch’io le insegno. Maria conosce il nome ed il ritratto da Thorwaldsen – come l’amico stimato della sua madre ed il più grand artiste vivente. Chè piacere anche per il mio caro StanislavVI di poter fare un giorno la dilei conoscenza.
Queste righe le sarrano rimesse dalla Contessa Sophia CoudenhofenVII chè si ralegra molto di fare la di lei conoscenza. Essa è buonissima Donna e piene di spirito.
La prego di consegnare l’inclusa alla Sigr. RosaVIII, la mia cara comare.
Perdo quasi la speranza di poter giammai possedere il pregioso dono, chè ricevei da lei l’ultimo mio giorno nomastico chè passai a Roma – quel bellissimo amoreIX chè in tanto tutto quelli chè lo videro
Molti complimenti di parte del mio maritoX un baccio della Maria.
Per sempre la di lei amica
Fanisca Doré
Caspers.
| Vienna 18 Feb: 1834. | Meine 6 jährige MariaXI will Ihnen durchaus auch schreibenXII, hat es aber noch nie gelernt. |
Kære ven,
Da der viser sig en god lejlighed til at sende Dem et par ord fra mig, vil jeg ikke lade den gå forbi uden at tilbagekalde mig i Deres kære erindring. Jeg tænker ofte tilbage på Rom, på de smukke øjeblikke som jeg tilbragte i Deres selskab såvel i Villa Humboldt og andet steds, som i Vatikan Museet, hvor jeg, ledet af Deres geni, dobbelt nød den lykke at kunne beundre disse mesterværker fra antikken. Så mange beviser på venskab, som jeg modtog af Dem under mit ophold i Rom lader mig håbe, at navnet Fanisca ikke vil være helt glemt af min ven. Alberto, jeg håber at tiden ikke har sønderrevet de sarte bånd af et uforanderligt venskab, hvorpå der stod skrevet: “I dine lykkelige dage tænk på mig”! og jeg håber at disse vers en eller anden gang i Deres tanker må have mindet Dem om mig.
Jeg nærer det håb, at jeg en dag vil kunne forstille Dem min kære mand og min søde Maria, som sikkert uden tvivl i Dem vil finde en beundrer og ven; for hvis ikke min moderkærlighed narrer mig, er hun efter alles udtale umådelig sød og nydelig. Lyst hår, blå øjne, sart hudfarve og desuden meget flittig i alt hvad jeg lærer hende. Maria kender navnet Thorvaldsen og hans portræt som sin moders højtværdsatte ven og som den største nulevende kunstner. Hvilken glæde også for min kære Stanislav en dag at kunne gøre Deres bekendtskab.
Disse linjer vil blive Dem overbragt af grevinde Sophia Coudenhofen, som glæder sig meget til at gøre Deres bekendtskab – hun er en udmærket dame og meget åndfuld.
Jeg beder Dem overbringe indlagte til fru Rosa, min kære veninde.
Jeg har næsten mistet håbet om nogensinde at komme til at eje den kostbare gave , som jeg fik af Dem min sidste navnedag, som jeg tilbragte i Rom – denne skønne amor som fortryllede alle dem, som så den.
Mange hilsner fra min mand og et kys fra Maria.
For bestandig Deres veninde
Fanisca Doré
Caspers
Wien d. 18. februar 1834.
[Nedenstående tekststykke skrevet på tysk:]
Min 6-årige Maria vil også meget gerne skrive til Dem, har dog endnu ikke lært det.
[Oversat af Øjvind Andreasen. Let revideret.]
Brevet er skrevet på et stykke lysegrønt brevpapir af præcis samme slags som det omtalte brev fra Caspers’ datter.
|
|
Amor med lyren, Senest 9. marts 1819, inv.nr. D1607 |
Sidst opdateret 25.01.2016
Caroline von Humboldt afholdt en art romersk salon og samlede tyske og nordiske Italiensfarere om sig under sit andet ophold i Rom 1817-1819. Parret Humboldt havde fra 1807 adresse i Palazzo Tomati, Via Gregoriana 42 – samme bygningskompleks, der ud mod Via Sistina rummede Casa Buti, hvor Thorvaldsen var bosat fra foråret 1804.
Se angående Capers’ besøg i Vatikanmuseet med Thorvaldsen som rejseleder hendes brev til Thorvaldsen af 4.1.1819 og hendes brev til veninden Charlotte Thierry af 17.1.1819.
Se angående de antikke mesterværker, som Caspers særligt beundrede, hendes brev til veninden Charlotte Thierry af 17.1.1819.
Sætningen “Nei giorni tuoi …” stammer fra librettisten Pietro Metastasios treakter L’Olimpiade, der er sat i musik bl.a. af Antonio Caldara og Antonio Vivaldi.
Dvs. Caspers’ datter Marie Doré.
Dvs. den østrigske bankier Stanislaus Doré de Beauville (1796-1862), som Caspers blev gift med 2. august 1823.
Dvs. muligvis den tyske grevinde Sophie von Coudenhoven, f. von Hatzfeldt (1747-1825). Coudenhoven var en del af en kreds af kvinder ved kurfyrst Karl Joseph von Erthals hof, som man kaldte femmes électorales à Mayence (Mainz), og som havde indflydelse på kurfyrstens beslutninger.
Den nævnte fru Rosa, som Caspers omtaler som en veninde, er p.t. ikke nærmere identificeret.
En tegning af Thorvaldsens Amor med lyren, der er dateret 9. marts 1819, Caspers’ navnedag, befinder sig stadig i Thorvaldsens Museums eje, D1607. Det lader altså ikke til, at Caspers fik Thorvaldsens gave i hænde igen.
Dvs. den østrigske bankier Stanislaus Doré de Beauville (1796-1862), som Caspers blev gift med 2. august 1823.
Dvs. Caspers’ datter Marie Doré.
Datteren fik faktisk skrevet et brev, selvom moderen i det følgende fortæller, at hun endnu ikke har lært det. I Arkivet findes nemlig et udateret brev med usikker håndskrift fra Marie Doré, nedfældet på præcis samme slags lysegrønne papir som nærværende brev.