3.10.1840

Afsender

N.C.L. Abrahams

Afsendersted

Nysø

Modtager

Caroline Amalie, Christian 8.

Modtagersted

Nysø

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af sangen.

Resumé

Sang til Christian 8. og Caroline Amalie i anledning af deres besøg på Nysø den 3.10.1840.

Dokument

Nysøe den 3die October 1840.

Mel: Vil du være stærk og frie.I

Førend Du fra dette Bord
Konge-Par!II Dig hæver,
Endnu mangt et kjærligt Ord
OsIII paa Læben bæver.
Lad os tolke i vor Sang,
Hvad i Hjertet lyder,
Hvad fra hele Danevang
festligen gjenlyder.

Snart paa landlig-stille Slot
Under Bøgens Skygger,
Atter Du, o ædle Drot!
Dit PaulunIV opbygger!
“Sign ham, Gud! saa bede vi
“Til vort Danmarks Ære,
“O! gid ham et SorgenfriV
“Hele Livet være!”

Fromme Dronning! Du som staaer
Ved vor Drot saa Kjærligt,
Du, hvis ædle Hjerte slaaer
For alt Godt, alt Herligt,
Lindret har du mangen Sorg,
Dulmet mange Smerter,
Ja! en fast AmalienborgVI
Staaer i Danskes Hjerter.

Lad os da i festlig Sang
Deres Priis nu sjunge
Lad af festlig Bægerklang
HerreborgenVII runge,
De, som dybt i Hjertet Danskens Barm
Deres Navne skreve,
Deres Skaal gjenlyde varm,
Konge-Parret leve!

Generel kommentar

Christine Stampe giver en lang beskrivelse af kongeparrets besøg den 3.10.1840 på Nysø, jf. Rigmor Stampe, op. cit. Der blev blandt andet afsunget to sange, denne samt en forfattet af H.C. Andersen.
Denne sang havde titlen Et Amalienborg i Alles Hierter, jf. Stampe, op. cit.

Arkivplacering

m32, nr. 84

Andre referencer

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Sangen Vil du være stærk og fri komponeret af C.E.F. Weyse til syngespillet af Adam Oehlenschläger Ludlams hule, der havde premiere på Det Kongelige Teater den 30.1.1816.

  2. Dvs. Christian 8. og Caroline Amalie.

  3. “Os”, dvs. de øvrige gæster, der, ifølge Stampe, op. cit., p. 76-84, blandt andet talte:

    Der var dækket op til i alt 60 personer omkring bordet, jf. Stampe, op. cit., p. 79.

  4. “Paulun”, dvs. bolig, især opfattet som et fredeligt og rart opholdssted, jf. Den danske ordbog.

  5. En henvisning også til Sorgenfri Slot i Lyngby, hvor kongeparret havde deres sommerbolig.

  6. En henvisning også til Amalienborg i København, hvor kongeparret havde deres bolig.

  7. Dvs. herregården Nysø, hvor festlighederne fandt sted.

Sidst opdateret 19.06.2016