Peder Malling
Rom
Bertel Thorvaldsen
Firenze
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
LimbrichtI, som paa paa sin Reise til Paris besøgte Dem i Florentz har glædet mig med Efterretningen om Deres Velbefindende og at vi snart kunde have den Fornøielse at see Dem her i Rom. – Rygtet har allerede tidligere sagt os at betydelige Bestillinger vare Dem overdraget af Hertuginden af Toscana. – Jeg gratulerer Dem af at kunne i Italien endmere udbrede Deres Glorie paa en Tid som denne der for Fædrelandet er trykkende og hvor man mere maae tænke paa Forsvar end paa Kunst; ja selv vor herlige Præses langt fra Kunstacademiet drager Sværdet og maae opofre sin kiereste Syssel – Men jeg seer en gylden Periode opstaae for Danmark efter denne Kamp ved hvilken Nationen vækkes af sin lange Dvale. Da ville vi fælleds forene vore Kræfter for at frembringe Kunstværker i vort Fædrenerige, der skulle kunne sættes ved Siden af Grækernes første Mesterværker. De har Evne til at maale Dem med Phidias. – Jeg føler Drivt og skal naae Fuldkommenhed til at erstatte en Kalikrates el Iktenus. Vor Landsmand Eckersberg har Anlæg og Mod til at træde i Stedet for Polygnotus, – og Saaledes opfører vi de Bygninger der lig Parthenon og Propylæerne [i] Aartusinde hædrer Nationen og tiener som Monumenter for dens Kunstnere –
Jeg begriber at De ønsker at virke for Fædrelandet men jeg begriber tillige at De ikke gierne forlader Italien nu hvor De er rigeligen beskieftiget, for at gaae til Kiøbenhavn naar De ikke forud veed at De ved Deres Ankomst kan finde rigelig Beskieftigelse – Maaske en Lysttour til Foraaret? Velan – Men da begriber jeg og at De foretrækker den beqvemere Reise i Selskab med Baron Schubart og Gemalinde for mit Selskab over Paris. – Jeg har i Brev til Br. Sch. af Dags Dato forklaret ham: “at min Pligt og mine Finanser byder mig nu alvorligen at være betænkt paa min Tilbagereise” At det beroer paa ham da han ved at tilbageholde Huth sin retmæssige Fordring af henved 500 Sc: har sadt os alle her i Kontribution saavel Eckersberg som Hetch og mig. – Schubart maae nødvendigen nu udbetale Huth den omtalte Sum for at vi andre kan blive udbetalte, og for at Huth dernæst Selv med sin Kone kan være betrygget for Mangel indtil han modtager sin Pension fra Seidewitz som ventelig kommer senere og bliver ringere end sædvanlig da derpaa efterhaanden skal afdrages Hs Majestæts Laan af 900 Sc. –
Lad og Schubart have havt den velmeente Hensigt ikke paa engang at udbetale HuthII den hele Sum for at holde ham endeel tilgodeIII – saa er dog nu virkelig den høieste Nødvendighed for at han udbetaler den øvrige Deel naar han ikke vil sætte alle sine hærværende Landsmænd i den yderste Forlegenhed og Selv derved blive udsadt for et vigtigt Ansvar – Hvad mig angaaer venter jeg kun paa at komme i Besiddelse af 150 Sc. som Huth skylder mig for at gaae til Neapel og strax ved min Tilbagekomst ufortøvet videre til Paris hvor nyt Creditiv staaer mig aabent. –
Br. Schubart har jeg anmodet om at give Dem Anvisning til Huth paa det øvrige af hans retmæssige Fordring, Men dersom De derimod skulde opholde Dem længere i Florenz har jeg bedet ham om at Sende den med Posten – Enten sees vi i Rom forinden jeg gaaer til Neapel el efter min Tilbagekomst. Vi kan da aftale alt fornødent og afgiøre vort Mellemhavende.
| Rom, d 30 Nov: 1813 | Deres hengivne P Malling |
Sidst opdateret 01.08.2013
Den omtalte Limbricht eller Limpricht er ikke identificeret.
Den danske kaptajn Wilhelm von Huth.
Schubart fungerede som Huths kreditor i Italien og fik selv udbetalt pengene fra en Franz von Warnstedt i Slesvig, jf. fx 22.3.1811, der administrerede Huths pension. Huths betalingsmiddel var således at udskrive veksler til indfrielse hos Schubart, men da Schubart ikke havde den store tiltro til Huths evner til at få sine penge til at strække, jf. 8.4.1811, holdt han igen med at indfri vekslerne. Det skabte den situation, som Malling refererer til i brevet, hvor en lang række personer var berørt af, at Schubart ikke ville indfri Huths veksler.