24.12.1800

Afsender

Poul Scheel

Afsendersted

København

Modtager

Georg Zoëga

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Der er hverken udskrift eller tilskrift, som kan fæstne den i brevet anvendte tiltaleform ‘Herr Consul’ yderligere. Det er imidlertid overvejende sandsynligt, at der er tale om Georg Zoëga. For diskussion heraf se den generelle kommentar til dette brev.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Scheel har fået lejlighed til at sende sin hilsen med i en andens brev til Zoëga. Han er efter et længere sygdomsophold i Genua ankommet til København og håber snart at kunne arbejde igen. Scheel beder Zoëga hilse Thorvaldsen og forhøre sig om prisen på en buste af fødselslægen Mathias Saxtorph, jf. A899, der har været Scheels lærer og ven. Scheel beder også om, at Thorvaldsen, hvis han får lejlighed hertil, må forhøre sig angående et medicinsk instrument, som Scheel har bestilt i Firenze. Scheel sender hilsener til sine romerske venner samt gode ønsker for Italiens fremtid. Afslutningsvis beder han Zoëga indkøbe og hjemsende medicinsk litteratur.

Dokument

d. 24. dec. 1800

Wohlgeborner Herr ConsulI

Ich benutze die gütige Erlaubens der Herren Prof. MünterII, einen kleinen Zettel an Sie einlegen zu dürfen, dazu Ihnen zu sagen, dass ich nach Ueberstandene heftigen putriden DjfenterieIII, die mir erst im Anfange August von Genua wegzureisen erlaubten, über Pavia, Mailand Wien, u s: w. glücklich nach Dänemark zurückgekommen bin, u ietzt in Kopenhagen mit die Wunsche und der Hoffnung leben, bald entweder durch Academische besthähtigung oder durch Pracis, in gehörige Thäthigkeit zu kommen. Zugleich ersuche ich Sie, Thorvaldsen mit vielen Grüssen von mir, zu fragen, wie viel wohl eine einfache IV
in Lebensgrösse von reinstem Marmor, mit einV   [papiret mangler]
Pieddestal zu einer Inschrift von ihm ausgearVI   [papiret mangler]
kosten würde? Ob ein ziemlich ähnlicher KupferstVII   [papiret mangler]
Profil hinreicht, um Sie danach zu machen? UndVIII   [papiret mangler]
wie viel Zeit Sie wohl fertig seÿn könnte. Es ist dies die Büste der verstorbenem Etatsrath SaxtorffIX, dem ich als Lehrer u Freund viel verdanke, und dem ich wenn Seine Schüler, u alle die die ihm als Geburtshelfer dank schuldig sind es unterstützen, im Vestibüle der Entbindungshauses dies kleinen Ehrendenkmal aufgestellt zu sehen recht sehr wünsche.
Thorvaldsens Antwort bitte ich Sie so bald möglich, wenn Sie an Prof. Münter antworten, oder durch den Assesser der CommerzcollegiumsX Schmi[resten udtværet] Phis[?]eldesXI mich wissen zu lassen. Auch bitte ich darin zu melden, ob Sie meinen letzten BriefXII von Livorno mit den Beÿlagen durch Ihren ehemaligen Nachbaren der deutschen GemäldehändlerXIII . . . . erhalten haben. Sollte Thorvaldsen Gelegenheit haben in Florenz beÿ Donato OrfiXIV u seinem anderem Namensverwandten, u auf der Post sich zu erkundigen, wo mein cephalometerXV den er, wie Herr v. LöfenschiöldXVI mir sagte, dahin abgeschickt hat, geblieben ist, so bitte ich ihn es nicht zu verseumen. Empfehlen Sie auch bestens den Ihrigen, Hernn in MezerisXVII Hause, und beÿ Freund KochXVIII u allen die sich sonst noch meiner Erinnern
[papiret mangler]  itXIX den herzlichen Wunsche, dass alle das Unglück was
[papiret mangler]   onXX neuem das arme Italien zu bedrohenXXI Scheint
[papiret mangler]   schonen möge bin ich

[papiret mangler]   fe Ihr
[papiret mangler]   urchXXII Prof. Münter erhalte Ergebenster Freund
ich Nachricht von Ihnen, Seÿn Sie Scheel Dr.

doch auch so gut mit ein Paar Worten in Ihren Briefe zu sagen, wie es meinen Römischen Freunden, besonders den Oben genannen bisher gegangen ist. Was Ihnen der Zufall von Italiänischen Sachen über die Pest u die Transfusion des BlutsXXIII in die Hände führt, bitte ich für mich zu kaufen, u gelegentlich zu schicken. Ihre Auslagen erhalten Sie durch WulfenXXIV in Liv.XXV Wieder. – ObelitzXXVI. (ietzt Hofiunker) u SchumacherXXVII lassen grüssen; sie sind über Paris glücklich hier angelangt.

Generel kommentar

Brevet har, jf. brevteksten, været sendt til en konsul, utvivlsomt Georg Zoëga, som i årene 1799-1802 var dansk konsul ved pavehoffet i Rom. Formodningen om, at denne har været den tiltænkte modtager, bestyrkes af, at brevet er fremsendt i et brev til ‘Prof. Münter’, som netop var en god ven af Georg Zoëga og med hvem Zoëga i denne periode havde en livlig korrespondance. For eksempler på breve udvekslet mellem de to i 1800-01 se fx Friedrich Gottlieb Welcker: Zoega’s Leben, vol. II, Halle 1913, p. 130-142.

At brevet er endt i Thorvaldsen arkiv kan enten skyldes, at Zoëga har bragt det til Thorvaldsen for at vise ham detaljerne ang. Scheels forespørgsel på en buste af læge Mathias Saxtorph, eller at Thorvaldsen har fået det i hænde under forvaltningen af boet efter Zoëga.

Brevet indeholder den første kendte reference til bestillingen af busten af Mathias Saxtorph, der på trods af en livlig korrespondance (særligt fra Scheels side) først kom familien i hænde efter Thorvaldsens hjemkomst fra Rom i 1838, jf. Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 80. Se desuden referenceartiklen om Saxtorphs buste.

Brevet er skrevet på et ark papir, som ca. måler 20×10 cm. I den ene side af arket mangler et stykke på ca. 4 cm2, hvis afrivning ikke synes intenderet. Det manglende papir har medført et i forhold til det manglende stykke papir stort teksttab, idet teksten på papiret er ganske tæt skrevet.

Der findes yderligere et brev fra Scheel til Zoëga, dateret 29.8.1804, hvori Scheel beder om, at Saxtorphs buste ikke må blive sat bagerst i produktionsrækken. Dette brev er under udgivelse af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ved Karen Ascani: Georg Zöega: Briefe und Dokumente II-IV.

Arkivplacering

m30 II, nr. 2

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Værker

A899 Mathias Saxtorph, 1801, inv.nr. A899

Kommentarer

  1. Sandsynligvis har modtageren været den danske arkæolog Georg Zoëga, som i årene 1799-1802 var dansk konsul ved pavehoffet i Rom. Se i øvrigt den generelle kommentar.

  2. Den danske biskop og arkæolog Friedrich Münter.

  3. Putriden djfenterie, dvs. stinkende el. rådden dysenteri. Af bevillingen af en fornyelse af Scheels rejsestipendium fremgår, at Scheel i Genua blev angrebet af dysenteri “compliceret med den i Genua herskende Hospitals Feber”, jf. den af Rigsarkivet udgivne bog: Fonden ad usus publicos, 2. bd., København 1897, p. 21.

  4. Af den følgende tekst fremgår, at der her må have stået ‘Büste’. For yderligere informationer om denne bestilling, se referenceartiklen Saxtorphs buste.

  5. Der må have stået “einem”.

  6. Der må have stået “ausgearbeitet”.

  7. Der må have stået “Kupferstich” eller “Kupferstochener”. Der har formentlig været tale om en henvisning til den danske kobberstikker G.L. Lahdes kobberstik af Mathias Saxtorph, som Scheel efterfølgende fremsendte i sit brev 20.5.1801.

  8. Der har formentlig stået: “Und in wie viel Zeit Sie wohl fertig seÿn könnte”.

  9. Den danske fødselslæge Mathias Saxtorph. Se evt. referenceartiken omhandlende Saxtorphs buste.

  10. Kommerskollegiet, dvs. det centrale danske forvaltningsorgan for handels- søfarts- og industriforhold.

  11. De svært læselige ord må have været navnet på Handelskammerets assessor.

  12. Det omtalte brev med bilag kendes ikke idag.

  13. Den omtalte forhandler af malerier, der åbenbart tidligere har været Zoëgas nabo, har ikke kunnet identificeres.

  14. Af teksten fremgår, at det drejer sig om en person, som enten har forhandlet eller tilvirket medicinske instrumenter. Allerede i et brev 10.4.1800 har Scheel bedt Thorvaldsen henvende sig til Donato Orfi ang. et medicinsk instrument, et kraniometer, som han har bestilt. Af et brev fra lægen Ekman til Thorvaldsen 27.03.1801 fremgår imidlertid, at Thorvaldsen efter Scheels forespørgsel gav Ekman i opdrag at kontakte Donato Orfi ang. kraniometeret.

  15. Dvs. et kraniometer. Medicinsk instrument anvendt til måling af kraniet.

  16. Sandsynligvis den svenske adelsmand og officer Carl Fredric Löfvenskiöld, som var i Rom omkring dette tidspunkt, se udgivelse af uddrag fra hans rejsedagbog 1799-1801 i Stockholms Dagblad 27.3.1922.
    Scheel havde mødt svenskeren i Firenze april 1800 på sin hjemrejse til Danmark, se brev af 10.4.1800 til Thorvaldsen.

  17. Jf. Thiele I, p. 163, en familie fra Milano. Familien havde en datter, der nød anseelse som malerinde og samlede en kreds af kunstnere om sig.

  18. Den tyske maler J.A. Koch.

  19. Der må have stået “Mit”.

  20. Der har muligvis stået “von neuem”.

  21. Muligvis hentydes der her til, at franskmændene igen har set ud til at være en trussel for freden i Italien og Rom. Franskmændenes dengang nylige indtagelse af Rom (1798-99), erklæringen af den romerske republik samt deportationen af pave Pius 6. til Frankrig, må have været i frisk erindring. Efter Pius 6.’s død i fangenskab, indtog Pius 7. dog pavestolen i Rom i juli 1800.

  22. Der må have stået “Durch”.

  23. Scheel arbejdede under sin rejse med en udgivelse om “Blodets Transfusion og Medicamenternes Indsprøitning i Aarerne” og indsamlede desuden materialer til et skrift om pestepidemierne, jf. den af Rigsarkivet udgivne bog: Fonden ad usus publicos, 2. bd., København 1897, p. 21.

  24. Speditør- og også bankforretningen ved Johann Heinrich Wulffen og søn.

  25. Dvs. kystbyen Livorno ca. 300 km nordvest for Rom.

  26. Den danske jurist Frederik Obelitz.

  27. Den danske jurist Jens Schumacher.

Sidst opdateret 11.01.2013