Francesco Piranesi
Rom
På passet ses den svenske Nordstjerneorden afbildet i en kæde sammensat af puttihoveder og kors. Øverst på kæden troner en stor krone og i feltet, der omgives af ordenskæden, ses de tre svenske kroner, der har været Sveriges rigsvåben siden 1330’erne. Ordenen ses på baggrund af en columna rostrata, dvs. antikke skibsstævne, med løver som galionsfigurer og et anker med ankertov i hver side. Nederst, ved Piranesis underskrift, er hans eget våbenskjold trykt: en åben grevekrone balancerende på et våbenskjold afbildende en oprejst løve. Omkring våbenskjoldet hænger to ordener i deres bånd – Nordstjerneordenen og den pavelige ridderorden Speron d’oro (den gyldne spore). Skjoldet er omkranset af vedbend – muligvis humle- eller vinløv. Ordene HONORE ET FIDE (ære og tro) står øverst over kronen omkring en lille stjerne.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Dateringen fremgår af passet.
Svensk pas udstedt til Thorvaldsen af den svenske minister i Kirkestaten. Passet skal sikre ham fri passage til vands og til lands samt al nødig hjælp.
Noi Francesco Piranesi
Ministro di sua Maestà il Re di SveziaI
presso la Corte di Roma
cavaliere degl’ Ordini della Stella Polare;
speron d’Oro &c. &c.
Certifichiamo ed attestiamo a chiunque spetta qualmente
il Sigr Bertel Thorvaldsen è suddito Danese
Perciò preghiamo tutti li Sigg. Comandanti, ed altri Uffiziali tanto di Mare che di Terra di permettergli libero passaggio, ed occorrendo prestargli quelle assistenze che accordaressimo moi in simili occasioni.
In Testimonianza di che abbiamo firmato il presente Passaporto di proprio pugno, e fattoci apporre il nostro particolar Sigillo.
Dato in Roma il di 11 Febbrajo 1798.
Francesco Piranesi
Passet er et pompøst, trykt dokument med kun Thorvaldsens navn, nationalitet samt sted og dato for Piranesis underskrivelse tilføjet i hånden.
Erklæringen af 1.1.1798, udstedt af samme Francesco Piranesi, viser, at Thorvaldsen allerede tidligere havde rettet henvendelse til den svenske minister i Kirkestaten med henblik på at få et officielt dokument, der retfærdiggjorde hans ophold i Rom. Danmark havde endnu ikke på dette tidspunkt en officiel repræsentant i Kirkestaten, og den svenske minister var derfor nærmeste øvrighed, jf. Thiele, op. cit.
Erklæringen fra januar har tilsyneladende ikke været fyldestgørende som rejsedokument, men blot som garant for hans retmæssige studieophold i byen. Thorvaldsen fik nemlig allerede halvanden måned senere udstedt nærværende pas. Tanken var, iflg. Thiele, op. cit., at rejse til Firenze og derfra videre til Paris. Thorvaldsen har dog enten ikke ønsket eller ikke nået at rejse bort, da den romerske republiks indførelse blev proklameret fra Kapitol allerede fire dage senere.
Rainer Schoch, op. cit., mener, at passet skal ses som et tegn på, at Thorvaldsen ikke var tilhænger af den franske revolution og de fremadrykkende franske tropper. Lige så sandsynligt er det dog, at passet blot har været en form for forsikring, der gjorde det muligt at forlade byen, sådan som mange andre gjorde i den urolige krigstid. Schochs udlægning skyldes, som han selv påpeger, at Thorvaldsen ikke ytrede sig om den romerske republik, og derfor skal hans holdning aflæses af indicier og omstændigheder, som ikke direkte vedrører Thorvaldsens politiske holdning.
Verso:
På dokumentets bagside ses to blyantsskitser. De er sandsynligvis begge studier af et Bacchus-ansigt (jf. pandebåndet, der er svagt antydet og de stort tegnede former i håret, som synes at illudere vinløv). Ansigtsformen minder i høj grad om en klassisk Bacchus-type. Der kunne dermed være tale om de første udkast til Thorvaldsens Ariadne og Bacchus, A1, der stammer fra 1798, og hvor Bacchus’ ansigt i meget høj grad minder om især den ene af blyantsskitserne.
Øverst ses: Skitse af ansigt, blyant.
Denne skitse bærer ydermere spor af at have fungeret som kalke. Konturerne til øjne, mund, kinder og hage er ridset op – man ser tydeligt ridsene i papiret.
Nederst ses: Skitse af ansigt i profil, blyant.
Tegningen viser ansigtet i profil og er mere løs i stregen. Denne bærer intet præg af kalkering.
Sidst opdateret 07.09.2018
Danmark havde endnu ikke på dette tidspunkt en officiel repræsentant i Kirkestaten, og den svenske minister var derfor nærmeste øvrighed, Thiele I, p. 127.