20.4.1820

Afsender

Bertel Thorvaldsen

Afsendersted

København

Modtager

Frederik 6.

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift, da der er tale om Thorvaldsens kopi af brevet.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Foreslår en gennemgribende omstrukturering og omplacering af Den kongelige Malerisamling, Det kongelige Kunstkammer, Det kongelige Bibliotek samt Det kongelige Kunstakademis samling af gipsafstøbninger efter antikker og efter Thorvaldsens kunstværker; en omstrukturering, der omfatter en flytning af Botanisk Have samt inddragelse af havens bygninger og lokaler.

Dokument

Copie

Til Kongen!

Den Opmærksomhed og den huldrige Forsorg D.M.I allernaadigst yder Kunsten i Fædrelandet, og den særdeles Velvillie hvormed ForslagII til dens Fremskridt og almindelige Udbredelse, optages, giver mig Haab om at et Forslag jeg til dette Øiemed allerunderdanigst her vil udvikle, maatte vinde D Majestæts allernaadigste Biefald.

Den herlige Samling af Malerier som D.M. er i Besiddelse af og som nu er adspredt paa de Kongl. SlotteIII og her i Galleriet ved KunstkamretIV, maatte med skiønsomt Valg forenet, udgiøre noget fuldstændigtV. Man har hidtil savnet et passende Locale til et saadant Malergallerie.

KunstacademietVI som D.M. har givet umiskiendelige Beviser paa Deres Kongl. Naade, savner og Plads til Udvidelse af sin Statue Samling, som det nu er i Begreb med at forøge med Afstøbninger af nyere fundne græske AntikkeVII og af mine i Rom udførte ArbeiderVIII.

Mit allerunderdanigste Forslag har saaledes til Hensigt at see disse Savn for Malergalleriet og for Kunstacademiet afhiulpne.

Særdeles ønskeligt for Kunstacademiet vilde det være at det Kongl. Malergallerie sattes dermed i nøie Forbindelse. En saadan Forening gav og Malerie Samlingen en høiere Betydning til gavnlig Veiledning for Academiets Kunstnere og kunde selv give Anledning til almindeligere udbredt KunstSandsIX ved at sætte Galleriet i Forbindelse med Academiets UdstillingerX til frie Anskuelse for Publicum.
En lykkelig Omstændighed synes at begunstige denne Forening.

Den botaniske Haves BestyrereXI maatte intet hellere ønske end at kunde anvises et andet LocaleXII til AnlæggetXIII, da det nærværende, efter Vedkommendes Yttring, er meget indskrænket og her ikke er nogen Udvidelse at vente, som dog kunde fordres for at holde Skridt med Videnskabens Fremskridt – især mangles et ArborêtXIV.

Naar Saaledes det LocaleXV som den botaniske Have nu indtager, der i sin Tid tilhørte Charlottenborg, kunde anvises til Kunstgallerier i Forbindelse med Kunstacademiet, hvorved og et Museum kunde erstattes som efter Forlydende var paatænkt indrettet i RuderaXVI af Christiansborg Slots Udbygninger der nu ere nedbrudte vilde det herligste Resultat af denne Forening kunne ventes, uden synderlig Bekostning for Malergalleriet, da den botaniske Haves Bygning mod NyehavnXVII med nogen Forandring dertil kunde anvendes og saaledes den Anstand tilveiebringes, som D.M. ved Deres huldrige Omsorg for Kunsten har til Øiemed, til Hæder for Majestæten og Nationen.

Endnu et Savn vil ved denne Foranstaltning afhielpes.

D. Majestæts udmærkede BibliothekXVIII fordrer ligeledes efter hvad jeg har fornummetXIX en Udvidelse hvortil den beste Leilighed gives naar Malergalleriet flyttes og denne Plads indrømmes Bibliotheket. Ligesom og endmere Plads vilde vindes naar en Indskrænkning i Kunstkammer Beholdningen fandt Sted, der sikkert maatte være ønskeligt for at skille de Sager som fra Kunst og Alderdoms Side have sand Interesse, fra en stor Deel uvæsentlige Sager, der nedsætte Samlingens Værd, og egentligen ikke høre derhen.

Paa den botaniske Haves Flytning beroer altsaa ikke alene dens eget Tarv, men og Kunstacademiets – det Kongl. Malergalleries – og det Kongl. Bibliotheks væsentlige Interesse.

Dersom det nye Anlæg af en botanisk Have kunde sættes i Forbindelse med den offentlige Promenade som paa flere fremmede Steder er Tilfældet, f. Ex. Jardin des plantes i ParisXX, vilde dette udentvivl være ønskeligst og beqvemmest. Dog ligger videre Forslag desangaaende udenfor min Competance.

Jeg overlader Sagen allerunderdanigst til Deres Majestæts allernaadigste Prøvelse. Jeg har anseet det min Pligt at udtale mine Følelser for D.M. om hvad jeg i denne Henseende efter Overbevisning, i min Kunstner Synskreds ansaae gavnligt for mit Fædreland.

Khavn 20 April 1820 –

allerunderdanigst

Thorwaldsen

Oversættelse af dokument

Copy

To the King!

The attention and the very kind care Y.M. graciously gives art in our native country and the exceeding kindness with which suggestions for its progress and general extension are met, gives me the hope that a proposal to this purpose I most humbly will explain here might meet with Y. Majesty’s gracious approval.

The magnificent collection of paintings in Y.M.’s possession which are now scattered at the royal palaces and here in the gallery at the cabinet of curiosities, might with a united judicious selection constitute something complete. So far suitable premises have been wanting for such a gallery.

The Royal Academy of Fine Arts which Y.M. has given unmistakable proofs of your Royal Favour also wants room for extension of its collection of statues, which it is about to augment with casts of recently discovered Greek antique works and of mine executed in Rome.

My most humble proposal thus intends to meet these wants of the gallery as well of the Academy of Fine Arts.

It would be particularly desirable to the Academy of Fine Arts to be closely connected with the Royal Gallery. Such a union would also give the collection of paintings greater importance for useful guidance of the artists of the Academy of Fine Arts and might in itself result in a more widespread artistic taste by connecting the Gallery to the exhibitions of the Academy for free viewing by the public.
A fortunate fact seems to favour this union.

The managers of the botanical gardens might wish for nothing better than being assigned new premises for the gardens as according to the observations by the persons concerned the existing ones are rather limited and no extension can be expected, which surely might be claimed to keep up with the progress of science – especially an arboretum is wanted.

When the premises which the botanical gardens now occupy, which formerly belonged to Charlottenborg, could be assigned to art galleries in connection with the Academy of Fine Arts, by which also a museum might be replaced which according to report was projected to be established in remains of the annexes of Christiansborg Palace which are now destroyed, the most glorious result of this union could be expected without great expense for the gallery, as the building of the botanical gardens towards Nyhavn could be used for it with some changes and thus the dignity could be obtained which Y.M. by your kind care for art purposes, in honour of His Majesty as well as the nation.

Another want will be met by this arrangement.

Your Majesty’s excellent library also demands an extension, from what I have learnt, for which the best occasion will arise when the gallery is moved and this place is given to the library. Just as still more space would be gained if a reduction of the contents of the cabinet of curiosities took place, when it would surely be required to separate the things which from the point of view of art and age are of real interest from a great many unimportant things, which lower the value of the collection and after all do not belong there.

Not only its own interests depend on the removal of the botanical gardens but also the essential interests of the Royal Academy of Fine Art – the Royal Gallery and the Royal Library.

If the new construction of the botanical gardens could be connected with the public promenade as is the case in several foreign places e.g. Jardin des plantes in Paris, this would no doubt be most desirable and most convenient. However, further proposals on that subject are outside my competence.

I most humbly leave this matter to Your Majesty’s most gracious scrutiny. I have considered it to be my duty to express my feelings to Y.M. about what in this respect from conviction of my artistic mind I regarded beneficial to my native land.

Copenhagen, April 20th 1820

Most humbly,

Thorwaldsen


[Translated by Karen Husum]

Generel kommentar

Læs mere om sagen i artiklen Et forslag til kongen.

Dokumentstatus

Udkast af koncipist

Koncipist

Peder Malling

Arkivplacering

m28A II, nr. 10

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Dvs. Deres Majestæt, Frederik 6.

  2. Thorvaldsen var blevet opfordret til at komme med forslag til forbedringer af Kunstakademiet, jf. brev af 8.11.1819 fra Christian (8.) Frederik til C.F. Hansen:

    “Jeg tænker mig det desuden som meget ønskeligt at De og Thorvaldsen ledet ved Erfaring, den eene som mangeaarig Lærer, den anden som Professor ved et fremmed Academie og selv Kunstner midt i Kunstens Hovedstad kunne udfinde forskiellige Forbedringer ved Academiet og jeg har foreløbigen bedet Kongen, til hvem jeg anbefaler Kunstnersamfundet, at han vil laane Øre til hvad De i Forening med Directeuren maatte andrage til Academiets Bedste.”

  3. Der kunne være tale om følgende slotte:

  4. Dvs. Den kongelige Malerisamling i Det Kongelige Kunstkammer på 2. sal i Kunstkammerbygningen (i dag Rigsarkivet) mellem Tøjhuset og Proviantgården på Slotsholmen, København.

  5. Det altfavnende Kunstkammer blev opløst i 1825 og indholdet fordelt på de nyoprettede specialmuseer; Det Kongelige Kunstmuseum i Dronningens Tværgade, Det Kongelige Naturhistoriske Museum i Holsteins Palæ og i Billedgalleriet på Christiansborg Slot. Sidstnævnte åbnede for offentligheden i 1827 og overgik efter slottets brand i 1884 til Statens Museum for Kunst.

  6. Dvs. Kunstakademiet i København.

  7. Se et katalog over Kunstakademiets nuværende samling af gipsafstøbninger efter antikke værker i Pontus Kjerrman, Bjørn Nørgaard, Jan Zahle, Jens Bertelsen (red.): Spejlinger i gips, København 2004.

  8. Se kataloget over Kunstakademiets gipsafstøbninger efter Thorvaldsens kunstværker i artiklen Bestillingen til Kunstakademiet.

  9. I Kunstakademiets fundats af 1814, som Frederik 6. er afsender af, står i §4, at ”Academiet [er] at ansee, deels som Kunstskole til at danne Kunstnere, deels som Kunstselskab til at udbrede Kunstsmag.”
    Når Thorvaldsen argumenterer for, at en forening af kongens malerisamling med akademiets skulptursamling vil gavne de akademistuderendes uddannelse og offentlighedens dannelse, begår han lidt af en genistreg: Thorvaldsen foreslår reelt en liberalisering, hvor kongen skal afgive sin malerisamling til folket, men han får det til at lyde uproblematisk, som om det blot er i overensstemmelse med fundatsen, eller hvad kongen selv ønsker.

  10. Dvs. Kunstakademiets årlige udstilling, der varede i otte dage, og som var tilladt for “alle og eenhver”, jf. artiklen Kunstakademiets udstillinger.

  11. Den danske botaniker J.F. Hornemann (1770-1841), der var direktør for Botanisk Have i årene 1817-1841.

  12. Dvs. lokale i betydningen sted, lokalitet, jf. Ordbog over det danske Sprog, lokale #1.

  13. Dvs. Botanisk Have, der på det tidspunkt var indrettet i Charlottenborg Slotshave.

  14. Et arboret er en forstbotanisk have, der primært rummer samlinger af vedplanter, dvs. træer og buske af forskellige arter.

  15. Dvs. Botanisk Haves Læsesal, der lå i det nuværende Portikken, under Kuppelsalen på Charlottenborg, lige ved siden af Thorvaldsens professorbolig, jf. artiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.

  16. Dvs. rester, ruiner, jf. Ordbog over det danske Sprog, rudera.

  17. Dvs. Botanisk Haves hovedbygning, der lå ud mod Nyhavn og som bl.a. rummede tjenesteboligen for havens direktør.

  18. Dvs. Det Kongelige Bibliotek på 1. sal i Kunstkammerbygningen (i dag Rigsarkivet) mellem Tøjhuset og Proviantgården på Slotsholmen, København.

  19. Thorvaldsen kunne have talt om Det kongelige Biblioteks pladsproblemer med biblioteksleder D.G. Moldenhawer (1753-1823) eller dennes 1. sekretær og senere efterfølger, historikeren E.C. Werlauff (1781-1871).

  20. Den største botaniske have i Frankrig, Jardin des Plantes, i Paris, der efter at have været kendt som “kongens have”, Jardin du Roi, i 1634 blev åbnet også for offentligheden.

Sidst opdateret 25.04.2017