Bertel Thorvaldsen
Napoli
Fonden ad usus publicos
København
Koncept til brev af 24.4.1804, som svar på brev af 6.3.1804. Konceptet er, som det fremgår af indholdet, skrevet i Napoli, hvortil Thorvaldsen var rejst mellem den 10. og den 19. april 1804. Antagelig er konceptet skrevet samme dag eller umiddelbart før det afsendte brev af 24.4.1804. Konceptet er altså senere end konceptet til af medio april 1804 til samme brev, der må være skrevet i Rom.
Thorvaldsen takker varmt for legatet og beder fondens direktion om at overbringe kronprinsen og kongen sin dybeste tak. Han lover engang ad åre at hellige sine evner til sit fædreland i forsøget på at betale den gæld tilbage, som deres tillid og stipendier har bragt ham i. Thorvaldsen vil straks hæve de anviste penge.
Til Den Højkongelige DirectjonI for Fonden ad usus publicos
Underdanig P.M.II
Med en Følelse af Glæde og Erkjendtlighed, som det vil være mig umueligt at fortolke ved Pennen har jeg modtaget Den Høje Directjons Naadige Skrivelse af 6te Mart. sidstl.III, som underretter mig om at det har behaget Hs Kongel. Majest.IV allernaadigst at tilstaae mig en Gratifikatjon af 300 rdV.
Det være mig tilladt herved at bevidne for bønfalde Den Høje Directjon om at vilde nedlægge for Hs Majestæt og Hs Kongel. Høihed KronprindsenVI min allerunderdanigste Tak for en Velgjerning Gave som er mig saameget kjærere meere smigrende, da jeg i samme vover at see Vor Danmarks tilbedede Regjerings Biefald med den Fremgang jeg hidindtil har kundet gjort paa den Kunstes Bane, til hvilken jeg har opoffret mig, og som tillige giver mig et betydeligt Middel til at fortsætte samme, gjøer mig værdig til en Kongelig Naade og tillige opliver hos mig det stedse oprigtige Ønske engang at kunne hellige mine svage Evner til mit elskede Fædrelands ZiirVII, og til nogenledes at afbetale den GjeldVIII som Regjeringen s Velgjerninger har paalagt mig.
Ifølge den mig naadigst givne TilladelseIX har jeg under N Dato agter jeg at udstede VexelX paa Bankcomptoiret i Altona stor NNXI i Faveur DHr Cuttler & HeigelinXII her i NeapelXIII, som jeg da tør haabe vil blive accepteret
underdanigst
Thorw:
[I højre margin: ubetydelige penneprøver]
To the High Royal Directors of the Foundation ad usus publicos.
Humble P.M.
With a feeling of joy and gratitude which it will be impossible for me to interpret in writing I have received the high directors’ graceful letter of March 6th which informs me that His Majesty the King has been graciously pleased to grant me a gratuity of 300 rix-dollars.
Permit me hereby to express beg the high directors to bring to His Majesty and His Royal Highness the Crown Prince my most humble thanks for a kindness present which is so much dearer more complimentary as I in the same venture to see our Denmark’s beloved government’s approval of the progress I hitherto have been able to make on the course of art to which I have dedicated myself and which also gives me considerable means to continue this course and makes me deserve a Royal favour and which also encourages in me the ever sincere wish: some time to be able to devote my weak skills to the ornament of my beloved native land and fairly to pay off the debt which the kindness of government has put on me.
According to the to me most favourably given permission I have this date I intend to issue a bill at the bank office in Altona for NN in favour of Messrs Cuttler & Heigelin here in Naples which I then hope will be accepted.
Most humbly,
Thorw.
[in the right margin: insignificant trials of a pen]
[Translated by Karen Husum]
Se også det endelige brev af 24.4.1804 og et andet koncept hertil af medio april 1804.
NN
Koncipisten er endnu uidentificeret, men kaldes af hensyn til senere sammenligning nr. 3.
Sidst opdateret 13.05.2015
Direktionen udgjordes af Christian Ditlev Reventlow og Ernst Schimmelmann, mens Jonas Collin var fondens sekretær.
Dvs. det latinske pro memoria: “for at bringe sig i erindring”. Udtrykket var oprindelig en høflig indledningsformular, der blev brugt på skrivelser til personer af højere rang, ofte offentligt ansatte embedsmænd. Efterhånden betød det også mere generelt en skrivelse til, fra eller mellem embedsmænd, da oftest i dets sammenskrevne form – promemoria – se Ordbog over det danske Sprog.
Udtrykket optræder hyppigt i de mere formelle breve i Arkivet.
Dvs. brev fra Fonden ad usus publicos af 6.3.1804, hvori det meddeltes Thorvaldsen, at han havde modtaget en “Gratification” på 300 rigsdaler.
Dvs. Christian 7.
Dvs. rigsdaler, se eventuelt referenceartikel om datidens møntenheder.
Dvs. kronprins Frederik (6.).
Dvs. sir: udsmykning, pryd, jf. Ordbog over det danske Sprog, pkt. 1. Thorvaldsen kom til at bidrage til Danmarks udsmykning med bl.a. værker til Christiansborg Slot og Vor Frue Kirke, der begge var under genopførelse i disse år under arkitekten C.F. Hansens ledelse.
Thorvaldsen hentydede her antagelig dels til kunstakademiets fundatser, der højt og tydeligt foreskrev, at stipendiaterne skulle vende hjem i kongens tjeneste efter endt studieophold; dels til den netop modtagne “gratification” på 300 rigsdaler fra Fonden ad usus publicos, jf. fondens brev af 6.3.1804, der ligeledes var i statligt regi, og på samme måde altså satte ham i gæld til den danske stat.
Det er tydeligt, også i dette koncept, at Thorvaldsen ønskede at udskyde hjemrejsen længst muligt, og for ikke at love noget konkret omtalte han blot tidspunktet for gældens tilbagebetaling som “engang”. For mere om dette emne, se referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Se fondens brev af 6.3.1804, hvori det meddeles Thorvaldsen, at en bankkonto var åbnet ham i Altona med et beløb svarende til 300 danske rigsdaler.
Beløbet blev overført via en vekseltransaktion, se mere om veksler i Møntenheder.
Thorvaldsen hævede imidlertid ikke pengene via en veksel til fordel for handelshuset Cutler & Heigelin i Napoli, som han ellers her skriver, at han vil. Han må i stedet have aftalt med Herman Schubart – der også var i Napoli på dette tidspunkt – at udstede en veksel i hans favør for at lade ham indløse vekslen senere til en mere favorabel pris i Toscana. Se mere om denne sag i ...den eeneste Pris jeg setter derpaa.
Dvs. ligesom omtalen af en “regning stor 100 kr.” Af det afsendte brev af 24.4.1804 og af fondens meddelelse af 6.3.1804 fremgår det, at der er tale om 240 rigsdaler i valutaenheden hamburger banco. At beløbet blev omregnet fra de 300 danske rigsdaler skyldtes, at man ønskede at skåne Thorvaldsen for et kurstab, jf. Ernst Schimmelmanns indstilling til kongen, gengivet i Rigsarkivet (ed.): Fonden ad usus publicos. Aktmæssige Bidrag til Belysning af dens virksomhed, 2. bind, 1801-26, København 1902, p. 75: “[...] Directionen udbeder sig tilladelse til: at anvise ham denne Sum paa Bankcomptoiret i Altona i Hamburger Banco for at skaane ham for Tab ved Coursen.” Anmodningen blev approberet den 14.3.1804, ibid. For mere om udbetalingsformen, se den foregående kommentar.
Dvs. det tysk-engelske handelshus og bank Cutler & Heigelin i Napoli. Heigelin er identisk med tyskeren Christian Heigelin, jf. Arnold, op. cit.
Heigelin var tillige var generalkonsul for Danmark indtil 1804.
Thorvaldsen var rejst til Napoli i selskab med grev Adam Gottlob Detlef Moltke i midten af april 1804, jf. Thorvaldsen-kronologien, og befandt sig derfor i byen på dette tidspunkt.