16.4.1808

Afsender

Bertel Thorvaldsen

Afsendersted

Rom

Modtager

Pierre de Balck

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kontrakt mellem Thorvaldsen og Balck om udførelsen af et marmorrelief med motivet Fædra og Hippolyte samt en Homerbuste, jf. A751. Busten ønskes færdiggjort inden et år og basrelieffet inden halvandet.

Dokument

Colla Presente privata scittura vengano in accordo Mosiù Balck col Sig[no]re Alberto Thorvaldsen uno di eseguire il marmo biancho di carraraI, nella qualita piu fina un basso rilievoII lungo palmi quattro romani e alto treIII, consistente in tre figureIV rapresentante la dichiarazione Fedra e IpolitoV e il busto d’omeroVI presso quello di NapoliVII tutto questo lavoro deve essere. terminato nello spazzio di un anno e mezzo cioè. il Busto in ermo in un anno e il basso rilievo in sei mesi doppo Mosiù Balck si obbliga come sopra di pagare al Sig[no]re Thorvaldsen la somma di scudi romaniVIII Trecento cinquanta cinque

Il Busto
Il Basso rilievo
[tegn for møntenhed] 70
2:85

Li sudetti pagamenti sarranno distribuiti in due rateIX la prima i un anno di scudi setanta per il busto il residuo alla fine del anno e mezzo della presente data di 16: Aprile 1808 e fatti con denari mandati a questo effetto e alla sudetta epoca dal Sig[no]re Marino TorloniaX.

Pierre De Balck.
Alberto Thorvaldsen
XI

Generel kommentar

Der findes blot to breve i Thorvaldsens arkiv vedrørende de Balcks bestilling. Det første er dette, nemlig kontrakten, hvoraf man ser, at bestillingen omhandlede et basrelief og en kopi efter en antik Homerbuste, jf. A751. Kontrakten er antagelig udført i dublet, da det eksemplar, som er gengivet her, findes i Thorvaldsens egen brevsamling. Af næste brev fra Thorvaldsen til de Balck ses, at emnet for basrelieffet blev ændret. Ifølge Thiele II, p. 100 skyldtes det, at den oprindelige bestilling blev overdraget til den tyske billedhugger Christian Daniel Rauch. Thorvaldsen udførte i stedet relieffet Hektor hos Paris og Helena, jf. A499. Dette relief blev dog aldrig erhvervet af de Balck, på grund af dennes senere dårlige økonomi, se hertil det næste brev fra Thorvaldsen til de Balck.

Dokumentstatus

Færdigt dokument af koncipist

Koncipist

NN

Koncipistkommentar

Kontrakten er muligvis konciperet af en italiensk skriver.

Arkivplacering

m27, nr. 3

Thiele

Omtalt hos Thiele II, p. 100.

Andre referencer

Emneord

Værker

A751 Homer, 1799, inv.nr. A751

Kommentarer

  1. Den hvide marmor fra byen Carrara ca. 400 km nord for Rom var kendt for at være af særlig fin kvalitet.

  2. Dette basrelief af Fædra og Hippolyte blev imidlertid aldrig udført af Thorvaldsen, da bestillingen af værket i stedet blev overgivet til den tyske billedhugger Christian Daniel Rauch, jf. Thiele II, p. 100 og p. 136.

    Thorvaldsen udførte i stedet et andet basrelief forestillende Hektor hos Paris og Helena, jf. A499, for samme pris, se hertil Thorvaldsens næste brev til Balck.

  3. Palmi var romerske måleenheder. En romersk palmo svarer til 22,3 cm og relieffet skulle således være ca. 88 cm bredt og 66 cm højt.

  4. Antagelig Fædra, Hippolyte og Theseus, se næste kommentar for en forklaring af den myte, som motivet knytter sig til.

  5. Historien stammer fra den græske og romerske mytologi:
    Fædra giftede sig med Theseus, efter at han havde forladt hendes søster Ariadne. Fædra blev dermed stedmor for Hippolyte. Hippolyte dyrkede jagtgudinden Diana, hvilket gjorde gudinen Venus jaloux. Hun fik derfor Fædra til at forelske sig i Hippolyte, som imidlertid afviste hendes tilnærmelser. Da Fædra frygtede, at Hippolyte ville sladre om hendes opførsel, fortalte hun sin mand, at Hippolyte havde forsøgt at voldtage hende, hvilket fik Theseus til at straffe sin søn. Han fik sin far Poseidon til at straffe ham og havguden sendte en vild tyr ud af havet, så Hippolytes heste blev skræmte og førte ham i døden.
    Da Diana fortalte Theseus om hans søns uskyld var det for sent: Hippolyte var død og Fædra havde hængt sig.

  6. Busten skulle således være en kopi i hermeform efter et antikt Homerportræt på Museo Nazionale Archeologico i Napoli, jf. to gipsafstøbninger i Thorvaldsens afstøbningssamling, L137 og L138. Thorvaldsen havde tidligere udført en sådan kopi, jf. Homer, A751.

  7. Busten findes endnu i Napoli, på Museo Archeologico Nazionale di Napoli, inv.nr. 6023.

  8. Scudo var en romersk møntenhed, se hertil referenceartiklen omhandlende møntenheder. Prisen for basrelieffet er lidt lavere end Thorvaldsens sædvanlige jf. priseksemplerne i brevet 18.6.1806, hvor Thorvaldsen udspecificerer, at hver hovedfigur i et basrelief skulle koste 100 scudi.

  9. Af næste brev fremgår, at Thorvaldsen havde fået 100 scudi udbetalt inden udbetalingen af sidste rate, så det er muligt (eftersom det fremgår her, at første rate skulle være på 70 scudi), at han allerede på dette tidspunkt havde fået udbetalt 30 scudi som et forskud.

  10. En romersk bank kaldet Marino Torlonia efter grundlæggeren. Banken blev på dette tidspunkt drevet af grundlæggerens søn Giovanni Raimondo Torlonia.

  11. Signaturerne er egenhændige.

Sidst opdateret 09.10.2018