3.4.1843

Afsender

Grimur Jónsson

Afsendersted

København

Afsenderinfo

Brevet har været forseglet, men forseglingen er klippet bort.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Udskrift: Højvelbårne / Herr Konferentsråd, Professor Albert Thorvaldsen Direktør for det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster Storkors af Dannebroge og Dannebrogsmand pp pp. / Charlottenborg.
Tilskrift: Højvelbårne / Herr Konferentsråd, Professor Albert Thorvaldsen / Direktør for det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster / Storkors af Dannebroge og Dannebrogsmand pp.

Dateringsbegrundelse

Måned og årstal fremgår tydeligt af brevet, men datoen er svært læsbar.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Deres Højvelbårenhed har haft den Bevågenhed, at love ved Lejlighed at betænke Holums forrige Domkirke, der forhen var en Stiftskirke, og endnu er den smukkeste og solideste Kirke i hele Island, med et eller andet lidet Stykke, af Deres mange Kunstværker, hvilket – hvor ubetydelig end Pengeværdien måtte vorde – kunde, også i det høje Nord, på Deres Fædres Ø – ja endog i Nærheden af det Sted, hvor Deres Forfædre boede – bære Vidne om den af Dem erhvervede, over en stor Del af Jorden kundbare Kunstnerhæder.

Skulde det omhandlede Stykke ikke være, eller kunne gøres, færdigt inden min forestående Afrejse til Island, da kunde det gunstbehageligen tilsendes mig, under Addresse: “til Frederiksgave pr Øfjord Handelsted i Islands Norder=Amt” med et af de fra Handelshusene “Ørum & Wulff” eller “Joh. Guelmann” til bemeldte Handelsted afgående Skibe.

pt. København d 3eI April 1843 Ærbødigst
Grimur Johnsson
Etatsr. og Amtmand for Islands
Norder= og Øster=Amt
nu boende i Raadstuestræde 128 2S

Arkivplacering

m25 1843, nr. 14

Kommentarer

  1. Datoen er svært læsbar. Der står formentlig d. 3e, men det kunne også læses som d. 7e.

Sidst opdateret 10.05.2011