26.5.1834

Afsender

J.L. Jensen

Afsendersted

Napoli

Afsenderinfo

Poststempler: [XXXXX] 1834 27 MAG. og ROMA 29 MAGGIO 1834 og stempel med utydelig slyngmonogram.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Ale CavalliereI / Il Cavalliere Thorwaldsen / Comandatore de DaII etc etc / Via Sistina / a / Roma / franco

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Jensen beder om at få udbetalt 50 scudi fra Thorvaldsen, som betaling for dennes køb af tre af Jensens malerier, hhv. Nature morte med blomster på en marmorbordplade, B230, Nature morte med frugter på en marmorbordplade, B231, og Nature morte med blomster i antik vase på en marmorbordplade, B232. Jensen er kommet i pengenød i Napoli og må derfor før aftalt bede om pengene. Han fortæller, at han glæder sig til at male, da modellerne er skønnere dér. Den danske chargé d’affaires i Napoli, Frederik Siegfried Vogts datter Odine er pludselig død.

Dokument

Neapel d. 26 Maj 1834.

Herr EtatsraadenIII, vil tilgive, at jeg skrivtligIV uleiliger Dem. – Ved min Afreise fra RomV bad jeg om at turde opsætte vor lille MellemregningVI, indtil min Tilbagekomst, men jeg har her den Ubehagelighed ikke at kunne faae Penge paa mit Creditiv, som var udløbet den 10s. Maaned, før jeg faaet det fornyet af HambroeVII, dobbelt ærgerligt er det, da jeg allerede den 10d. var i Neapel, og kun paa Grund af VogtsVIII Forsikkring, at der intet vilde vær i Veien, opsatte det til Dagen efter. – For ei at komme i den Forlegenhed, at maatte laane her, foretrækker jeg at tillade mig ved min Ven Herr WahlgreenIX at tilstille Herr Etatsraaden en lille QvitteringX, og haaber, at De ikke tager mig det ilde op. Wahlgreen har jeg anmodet om, at tilstille mig Pengene. – Hvis Herr Etatsraaden Intet indvender havde jeg tænkt, som jeg troer allerede at hav sagt, 10 Scudi for hvert af de SmaaeXI og 30 Scudi for det storXII, – tilsammen altsaa 50 Scudi. –
Min KoneXIII som jeg, hilse Etatsraaden paa det forbindtligste, og haabe, at de igjen er ganske rask. Min Kone befinder sig meget vel her, og jeg glæder mig til ret at arbeide her, hvor jeg finder langt skjønnere ModellerXIV for mig, end i Rom, kun genere Varmen en Deel. – Stakkels Etatsraad VogtXV har havt den Sorg pludselig at miste sin DatterXVI, hun var kun syg et Par Dage, som man troede, af KopperXVII som ei kom til Udbrud. – Han er utrøstelig. – Endnu engang gjentager jeg min Undskyldning, at Etatsraaden ikke bliver vred over min Begjæring, og anbefaler mig som

Deres forbundne
J.L. Jensen

Generel kommentar

Til dette brev hører en kvittering af 26.5.1834. Tilsammen dokumenterer de to dokumenter Thorvaldsens køb af Jensens malerier, Nature morte med blomster på en marmorbordplade, B230, Nature morte med frugter på en marmorbordplade, B231, og Nature morte med blomster i antik vase på en marmorbordplade, B232, der stadig befinder sig i Thorvaldsens malerisamling.

Arkivplacering

m19 1834, nr. 28

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

B230 Nature morte med blomster på en marmorbordplade, 1833, inv.nr. B230
B231 Nature morte med frugter på en marmor-bordplade, 1833, inv.nr. B231
B232 Nature morte med blomster i antik vase på en marmorbordplade, 1834, inv.nr. B232

Kommentarer

  1. Thorvaldsen var blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog 28.1.1810, jf. Thorvaldsen-kronologien og referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  2. Thorvaldsen var blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog 28.1.1810, jf. Thorvaldsen-kronologien og referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  3. Dvs. Thorvaldsen, der var blevet udnævnt til “virkelig etatsråd” 12.11.1819, jf. Thorvaldsen-kronologien og referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  4. Denne skelnen mellem mundtlig og skriftlig kommunikation som hhv. mere og mindre høflig/diskret ses f.eks. også i maleren Carl Richardts brev til Thorvaldsen af 13.5.1841. Se evt. desuden referenceartiklen Brevkultur.

  5. Jensen var i Italien fra 1833 til 1835 og opholdt sig i Rom, Sorento og Napoli. Af dette brev fremgår det, at han var i Napoli i foråret 1834. Julen 1833 var han med sikkerhed i Rom, jf. Thorvaldsen-kronologien.

  6. Dvs. betaling for tre malerier, som Thorvaldsen havde købt af Jensen, som det fremgår af det følgende. Det drejede sig om malerierne Nature morte med blomster på en marmorbordplade, B230, Nature morte med frugter på en marmorbordplade, B231, og Nature morte med blomster i antik vase på en marmorbordplade, B232, der stadig befinder sig i Thorvaldsens samling.

  7. Dvs. den danske handelsmand Joseph Hambro.

  8. Dvs. den danske chargé d’affaires i Napoli, Frederik Siegfried Vogt.

  9. Denne Wahlgreen er p.t. ikke identificeret.

  10. Dvs. den reelle kvittering for modtagelsen af de i alt 50 scudi (nævnt nedenfor), der udgjorde betaling for malerierne, jf. kvittering af 26.5.1834.

  11. Dvs. de mindste af de tre malerier: Nature morte med blomster på en marmorbordplade, B230, og Nature morte med frugter på en marmorbordplade, B231.

  12. Dvs. Nature morte med blomster i antik vase på en marmorbordplade, B232, som det største af de tre malerier.

  13. Dvs. Signe Marie Vilhelmine Visby (1804 – 1885).

  14. Jensen havde specialiseret sig i blomstermalerier og andre stilleben, jf. Weilbach. Dansk Kunstnerleksikon, 1994-2000, hvorfor der her må hentydes til denne type modeller og ikke, som man ellers kunne tro, den menneskelige af slagsen.

  15. Dvs. den danske chargé d’affaires i Napoli, Frederik Siegfried Vogt.

  16. Dvs. datteren Odine (1816-1834), hvis mor (angiveligt en gift kvinde) endnu er uidentificeret, jf. Sass, op.cit. p. 310-312.

  17. Sass, op. cit., p. 311, angiver årsagen som småkopper, der ifølge Ordbog over det danske Sprog, er identisk med kopper, dvs. en infektion der skyldes variolavirus, jf. EPI-NYT, Uge 46, 2001 2001.

Sidst opdateret 01.02.2016