29.11.1831

Afsender

Frederik Ferdinand Friis

Afsendersted

Paris

Afsenderinfo

Udskrift: Monsieur / Monsieur / Thorvaldsen / Commandeur & Chevalier de Plusieurs Ordre / à Rome.
Poststempler: PONT BE[AU]VOISINI, “30NOV.1831” og “12DECM”, desuden stemplet med rødt “C-F-4-R” og med cirkelrundt stempel “CORRISP[XXXXXXXX].

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Paris d: 29 Novbr 1831

Jeg har afgivet til Boisjouslin de bevidste Noticer med Bemærkning at De Selv ville nærmere tilskrive ham for at bevidne at disse Noticer ere ham tilstillede med Deres Samtykke. – Jeg beder at De vil holde mig tilgode at jeg har giort denne lille Modification i Aftalen, men jeg har ved nærmere Overlæg fundet Betænkeligheder i at tage den Sag og Ord til Andet til Følge; – Jeg remiterer herved Boisjouslins Brev for at sætte Dem istand til at gjensvare ham. Værket vil komme til at koste circa 35 à 40 Scudi – jeg antog denne Summa at overskride mit Mandatum, og har derfor ikke subskriberet. Brøndsted er for Tiden i Engelland. –

Angaaende min egen Personlighed vil jeg ikke opholde Dem, hvis Opmærksomhed er rettet paa vigtigere Gienstande.

Jeg beder Dem ret meget at tilbagekalde mig i Madam Buttis Erindring og den vakre Cirkel der udgiør Aftenens Underholdning i casa Butti. Vi lever sielden i det Nærværende, men oftere i Haab og erindring, saaledes tænker jeg ofte paa snart at hilse min Fader hvis Dage skride hartad Aften, men ogsaa ofte tænker jeg nu tilbage paa Roma og Via Sistina og bygger min Nærværelse i disse kiære Reminisentzer

 
Jeg har afgivet Brevet til Zahn
og er det med disse Følelser jeg hentegner mig
Deres hengivne
Friis

Generel kommentar

På udskriftssiden er brevet påskrevet:
“3.9 Sy
-
3,93
L18”

Arkivplacering

m16 1831, nr. 106

Kommentarer

  1. Pont de Beauvoisin var grænsebyen mellem Frankrig og det daværende kongedømme Sardinien. Brevet blev altså stemplet ved passage af grænsen. Byen ligger i dag i det sydlige Frankrig, ca. 50 km nord for Grenoble, på grænsen mellem de to franske departementer Isère og Savoie.

Sidst opdateret 07.03.2013