24.9.1827

Afsender

Mads Holm

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Til / Høivelbaarne / Hrr Etatsraad Thorwaldsen / Ridder af flere Ordener. i / Rom

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Kjøbenhavn d. 24de. Sept 1827.

Jeg tillader mig herved at benytte Leiligheden ved Hrr Justitsraad Schønberg, at meddeele Etatsraaden et Par Ord og bringe Dem min hjerteligste Tak for Deres imod mig store Godhed og inderlige Deeltagelse. – At De bestandigen har været i bedste Velbefindende haaber jeg og enhver Dansk. – Da jeg smigrer mig med at være saa lykkelig at jeg ikke er Dem ligegyldig tillader jeg ligeledes at tilkjendegive Dem at min Ankomst var sidst i April og at fra den Tid af stedse har næret Haabet om at vorde anbragt i et eller andet Embede, men da Udsigterne ere stedse de samme eller saa at sige ingen, griber jeg nu til at blive Tømmester Tømmermester her i Byen; en Vei, som Gud været lovet stod mig aaben og som jeg haaber at kunne brødføde mig i Tiden; hvorved jeg, som jeg troer ikke heller lukker Udsigterne for den Architectoniske Bane. – At Schmidt, Hauch og Kall ere komne derom behøver jeg neppe at underrette Etatsraaden, og at Hauch har tiltraadt sin Function som Lector i Sorø i disse Dage. – Jeg vil ligeledes være saa frie at meddeele Etatsraaden at min Vignola er nu ganske i Stand og at jeg ved en Leilighed [skal] sende Dem de fire Exemplarer De var saa god at subskribere paa. – Da jeg Intet Nyt veed som jeg i fjerneste Maade kan troe, vil kunne interessere at fremsætte, slutter jeg med mange Hilsner til Freund, Bødtger, Koop, Bissen, Martens og øvrige Landsmænd og Venner der interesserer sig for mig, og med det Ønske at maatte være i Hr Etatsraadens behagelige Erindring, samt mit inderlige Ønske for Deres Vel og om at Kjøbenhavn snart maatte glædes med Deres kjære Nærværelse. –

Med sand Høiagtelse Deres bestan-
dige hengivne og ærefrygtsfulde
Holm.

P:S: Tør jeg ligeledes bede Dem at hilse paa det forbindtligste Consul Kiaveri. – meget skulle det glæde mig dersom jeg ved Leilighed torde ventet mig æret ved at par Linier fra Etatsraaden.

Arkivplacering

m12 1827, nr. 118

Sidst opdateret 10.05.2011