Conrad Rantzau
Venedig
Rødt laksegl antagelig med Rantzaus eget våbenskjold. Brevet er poststemplet “LIVORNO 36”.
Bertel Thorvaldsen
Montenero
Udskrift: À Monsieur / Monsieur Torwaldsen / à Monte=nero / pr Livourne
Brevet er kun dateret august 1805, men af Schubarts brev af 8.8.1805 kan man udlede, at brevet kan tidligst være afsendt en uge efter den 8.8.1805. For mens det af nærværende brev fremgår, at Rantzau allerede har forladt Schubarts sommerbolig i Montenero, skriver Schubart for at fortælle, at han ser frem til Thorvaldsens og Rantzaus besøg. Af Stanleys brev af 16.8.1805 fremgår det, at rygtet om Thorvaldsens ankomst til Montenero er nået til Rom samme morgen. Eftersom Rantzau, som det fremgår af brevet, kun opholder sig en dag på Montenero og straks derefter rejser til Venedig, må man formode, at brevet blev afsendt i midten af august.
Rantzau meddeler Thorvaldsen, at han har sendt en veksel på 300 piaster til Rom gennem Zoëga (muligvis som betaling for sin portrætbuste, A211, og relieffet Briseis og Achilleus, A490). Rantzau sender også sine hilsner til Schubart, som de sammen har besøgt på Montenero, hvor Thorvaldsen stadig befinder sig, og beder Thorvaldsen overbringe sin tak for lån af en rejsefører til Schweiz.
| Venedig denI | Aug 1805 |
Nur durch einige flüchtige Zeilen sage ich Ihnen, mein guter, lieber Torvaldsen dass ich Ihrem Wunsche gemäss einen Wechsel auf drei hundert PiasterII an unsern Freund ZoegaIII nach Rom geschickt habe. Empfangen Sie zugleich noch einmal mein herzliches Lebewohl u die Versicherung meiner inigen Achtung u FreundschaftIV. Es würde mir äusserst leid seyn wenn ich nicht hoffen dürfte Sie öfters wieder zu sehenV u mit Ihnen einige Zeit zu verleben[,] Ihre Kunst zu bewundern u mich Ihrer Freundschaft zu freuen. Leben Sie bis dahin so glücklich u froh wie Sie es verdienen u denken Sie zuweilen mit Freundschaft an Ihren entfernten LandsmannVI der Ihnen vom ganzen Herzen ergeben ist.
Ihrer liebenswürdigen HausgesellschaftVII in dem allerliebsten Monte NeroVIII empfehlen Sie mich auf’s angelentlichste. Ihrem lieben, vortreflichen WirthIX werde ich aus der SchweizX schreiben u ihm für die freundliche Aufnahme u den frohen Tag auf seinem herrlichen BergeXI danken. Auch für den guten Führer, den er mir für die Schweiz mitgegeben hat u den ich gewiss nicht ermangeln werde zurück zu schicken sobald ich ein anderes Exemplar habhaft werde, sagen Sie Ihm doch meinen aufrichtigen Dank. Ich möchte gern noch länger mit Ihnen plaudern, aber mein Aufenthalt in Venedig ist so kurz dass ich kaum zum Sehen Zeit habe. Auf Wiedersehen mein guter lieber Torvaldsen. Mit herzlicher Liebe
Der Ihrige
Rantzau
|
|
Conrad Rantzau, 1805, inv.nr. A211 |
|
|
Briseis føres væk fra Achilleus af Agamemnons herolder, 1803, inv.nr. A490 |
Sidst opdateret 20.10.2014
I brevet er der efterladt plads til at indsætte dags dato i brevet, hvilket dog ikke er blevet gjort. Se hertil dateringsbegrundelsen.
Det drejer sig formodentlig om den første, eller muligvis den anden, rate af betalingen for busten af Conrad Rantzau (originalmodel A211) samt et relief. Begge værker omtales i de senere breve fra Thorvaldsen til Rantzau af 23.1.1807 og tidligst september 1807, senest august 1810. Allerede den 16.8.1805 skrev Stanley i et brev til Thorvaldsen, at Rantzaus buste var klar til at blive hugget i marmor.
Bag på et brevudkast af 13.1.1813 havde Thorvaldsen skrevet en liste over sine værker, hvor han under omtalen af relieffet Briseis og Achilleus (originalmodel A490) tilføjede: ”Il sudetto replicato per il Baron Rantzov in Danimarca”. En tilsvarende liste omtales hos Thiele II, p. 31-32, men med en anden ordlyd, idet Rantzau hos Thiele anføres med korrekt stavemåde og titel (”Conte”).
De 300 piaster svarer stort set til samme beløb i scudi, jf. referenceartikel om møntenheder. Da beløbet er for lille til at dække prisen på et relief og for stort til en marmorbuste, er der antageligt tale om den første af tre rater af betalingen for både busten og relieffet, se referenceartiklen Thorvaldsens prisfastsættelse af egne værker. Det var almindelig praksis for Thorvaldsen at opkræve betaling for værkerne i rater, efter hvor langt de var kommet i tilblivelsesprocessen, se hertil referenceartiklen Thorvaldsens værker, priser. Marmoreksemplaret af busten, der i dag findes på Breitenburg i Holstein, kom først til Danmark med Thorvaldsens hjemsendelse af værker i sommeren 1825 (se hertil H.E. Freunds brev til Thorvaldsen af 2.7.1825). Rantzau modtog dog aldrig relieffet (Sass, op. cit., p. 124-126), muligvis på grund af udeblivende betaling af den sidste rate.
Den danske arkæolog Georg Zoëga.
Rantzau opholdt sig i Rom i sommeren 1805 og knyttede, som tonen i brevet antyder, et nært venskab med Thorvaldsen.
Dette skete dog først i 1819, da Rantzau igen opholdt sig i Rom og bl.a. fulgte Thorvaldsen fra Rom den 14.7.1819 til Firenze den 16.7.1819 på dennes rejse til Danmark, jf. Thiele III, p. 2.
Holsteneren Rantzau, der senere blev dansk statsminister, skrev med største selvfølgelighed til Thorvaldsen på tysk, men definerede både sig selv og Thorvaldsen som danskere ud fra det nationale tilhørsforhold.
Rantzau og Thorvaldsens vært, den danske diplomat Herman Schubart og hans kone Jacqueline.
Rantzau henviser til Schubarts sommerbolig Montenero i området af samme navn.
Dvs. ovennævnte Schubart.
Rantzau var på vej tilbage mod Danmark, men ankom pga. Napoleonskrigene først i sommeren 1806 (jf. Sass, op. cit, p. 124). Udlandsrejsen, der begyndte i sommeren 1804 (jf. Bobé, op. cit, p. VIII), varede således to år.
Dvs. Montenero.