20.4.1804

Afsender

Maria Zoëga

Afsendersted

Rom

Afsenderinfo

Rødt laksegl med utydeligt præg. To røde utydelige stempler, antagelig fra postvæsenet, heraf det ene muligvis med bogstaverne “L S”.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Napoli

Modtagerinfo

[Udskrift:] All Ill[ustrissi]mo e Sige Sige. Pa[dro]ne Col[endissi]mo / Il Sige. Alberto Tourvaldsen / per ricapito alla Casa del MinistroI / di Danimarca in Napoli

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet, men er skrevet, så det kan læses “no. Aprile”. Eksempler på denne skriveform af tallet 2 som et “n” ses også andre steder i Arkivet, eksempelvis rejsetilladelse af 20.5.1804 fra Ercole Consalvi til Thorvaldsen.

Resumé

Maria Zoëga bebrejder Thorvaldsen, at han ikke har ladet høre fra sig og håber, at hun med sit brev vil få ham til at reagere. Hun beder ham hjembringe to kamme af skildpaddeskjold til sig fra Napoli og glæder sig til at gense ham i Rom. Thorvaldsen hilses fra hendes familie og familien Labruzzi.

Dokument

Carissimo Amico Roma 20. Aprile
  1804


Persuasa, che voi non sareste per darmi il piacere di farmi pervenire le nuove di Vostra Salute, mi prendo la libertà d’inviarvi questa mia, quale dovrà stimolarvi non poco a farciò, ch con chi ha della stima per un vero Amico, come voi siete, e che non molto ritarderete ad adempire ad un tal dovere. Pregovi provedermi due spicciatori di TartarugaII, che in NapoliIII ve ne sono di molti, ed a prezzi discreti. Desidero di presto rivedervi in RomaIV ; Vi faccio i più distinti Saluti per parte della mia Famiglia tuttaV, come anche delle Sig[nori]ne. LabbruzziVI, ed il di Loro Sig[nor]e. PadreVII. Conservatemi in vostra Grazia, e credetemi qual mi professo.
di Voi

Aff[ettuosissi]maVIII Amica
Maria Zoëga

Generel kommentar

Se eventuelt Thorvaldsens brevudkast til Lund af juni-primo juli 1804 for en mulig omtale af et påtænkt svar til Maria Zoëga, samt Maria Zoëgas brev af 1804-1806 med et lignende, men hårdere stemt indhold.

Det vides ikke, om der har ligget andre årsager end Thorvaldsens ofte lange svartider til grund for Zoëgas let fornærmede opfordring til Thorvaldsen om at skrive. Af Zoëgas brev af 1804-1806 ses det dog, at der, antagelig efterfølgende har været tale om en alvorligere strid parterne imellem. Det vides ikke, om der er en indholdsmæssig forbindelse mellem dette og ovennævnte brev. Se evt. Maria Zoëgas biografi og førnævnte brev for mere herom.

Thiele har kendt til brevet, men omtaler det ikke direkte i sin biografi, omend han har brugt det til at tidsfæste Thorvaldsens afrejse til Napoli og hans ophold sammested hos baron Schubart, jf. Thiele I, p. 222 og hans notat i Thorvaldsens Archiv I, 1787-1810, p. 75, 1804, nr. 8, Thorvaldsens Museums arkiv: “Af denne Dateren og af Udskriften: [...] sees at Thor. paa denne Tid er reist til Neapel og at han er hos Schubart.”
Brevets indhold nedtonede han behændigt med ordene: “Brevets Indhold er en ubetydelig Commission.”, jf. Thorvaldsens Archiv I, ibid.

Arkivplacering

m1 1804, nr. 8

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Dvs. baron Herman Schubart.

  2. Spicciatore var et romersk udtryk for en høj kam af skildpaddeskjold, der var dekoreret med fine udskæringer, jf. et Glossario, der tidligere kunne ses på Museo di Roma in Trastevere’s hjemmeside. Tartaruga = skildpadde.

  3. Thorvaldsen var rejst til Napoli mellem den 10.4. og den 19.4.1804 i selskab med familien Moltke, se Thorvaldsen-kronologien.

  4. Thorvaldsen opholdt sig kun meget kortvarigt i Rom, før han rejste mod Firenze, stadig i Moltkes selskab (jf. ovenstående kommentar), og siden alene til baron Herman Schubarts landsted Montenero, se Thorvaldsen-kronologien.

  5. Maria Zoëga var gift med Thorvaldsens gode ven og mentor Georg Zoëga, sammen fik ægteparret i alt 11 børn, hvoraf kun tre overlevede forældrene, Laura, Mimma og sønnen Federico.

  6. Dvs. Signorine, frøkenerne. Her må menes maleren Carlo Labruzzis døtre, hvoraf kun en med sikkerhed kendes ved navn: Maria Teresia (Mariuccia) Labruzzi, der i 1810 blev gift med Ernst Gottlob Matthäi. En anden af Labruzzis døtre hed muligvis Vittoria, jf. brev af 9.6.1806 til Thorvaldsen fra den tyske maler Johann Carl Roessler.

  7. Maleren Carlo Labruzzi.

  8. Dvs. affettuosissima = yderst hengivne.

Sidst opdateret 27.09.2018