26.11.1804

Afsender

Herman Schubart

Afsendersted

Montenero

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Schubart rykker for svar på, om Thorvaldsen vil acceptere bestillingen af Døbefont, jf. A555,1. Pga. den gule feber i Livorno-området kan familien Schubart ikke forlade Montenero. Schubart forsøger dog at opnå rejsetilladelse. Feberen forhindrer også afsendelsen fra Montenero til Rom af Thorvaldsens portrætbuster af ægteparret, A718 og A718, og Musernes dans på Helikon, jf. A705. Schubart har hørt, at Thorvaldsen er i gang med Bacchus, A2, som han beder ham fortælle om.

Dokument

MonteneroI den 26 Nov: 1804

Jeg venter Længselsfuld Svar fra Dem min gode Thorwaldsen i Anledning af det Paadrag min Søster SchimelmannII gav mig for DøbekarretIII som hun ønskede at maatte forfærdiges af vor Danske PhidiasIV. Vel sandt at De har Aarsag til at troe at vi snart mundtlig kand afgiøre denne Sag; men Gud veed naar vi kand rive os ud af de CordonerV som sammensnøre os i det snevre Toskana. Vel har jeg ved Ministeriele NoterVI søgt saavel hos Regiæringen i Florenz som ved Cardinal ConsalviVII, at bevisliggiøre den guule Feber aldrig tør antaste en Diplomat; men da hvergen, Hugo GrotiusVIII eller andre Publicister har tenkt paa Pest eller deslige Sygdome veed jeg ikke i hvor vidt saadan Untagelse kand have Sted; og imidlertid søger vi at trøste os saa godt vi kand i Sælskab af de livløse MuserIX, det eeneste som i vore kummerlige Omstændigheder forundes os; thi vore levende Muser drog hen. Vor Thorvaldsen sidder i Rom hvor han skal have formet en allerkiæreste BacchusX, og vor gode MarcoriXI trak hiem ad til Kone og Børn, da han frygtede for at blive afskaaren, thi Rygtet gik at ogsaa imellem Pisa og Livorno skulde trækkes en SnorXII. Lykkeligviis forhindrede de Franske Tropper denne for os saa frygtelige Beslutning, da man nær havde udhungret os. De Franske har nemlig deelt dem imellem de to Byer, og GeneralenXIII vil ikke vide noget af slige Snore, som ville berøve ham for daglig Comunication med hans Martii SønnerXIV. Nu tør Marcori ikke vende tilbage da han just ikke er en stor Helt og denne Guule Feber som er os 9 MiglieXV nærmere end i Pisa ligger ham saare haardt paa Hiertet. Vi leve altsaa gandske eensom her i vort Montenero, og ville finde Tilfredshed ved vor Eensomhed var det ikke at vor Bierg Egn ikke er meget angenem om Vinteren. Vore om Sommeren saa yndige DryaderXVI have tabt deres glindsende Klædning, og de taaler ikke som GrazierneXVII at sees nøgne. Vore smaae Bække ere forvandlede til henrivendeXVIII Strømme. Vore ypperlige Spadseregange ere nu Moradser hvor man neppe kand sætte Foden uden at synke ned, Vor lille ziirlige Hytte er nu meget ubeqvem, da Vinden trænger igiennem de utætte Vinduer. Vor to qvadratfoed store Kamin hvor vi brænde MirtegreeneXIX og Laurbærqviste varmer kuns saare lidet, og hvad det værdste er, min KoneXX lider meget af Kulde og Trækvind, saa hun i Forgaars maatte holde Sengen og bliver vi her længe maae jeg frygte for at hendes svagelige Helbred ikke vil holde det ud. Nu faaer vi at see om de høye Regiærende tillade mig at overskride de rædsomme Cordoner. Hvis ikke, maae vi bie til Sygdomen aldeles er forbi, og dermed kand to Maaneder gaae hen, thi skiøndt den daglig aftager, døer der dog endnu nogle Mennesker, og nogle blive angrebne, saa det ikke synes at Rødderne ere aldeles afhugne; men at det gaaer meget bedre, er en afgiort Sag. Dog i Fald Sygdomen aldeles ophører maae der dog Tid til at træffe Anstalter med at ophæve disse skadelige Cordoner som dog for det første vil bestaae, da man vist vil regne 21 Dage om ikke meere som en Art af Quarantaine; thi de der blive friske maae holde den, og ligeesaa vilde det gaae med de Almindelige. At jeg ikke kand skikke Dem BusterneXXI, og Deres Grazie DansXXII det begriber De let, da man ikke engang imodtager i CivitavecchiaXXIII noget Skib som kommer fra Livorno. Vi maae da bie til CrisisXXIV er forbi. Deres Vexel paa Bank ComptoiretXXV har jeg rigtig nok igiennem Vor gode ZoegaXXVI faaet, og den Sag skal blive bragt i Rigtighed; imidlertid bier jeg noget med at negociereXXVII den for at skaffe Dem en god Cours. Har De Penge nødig saa sig mig det da jeg strax skal lade Dem udbetale hvad De vil have.
Jeg har faaet et elskværdigt Brev fra RotheXXVIII som sidder fast i Florenz da han nu hverken kand komme frem eller tilbage. Han klager meget over dette Ophold, da jeg troer at han vilde see Kroningen i ParisXXIX. Jeg har raadet ham til at trøste sig med de Florentinske Muser, og har givet ham Anledning til Bekiendtskab med ædle Mænd, og ypperlige Artister.
Han elsker og skatter vor ThorwaldsenXXX, og jeg forskylderXXXI det gode De uforskyld har sagt om mig det Brev han skrev mig til og som meget har glædet mig.
Skriv mig med BlyantXXXII og sig mig noget om Deres BacchusXXXIII og om alt hvad De arbeider, hvorledes det gaaer Dem med Deres helbreed.

Lev vel min gode Ven, og ynd
Deres oprigtige
H[erman] B[aron] Schubart

P.S.
Min Kone hilser Dem flittigst vi tale ofte om Dem.

Generel kommentar

Brevet er, efter at det er blevet foldet, blevet gennemskåret af små snit to steder. De fremkomne små (ca. 4 cm) revner har sandsynligvis tjent til desinfektion af brevet med henblik på at undgå spredning af den gule feber, der nævnes i brevet.
Desinfektion af breve var almindelig og kunne ske både med perforering (der skulle lukke den dårlige luft ud samt tillade desinficerende røg at trænge ind), fugtning med eddike eller havvand, eller ved opvarmning med røg. I visse tilfælde bemærkedes desinfektion af et brev med stemplet “Netta dentro e fuori” (ren udenpå og indeni).
Se hertil evt. Maurice Rickards, The Encyclopedia of Ephemera, New York og London 1919 (2001), p. 121.

Arkivplacering

m1 1804, nr. 22

Thiele

Delvist gengivet hos Thiele I, p. 256-258.

Emneord

Personer

Værker

A555 Døbefont, Kristi dåb, 1805-1807, inv.nr. A555,1
A555 Døbefont, Maria med Jesus og Johannes, 1805-1807, inv.nr. A555,2
A555 Døbefont, Tre svævende engle, 1805-1807, inv.nr. A555,3
A555 Døbefont, Kristus velsigner børnene, 1805-1807, inv.nr. A555,4
A705 Musernes dans på Helikon, 1806, inv.nr. A705
A2_ Bacchus, 1804, inv.nr. A2
A718 Herman Schubart, 1804, inv.nr. A718
A719 Jacqueline Schubart, 1804, inv.nr. A719

Kommentarer

  1. Montenero var familien Schubarts landsted lige uden for Livorno.

  2. Dvs. den danske kulturpersonlighed Charlotte Schimmelmann.

  3. Dvs. Thorvaldsens Døbefont til Brahetrolleborg kirke, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, som Charlotte Schimmelmann i brev af 2.11.1804 fra Schubart til Thorvaldsen havde bestilt til sin søster grevinde Sybille Reventlow.

  4. Thorvaldsen blev ofte – også af andre end Schubart – sammenlignet med den antikke billedhugger Fidias, se Thorvaldsen som Fidias eller Praxiteles.

  5. Dvs. fransk for bånd / snore, her i betydningen militær afspærring mellem de daværende italienske stater for at forhindre den gule feber, som huserede i Livorno-området, i at sprede sig, jf. den følgende tekst i brevet.
    Se også det danske ord kordon i Ordbog over det danske Sprog.

  6. Schubart har tydeligvis forsøgt at bruge sin diplomatstatus til at få lov til at forlade Toskana.

  7. Den italienske kardinal og pavens statssekretær Ercole Consalvi.

  8. Hugo Grotius (1583-1645) var en hollandsk jurist og statsretsfilosof. Hans hovedværk De jure belli ac pacis (Om krigs- og fredsret), 1626, betragtes som grundlaget for den moderne folkeret.
    Schubart påkalder her ironisk den største autoritet, selvom han tilsyneladende godt ved, at det næppe vil ophæve de restriktioner, den gule feber har lagt på hans bevægelsesfrihed.

  9. Hentyder til originalmodellen til den første version af relieffet Musernes dans på Helikon, jf. A705, (senere version A340), som Thorvaldsen havde modelleret på Montenero i september 1804. Relieffet var endnu ikke blevet sendt til Rom, se nedenfor.

  10. Dvs. Bacchus, A2.
    Statuen var blandt de fem statuer, som den russiske grevinde, Irina Vorontsova bestilte i marmor hos billedhuggeren i vinteren 1803-04, se Vorontsovas bestilling.

  11. Den italienske komponist Adamo Marcuori.

  12. Dvs. en kordon eller en militær afspærring som den ovennævnte.

  13. Den franske general er p.t. uidentificeret.

  14. Dvs. krigsguden Mars’ sønner, altså de franske soldater.

  15. Af miglio, italiensk for mil, som i flertal hedder miglia, ikke miglie.
    Hvis Schubart regner i romerske mil, så svarer de 9 miglia til godt 13 km, hvilket passer med afstandsforskellen mellem Montenero og Livorno i forhold til den længere afstand mellem Livorno og Pisa – som omtalt i brevet.

  16. Dryader er i græsk mytologi træernes nymfer. Schubart hentyder formentlig til, at bladene var faldet af træerne.

  17. Her hentyder Schubart til de tre gratier, der optræder nøgne i midten af Thorvaldsens relief Musernes dans på Helikon, jf. A705, som stadig stod på Montenero, jf. ovenfor.

  18. Med tryk på første stavelse, i betydningen rivende alt med sig med stor kraft, se henrive i Ordbog over det danske Sprog.

  19. Dvs. myrtegrene.

  20. Dvs. Jacqueline Schubart.

  21. Thorvaldsen havde under sit ophold på Montenero fra juli 1804 modelleret to kolossalbuster af Jacqueline og Herman Schubart.
    Såvel originalmodeller som de senere marmoreksemplarer af de to buster er på Thorvaldsens Museum A718, A719, A219 og A220.
    Som det fremgår af brev af 2.11.1804, var busterne nedpakkede og ventede på at blive sendt til Rom med henblik på udførelse i marmor i Thorvaldsens værksted.

  22. Dvs. det ovennævnte relief Musernes dans på Helikon, jf. A705, der også skulle fragtes til Rom med henblik på overførsel til marmor.

  23. Dvs. Roms havneby.

  24. Dvs. krise. Stavemåden er gammeldags, se krise i Ordbog over det danske Sprog.

  25. Af den senere korrespondance fremgår det, at denne veksel vedrørte den såkaldte gratifikation på 300 rigsdaler, som Thorvaldsen modtog 6.3.1804 fra Fonden ad usus publicos i København. Vekslen skulle trækkes på det kgl. “Bank Comptoir” i Altona.
    Schubart havde bedt Thorvaldsen om at sende vekslen i sit forrige brev af 2.11.1804.
    De må have aftalt, at billedhuggeren udstedte en veksel til fordel for Schubart, som så kunne hæve pengene til fordelagtig kurs i Toscana.
    Thorvaldsen modtog imidlertid ikke pengene før i januar 1807, se mere om sagen i ...den eeneste Pris jeg setter derpaa.
    Om veksler, se også artiklen herom.

  26. Dvs. den danske arkæolog Georg Zoëga.

  27. Dvs. at omsætte eller indløse vekslen, se negotiere i Ordbog over det danske Sprog.

  28. Den danske teolog Waldemar Henrik Rothe.
    Omtales som “den elskværdige Rothe, der er rejst til Firenze” i et brev af 1.11.1804 fra Stefano Borgia, Rom til Friedrich Münter, se Øjvind Andreasen (ed.): Aus dem Briefwechsel Friedrich Münters. Europäische Beziehungen eines dänischen Gelehrten, 1780-1830, vol. I A-K, Kopenhagen und Leipzig 1944, p. 147.

  29. Dvs. Napoleons kroning til kejser, som fandt sted 2.12.1804 i Notre Dame i Paris. Paven Pius 7. gav ham kronen, hvorefter han kronede sig selv.
    Rothe fik ikke kroningen at se; derimod overværede han Napoleons kroning til konge af Italien i Milano 26.5.1805.

  30. Se Rothes brev af 30.10.1804 til Thorvaldsen, hvor han bl.a. skriver:
    Gode Ven!
    Tak for vort Venskab i Rom, som jeg skal bære med mig hvor jeg end gaaer.

  31. Dvs. skal gengælde, skal gøre en gentjeneste, se betydning 3 af forskylde i Ordbog over det danske Sprog.

  32. Thiele I, p. 258 mener, at dette udtryk skal tydes som “Send mig en Tegning”. Der er dog snarere tale om, at Schubart har kendt Thorvaldsens vanskeligheder med at skrive breve, og derfor beder ham om at skrive uden at gøre for meget ud af det, dvs. blot skrive med blyant. Thorvaldsen lagde da heller ikke overfor Schubart skjul på sine skriveproblemer, se hans næste brevudkast af 7.12.1804: “…saa stor en Heldt som jeg endog er i at skrive.”
    Thorvaldsen skrev også ofte sine udkast med blyant, mens de færdige breve blev prentet med blæk, se eksemplerne, der fremføres i Thorvaldsens brevskrivningsproces.

  33. Ovennævnte statue Bacchus, A2.

Sidst opdateret 28.03.2015