Ultimo 1804

Afsender

Giovanni Battista Pinchart

Afsendersted

Rom

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen af regningens poster strækker sig fra september 1800 til december 1804. Regningen er formentlig udformet i forbindelse med eller kort efter den sidste posterings datering.

Resumé

Regning fra snedkeren Pinchart til Thorvaldsen for arbejde udført i perioden fra oktober 1800 til ultimo 1804.

Dokument

ConteI per il Sig. torwalsen
con Pinchart  
7breII 1800
per un Bastone Con una
tavola moneta fini - 30
per 2 CavalletteIII 1 00
banco da porIV sopra 60 –
CassaV
in marzo 1801 d[’]una forma
e busto del medicoVI   40
un Cav. stivalVII   30
1802 una Cassa per libriVIII
di P 60 1 80
per delle traverse e pece
e datte al giavane   60
una Cassa per 5 bustiIX il
giro e dicisione 46 P 2 30
fondi e coperchie 56 P 1 96
incassatura con 35 pX fagioliXI 1 00
per LincassatureXII alla
Villa MaltaXIII 1 50
un chases a brode a ricartareXIV 1 50
in 7bre 1803 un tavolone
da mettere sopra una
statua 6 00
una altro tavolone di  
Legne doluroXV 10 00
7bre 1804 una scalla
per salir a torno la
statua di marmoXVI 3


summa 31 ScudiXVII e BajocXVIII 66 31 66
dico ––––––––––––––––––––––––– 31=66

Generel kommentar

Denne regning fra snedkeren Pinchart er én af tre bevarede regninger fra ham til Thorvaldsen. De to øvrige er dateret 29.3.1810 og 15.8.1811. Regningen er skrevet af en tydeligt utrænet skriverhånd. Det uøvede indtryk forstærkes af adskillige stave- og kongruensfejl, der enten kan skyldes let ordblindhed (se fx regningen 29.3.1810 hvori Pinchart tydeligvis forveksler begyndelsesbogstavet “f” i ordet “fagioli”, så det bliver til det betydningsløse “bagioli”) eller måske, at snedkeren, jf. navnet Pinchart, oprindelig har været fransksproget.
Brevet ser ud til at være en hurtigt affattet liste (som dog kan være ført løbende) over de snedkerarbejder, som Thorvaldsen har fået udført i perioden oktober 1800-ultimo 1804, og det synes derfor sandsynligt, at han har fået regningen personligt overdraget. Da posteringerne på de to senere regninger fra Pinchart overlapper hinanden tidsmæssigt, kan Thorvaldsen ligeledes i denne periode have fået udført yderligere snedkerarbejder, som blot ikke er debiterede på denne regning.

Arkivplacering

gmIV, nr. 59a

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Kommentarer

  1. Der menes “conto”, dvs. regning og ikke “conte”, som betyder “greve”. Se den generelle kommentar for yderligere om den skrivendes sprogkyndighed.

  2. Dvs. september, idet 7 + bre, dvs. “sette” og “bre” på italiensk giver “settembre”. Tilsvarende betyder det nedenstående “Xbre” december.

  3. Der menes naturligvis “cavalletti” og ikke “cavallette”, som betyder “græshopper”. Den skrivende synes at være let ordblind eller muligvis oprindelig fransksproget? Se i øvrigt den generelle kommentar.

  4. Formentlig forkortelse for “porre”, dvs. anbringe.

  5. Ordet synes tilføjet og knytter sig formentlig til den nedenstående postering.

  6. Der må være tale om den buste af lægen J.J. Ekman, som Thorvaldsen modellerede primo 1801, busten kendes ikke i dag. Se evt. referenceartiklen omhandlende Ekmans buste og forsvundne kasser.

  7. Formentlig menes ‘cavastivali’, dvs. en støvleknægt.

  8. Der må være tale om en af de kasser, som Thorvaldsen efterfølgende hjemsendte til Danmark i 1802, da kassen er en bogkasse, kan der have været tale om kasse nr. 3 eller kasse nr. 4.

  9. Der er uden tvivl tale om den kasse med buster, som Thorvaldsen hjemsendte i 1802, kasse nr. 5.

  10. Formentlig “palmi” dvs. håndfulde. Se evt. referenceartiklen omhandlende datidens måleenheder.

  11. Nedpakningen med bønner må have svaret til vore dages indpakning med flamingo-pakkefyld, hvormed det nedpakkede sikres mod slag og stød. Yderligere har bønnerne formentlig haft den fordel, at de tillige kunne opfange fugt og i øvrigt har været et forholdsvis let materiale.

  12. Der er uvist, hvad Thorvaldsen har nedpakket til Villa Malta, muligvis har der været tale om noget gods, som Friederike Brun har medtaget til Danmark i forbindelse med sin hjemrejse 11.6.1803. For den øvrige fragt af gods, se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.

  13. Villa Malta, der tidligere havde været udlejet som sommerresidens til medlemmer af malteserordenen, kom også til at spille en rolle i Thorvaldsens romerliv. Villaen blev en slags kunstnerrefugium, begyndende med at blandt andre maleren Angelica Kauffmann ofte malede i haven og fik visit af Goethe, og senere gæstedes huset flittigt af Carl Ludwig Fernow og Asmus Jacob Carstens. Fra efteråret 1802 blev villaen beboet af Thorvaldsens velynder Friederike Brun og således blev også Thorvaldsen, Heinrich Keller og Georg Zoëga del af kredsen omkring villaen. Også Wilhelm von Humboldt, som omkring 1802 afløste Wilhelm von Uhden som preussisk diplomat i Rom, havde fra november 1802 sin residens i villaen, og hustruen Caroline von Humboldt afholdt salon, således at også Joseph Anton Koch, Vincenzo Camuccini og Joh. Christian Reinhart fastholdtes i kredsen omkring villaen. Familien Humboldt flyttede dog allerede i 1803 til Palazzo Tomati, Via Gregoriana 42, samme bygningskompleks, der ud mod Via Sistina rummede Casa Buti, hvor Thorvaldsen boede, se evt. referenceartiklen Thorvaldsens bopæle.

  14. Sætningen er uforståelig, som den står her (se den generelle kommentar). Muligvis menes med “Chases” i stedet “châsse”, men præcis hvilken arbejdsforgang, der efterfølgende beskrives, er uvist. Hvis Pinchart virkelig mener “ricartare” kunne dette forstås som et udtryk for genopfyldning, genbeklædning eller tætning med papir?. I hvert fald har Thorvaldsen bekymret sig om muligheden for fugtskader. Se fx brevet primo februar 1802, hvori Thorvaldsen beder kaptajn Berger om at anvise sine kasser en plads i skibet, der skal fragte dem, “hvor de saa lidet som mueligt vilde være fugtigheder exponerede.”

  15. Muligvis menes “legno duro”, dvs. hårdt træ.

  16. Der er formentlig tale om en stige til at klatre op omkring marmorudgaven af Jason med det gyldne skind, A822, hvortil marmoret blev indkøbt ultimo august 1804. Se desuden referenceartiklen omhandlende Jason og Hopes bestilling.

  17. ‘Scudo’ var en stor italiensk mønt, se evt. referenceartiklen omhandlende datidens møntenheder.

  18. Forkortelse for ‘bajocco’, dvs. en italiensk møntenhed, hvis værdi svarer til 1/100 af en scudo, se evt. referenceartiklen om datidens møntenheder.

Sidst opdateret 27.09.2018