Antagelig omkring oktober 1810

Afsender

Bertel Thorvaldsen

Afsendersted

Rom

Modtager

Pierre de Balck

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dette brev knytter sig til kontrakten af 16.4.1808, som ligeledes blev indgået med de Balck. Af kontrakten fremgår, at Thorvaldsen forpligtede sig til at udføre de bestilte værker i løbet af halvandet år. Undervejs forandredes motivet på basrelieffet, men det synes alligevel rimeligt at antage, at værkerne var færdige ca. halvandet år efter indgåelsen af kontrakten, dvs. omkring oktober 1810.

Resumé

Thorvaldsen informerer de Balck om, at de bestilte værker, et basrelief forestillende Hektor hos Paris og Helena, jf. A499 og en kopi af en antik Homerbuste, jf. A751, er færdig. Han vil udlevere dem mod den resterende betaling, 255 scudi.

Dokument

Lavori^I fatti per il Sig[no]^r. Conte de Balck da Me Alberto Thorvaldsen cioè
Un Bassorilievo in Marmo longo palmi^II quattro, e alto palmi tre rappresentante Ettore che rimprovera Paride^III consistente in trè Figure, per il prezzo di Scudi^IV Duecentoottantacinque, cosi convenuto con il Sud[dett]^o. Sig[no]^r. Conte a tenore del Contratto.
Ed un Busto in ermo, rappresentante Omero^V, copiato dall’Originale Antico^VI peril prezzo di Scudi Settanta a tenore come sopra, e pure in Ma^VII
Di questi due Lavori hò Ricevuto Scudi Cento^VIII, onde resto ad avere Scudi Duecentocinquantacinque.
Desidero dunque consegnare^IX li sudetti Lavori, ed essere sodisfatto quanto prima

Generel kommentar

Der findes blot to breve i Thorvaldsens arkiv vedrørende de Balcks bestilling. Det første er kontrakten af 16.4.1808, hvoraf man ser, at bestillingen omhandlede et basrelief og en kopi efter en antik Homerbuste, jf. A751. Sammenholder man kontrakten med dette brev fra Thorvaldsen til Balck ses, at emnet for basrelieffet blev ændret. Ifølge Thiele II, p. 100 skyldtes det, at den oprindelige bestilling, der specificerede basrelieffets emne som Fædra og Hipolytte, blev overdraget til den tyske billedhugger Christian Daniel Rauch (se hertil også Magasin encyclopédique, op.cit., p. 130. Thorvaldsen udførte i stedet relieffet Hektor hos Paris og Helena, jf. A499.

De Balck havde imidlertid ikke råd til at erhverve værkerne, jf. Thorvaldsens kommentar til Just Mathias Thieles manuskript nedskrevet i brev af 8.1.1829, samt Thiele I, p. 100. Relieffet blev i stedet købt af Jørgen Knudtzon.

Dokumentstatus

Koncipist

NN

Arkivplacering

Thiele

Andre referencer

• Basrelieffet omtalt hos K.F.A. Hartman(?), ‘Rom, den 3. December 1809’ in: Der Neue Teutsche Merkur, 1810, bd. 1, p. 191-194.
• Basrelieffet omtalt i Magasin encyclopédique, Tome III, maj 1810, p. 129-130.

Emneord

• Relieffer, antik mytologi
• Thorvaldsens værker, betaling for
• Thorvaldsens værker, kopier efter antikken

Værker

	Homer, 1799, inv.nr. A751
	Hektor hos Paris og Helena, december 1809, inv.nr. A499

Kommentarer

1. En kontrakt om udførelse af et basrelief og en kopi efter en antik Homerbuste, jf. A751, var indgået 16.4.1808.

2. Palmo var en romersk måleenhed, se hertil referenceartiklen omhandlende mål og vægt. En romersk palmo svarer til 22,3 cm og relieffet skulle således være ca. 88 cm bredt og 66 cm højt.

3. Hektor hos Paris og Helena, jf. A499. Oprindeligt lød bestillingen på et relief forestillende Fædra og Hippolyte, se hertil kontrakten dateret 16.4.1808.

4. Scudo var en romersk møntenhed, se hertil referenceartiklen omhandlende møntenheder. Prisen for basrelieffet er lidt lavere end Thorvaldsens sædvanlige jf. priseksemplerne i brevet 18.6.1806, hvor Thorvaldsen udspecificerer, at hver hovedfigur i et basrelief skulle koste 100 scudi.

5. Busten var, jf. kontrakten af 16.4.1808, en kopi i hermeform efter et antikt Homerportræt på Museo Nazionale Archeologico i Napoli, jf. to gipsafstøbninger i Thorvaldsens afstøbningssamling, L137 og L138. Thorvaldsen havde tidligere udført en sådan kopi, jf. Homer, A751.

6. Den antikke original findes endnu i Napoli, på Museo Archeologico Nazionale di Napoli, inv.nr. 6063.

7. Der har antagelig skullet været indføjet “marmo biancho di carrara”, idet værkernes kvalitet var specificeret således i kontrakten af 16.4.1808.

8. Det fremgår her, at Thorvaldsen havde fået udbetalt 100 scudi allerede. Ifølge kontrakten 16.4.1808 skulle han have 70 scudi udbetalt via den italienske bankier Marino Torlonia efter et år, og den resterende del af betalingen ved afleveringen af værkerne. At det her fremgår, at Thorvaldsen allerede havde fået udbetalt 100 scudi, tyder på, at Thorvaldsen fik 30 scudi allerede ved tegningen af kontrakten.

9. Bestillingen blev imidlertid aldrig leveret til Pierre de Balck, da han ikke havde midler til at betale det resterende beløb, se hertil Thorvaldsens kommentar af 8.1.1829 samt Thiele I, p. 100. Relieffet blev i stedet købt af Jørgen Knudtzon.

Sidst opdateret 11.05.2021